Biolog: Venstre fodrer os med en brødløgn

DEBAT: Argumenterne for regeringens nye gødningslov holder ikke, skriver biologi-lektor ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun. Mere gødning giver ikke bedre korn, men efterlader i stedet mindre natur og en stor regning til fremtidens generationer.

Af Hans Henrik Bruun
Lektor i biologi ved Københavns Universitet

Det var en lang og velorkestreret kampagne, der fik sat kronen på værket, da miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i forrige uge fremlagde et forslag til en ny og lempeligere gødningslov for landbruget. 

Ministerens begrundelse lyder, at der ikke længere kan produceres brødkorn i Danmark med tilstrækkeligt proteinindhold til at sikre melets bageevne. 

Altså slut med rundstykker af dansk mel på søndagsmorgenbordet. 

Og denne dystre udsigt skyldes ifølge ministeren, at danske landmænd under den nugældende lov ikke må gøde markerne med tilstrækkeligt kvælstof. 

Men det passer ikke
Problemet med argumentationen er bare, at den bygger på en usandhed, som er blevet gentaget i det uendelige af Venstres Henrik Høegh, Erling Bonnesen og Eva Kjer Hansen. 

Centrale aktører i branchen modsiger faktisk påstanden om den danske brødhvedes ringe kvalitet. 

For eksempel har direktør for A/S Valsemøllen Niels Brinch-Nielsen flere gange været i medierne og peget på, at dansk brødhvede, produceret under den nuværende lov, generelt holder en fremragende kvalitet, og at langt det meste af hans virksomheds melproduktion stammer fra danske marker. 

Det er ikke så mærkeligt, for hans virksomhed bliver jo ramt direkte på indtjeningen, når forbrugerene vælger dansk mel fra ude i butikkerne. 

Kornet er til svin
Ydermere: Hvis der skulle opstå et kvælstofproblem i fremtiden, så findes der hvedesorter med bedre kvælstofudnyttelse og dermed højere proteinindhold. 

Disse sorter er blevet fortrængt af kulhydratrige sorter fremavlet til brug som svinefoder. 

I foder kan proteinindholdet nemlig sikres med importeret soja. 

Det går ikke i mel til brød. 

Et fagligt hul i hovedet
Hvis gødningskvoterne sættes op, vil der ske en stigning i tabet af kvælstof til grundvandet, til natur som enge og heder og til vandmiljøet i søer og havet. 

Alle steder gør kvælstoffet stor skade. 

Samfundet har siden 1980’erne med vandmiljøplaner forsøgt at nedbringe skadevirkningerne. Og det er skatteborgerne, der har betalt regningen. 

Det er fagligt hul i hovedet at slække på indsatsen, så snart den har virket. 

Samfundsøkonomisk er forslaget derfor en langsigtet underskudsforretning. Regningen er parkeret i børneværelset.

 

Forrige artikel DN: Regeringen er ligeglad med naturen DN: Regeringen er ligeglad med naturen Næste artikel S: Venstres miljøpolitik er frygtelig kortsigtet S: Venstres miljøpolitik er frygtelig kortsigtet
  • Anmeld

    Jan Pedersen

    Evas store bagedyst

    Vel talt, Hans Henrik Bruun. Historien om det ringe brødkorn er blot et af mange eksempler på at usandheder genfortalt hundredvis af gange ender med at hæve en sandhedsdej op omkring sig. Men som vi alle ved er dej især luft. Og der skal ikke så meget til at pifte sådan en dej, så den skal hæve forfra.
    Synes også at det er tankevækkende, at vår kornsorter inklusiv en masse gamle sorter, som økologer har været bannerfører på, kan have meget høje proteintal. Så er sandheden ikke nærmere, at vinterafgrøderne er gode at have til udbringning af gylle,antibiotika og tungmetaller, og det så bare skyldes udvaskning på grund af mere nedbør, at langtfra al næring holdes i planterne?

  • Anmeld

    Jørgen

    Korn til produktion af mel

    Lektod H H Brun må have en dårlig kontakt til KU - afdeling KU - Life med de udtalelser han fremfører vedr n-gødskning og indhold af protein i dansk produceret korn.
    Havde han forhørt sig her, ville han have fået at vide, at brødkorn modtaget af Valsemøllen, er brødhvedesorter (sort med god bagevne, - højt gluten indhold og proteinmængde), der er tilført extra 50 kg N pr ha med tilladelse fra myndighederne. Det gælder for ca 40 000 ha. Så der er andre 600 000 ha der er får en protein pct på ca 8,5.
    Det er jo netop et bevis for at extra 50 kg N ( det landbruget beder om at måtte anvende) kan øge protein -procenten med ca 2 pct og dermed nå op på ønskelige 10,5 %.
    Undergødskningen er jo ikke et problem alene i hvededyrkningen. For produktion af vinter - og vårbyg gølder de samme lave proteinindhold i 2015 som i 2014 - også omkring de 8,5 %. Svinefoderet skal derfor også her tilsættes fremmed protein i store mængder, for at få et kvalitetsfpder til svineproduktionen.
    Hvis H H Brun skulle bevæge sig udenfor bygrænsen, vil han kunne se utallige efterafgrøder med fx olieræddike, der på nuværende tidspunkt skulle stå knæhøjt på markerne, kun i heldigste tilfælde dække anklerne. Der er simpelt hen ikke kvælstof tilbage i jorden til at gro af, efter at kornafgrøden her i 2015 har forsynet sig.
    Igen et tydeligt tegn på at der er undergødsket / spist total op af den forrige afgrøde.
    I de seneste års sortsforsøg, hvor også 30 - 40 år gamle sorter har deltaget og fået målt proteinindhold, har de ikke vist større protein-procenter end de nyeste.
    Så hvor generne til højere protein-produktion gemmer sig, er ret så svær at få øje på, - Ølandshveden er det ikke.
    Lektor H H Brun må have sine kemi-lærepenge tilbage - de har været givet dårligt ud.

