L&F langer ud efter lempelse af landbrugslov

For landbruget er der mange gode tiltag i regeringens og de borgerlige partiers aftale om en vækstplan for fødevarer. Men et centralt punkt er erhvervets største interesseorganisation direkte imod.

En yderligere liberalisering af landbrugsloven, der gør endeligt op med selvejet i landbruget, vil ikke bringe erhvervet mere vækst. Nærmere tværtimod, mener Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild.

"Det er simpelthen forkert at opfatte det som et vækstfremmende initiativ. Tværtimod kan det nemt gå hen og blive det modsatte," siger Martin Merrild.

Han mener, at den yderligere liberalisering af landbrugsloven i værste fald kan betyde, at store kapitalforvaltere som investeringsfonde og pensionskasser vil opkøbe landbrugsjord udelukkende for at sætte sine penge i et værdifast kapitalgode.

Det har vi aldrig efterspurgt. Vi har tydeligt sagt, at den landbrugslov, vi har i dag, den er fuldt tilstrækkeligt. Den er så liberal, som der er behov for.

Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

For dem vil det i højere grad handle om at sikre sig afkast gennem prisstigninger på jorden, end på den produktion, der sker på arealerne. Det scenarie er kendt fra udlandet.

"Hvis det sker, så vil det være negativt for den unge landmand. Han vil så ikke kunne købe den jord, men være overladt til at skulle forpagte på nogle relativt korte forpagtningsaftaler, som ikke giver mulighed for at bygge stalde. Så det er en misforståelse, at det skulle give vækst," siger Martin Merrild.

Han henviser samtidig til, at