  • Anmeld

    Martin Vedel

    Spørgsmål til Jørgen

    Hej Jørgen, har du dokumentation vedr. påstanden om, at den brødkorn som Valsemøllen modtager er fra marker med tilladelse til ekstra tilført N? Og gælder det alt det korn som virksomheden bearbejder eller er det kun en del af det? Jeg har selv søgt på KU Life, men kan ikke finde nogle publikationer eller andet omkring dette.

  • Anmeld

    Jørgen

    Brødkorn - N tildeling

    Hej Martin,
    De ca 40 000 ha brødhvede der hvert år må tilføres extra 50 kg N pr ha er bestemt for at give mulighed for en bedre kvalitet af hvede til mel-fremstilling. Tilladelsen kommer fra NAER, men administreres af SEGES (Landscentret for planteavl) . Efter tidsfristens udløb. fordeles kvoten på de ca 40 k ha til de der har søgt om extra N til deres brødhvede produktion. Arealets størrelse bestemmes af NAER fra år til år.
    Den gens. protein % er på landsbasis i både 2014 og 15 >> 8,5 %, og det er 2,5 - 3,0 % for lidt til at kunne anvendes til kvalitets-bagemel.
    I de to seneste år vil Valsemøllen med andre møllerier, derfor efter kornanalyse indkøbe brødhvede, der er dyrket ved et 50 N højere niveau, hvis ellers faldtal og andre kvalitetstal er i orden.
    Møllerierne køber selvfølgelig også udenlands hvede af god kvalitet, deribland tysk og svensk hvede, der er gødet efter normerne og derfor har protein procenter i nærheden af 11 - 12 pct.

  • Anmeld

    Martin Vedel

    N tildeling

    Jørgen, ved du om Valsemøllen udelukkende køber korn fra marker som er dyrket med ekstra tildeling af N? Og er det ikke sådan, at marker der får tilladelse til at tilføre ekstra N får denne tilladelse efter vurdering af jordbundsforhold og beliggenhed ift. vandløb osv.?

  • Anmeld

    Jørgen

    Brødhvedesorter

    Hej Martin,
    Tildelingen sker udelukkende pga, at sorten er en brødhvede sort og brødhvedeav,eren ønsker at gøde med mere N.
    Som jeg skrev ovenfor køber Valsemøllen brødhvede mange steder fra, men proteinindholdet skal være i orden og derfor er det fra extra-gødede marker. Det giver jo sig selv.

  • Anmeld

    Størup / Naturbeskyttelse.dk

    Naturen kommer til at betale prisen for grisen

    Jørgen - hvem du så end er?

    Hans Henrik Bruun skriver jo netop, at det under den nuværende lov er muligt at producere brødhved, hvilket du jo også bekræfter - og mon ikke 40.000 ha eller lidt mere er nok til at dække det danske behov, og så er det jo også et spørgsmål om sortsvalg - det ved alle, også når det gødskes ansvarligt.

    Problemet ved øget gødskning er, at planterne kun kan udnytte næringstofferne under optimale forhold - regner det meget udvaskes næringstofferne, og er der tørke vokser planterne ikke, er der sygdomme eks. havrerødsot så går det også galt, og næringstofferne går tabt. Jo mere man tildele, jo større er risikoen for tab og forureningen.

    At holde på næringstofferne har i høj grad også noget med godt landmandsskab at gøre, og evnen til at vælge robuste sorter, afgrødeskift, de rigtige afgrøder på de rigtige marker - og ikke tage chancen, og vælge nye sorter som ikke rigtig egner sig til danske forhold, med større risiko for at de slår fejl. Derudover er der marker som simpelthen ikke egner sig til etårige afgrøder og gødskning.

    At olierædikke kun står knæhøjt ifølge dig, kunne jo skyldes, det sene så tidspunkt, og så det faktum at næringstofferne udvaskes - det er jo også en af grunden til, at der har være så mange ansøgninger om at få lov til at øge gødskningen udover normen, fordi væksten slog fejl og næringstofferen er gået tabet.

    http://naturerhverv.dk/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/landmaend-kan-faa-dispensation-efter-ekstraordinaert-stort-angreb-af-havreroedsot/

    Problemet er, at regeringen vil tillade øget gødskning og forurening, for at landbruget kan komme af med gyllen fra den store animalskeproduktion og producere foder til dyrene - længer er den ikke, udover at naturen og samfundet kommer til at betale prisen for grisen.

  • Anmeld

    Jakob Nikolajsen

    Øget gødning handler ikke om brødkorn

    Hvis man gør sig den ulejlighed at læse fødevareministerens pressemeddelses af 25. Sep. så kan man se, at ændrede gødningsregler slet ikke handler om brødkorn, men om korn generelt. Brød nævnes ikke med et ord i pressemeddelsen!
    Hans Henrik Bruun laver altså en stråmand, han opbygger sin argumentation mod en holdning/mening som "modstanderen" ikke har.
    Som Jørgen så rigtigt påpeger så er der særregler for dyrkning af brødkorn i DK.
    Ingen vil med fakta i hånden kunne påstå at proteinindholdet i foderkorn ikke har været konstant faldende.de seneste 15 år, og at det er et udtryk for at kornet får for lidt kvælstof.

  • Anmeld

    Kjeld Hansen

    Løgnen om det danske korn

    Gentager man den samme løgn gang på gang, ender det med at selv en pæn minister hopper på limpinden: http://gylle.dk/kampagnen-mod-det-elendige-danske-korn/#more-7794

  • Anmeld

    Lars Brøndum

    Foderkorn og proteinindhold

    Kære Jakob Nikolajsen,
    Argumentet om foderkornets faldende proteinindhold og betydning heraf er desværre heller ikke en sandhed uden modifikationer.
    Det er rigtigt at det totale proteinindhold i foderkorn er mindre, end det den kunne være, men det er bare ikke relevant. Det, der er relevant i sammenhæng med foderkorn, er mængde af essentielle aminosyrer, som kornet indeholder. Og denne stiger og falder ikke i samme takt som kornets totale proteinindhold. Sammensætningen af proteiner og aminosyrer er meget mere fordelagtig i soya, hvilket da også er hovedårsagen til, at denne importeres. Derfor vil et højere gødskningsniveau på foderkorn i Danmark ikke gøre, at de danske svineavlere vil importere markant mindre soya.
    Læs evt. mere her: http://gylle.dk/debatten-om-importeret-soja-er-bare-spin/
    Én efter én falder argumenterne for at tillade større gødskning i Danmark:
    Hverken brødkorn, maltbyg eller foderkorn vil rent kvalitetsmæssigt have væsentlig gavn af øget gødskning.

  • Anmeld

    Anders Johansen

    Brød eller foder - protein samt udbytte er vigende

    eg kan se, at flere af kommentatorerne savner viden fra fagfolk. Jeg er landmand, og vil her forsøge at oplyse et par af jer.

    Brødhvedetillæg - de ekstra kg. N vi må tildele hvis der ansøges om ret til dette, tildeles uden hensyntagen til jordbund osv. Den eneste grund til at man kan ansøge er, at det er den eneste mulighed landmanden har for at producere brødhvede med et proteinindhold på 11-12 % som er kravet fra møllerne.

    Ang. sortsvalg er det en udbredt misforståelse, at landmanden blot kan vælge en ældre sort med et højere proteinindhold. Disse sorter yder et udbytte, der ligger langt under det, som moderne sorter er udviklet til, og vi vil derfor have et endnu lavere udbytte end vi har i dag, og vores kolleger i tyskland, England og faktisk alle andre lande omkring os, vil derfor udkonkurrere os omgående ved at levere et produkt med højt proteinindhold til en langt lavere pris.

    Den mølle I omtaler vil givetvis købe brødhvede dyrket under brødhvedeordningen med ekstra N-tilførsel,  hvis de ønsker at købe dansk.

    Jeg har i år forsøgt at producere brødhvede, hvilket, selv med den øgede N mængde, mislykkedes og jeg måtte tage til takke med et proteinindhold på 10,3 %, hvilket resulterede i at jeg måtte sælge kornet som foderkvalitet, og dermed ikke fik den ønskede pris for kornet til trods for den ekstra indsats med sengødskning, ekstra gødning, manglende stråforkortning mm.
    Jeg får samme melding fra mine kolleger, og det er meget få steder der er produceret brødhvede, der holder tallene i år.

    Dette skyldes mange års undergødskning, og at selvom vi tildeler N efter plantens behov et enkelt år, så vil det ikke give en mærkbar forbedring i proteinindhold og udbytte.

    Jeg håber, at mange af jer der kommenterer artikler som disse, vil sætte jer ind i de faglige problemstillinger inden man tager en så farvet artikel for gode varer. 

  • Anmeld

    Sara Dalland

    Bælgplanter

    Kære Anders Johansen

    Kan man ikke ved skiftende afgrødetyper (skift mellem bælgplanter og korn) tilføre kvælstof til jorden?

    Mvh

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

UKRUDT: Private haveejere må droppe sprøjtemidler, når ukrudt skal bekæmpes i fremtiden, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin. Meldingen bliver mødt med begejstring hos støttepartierne.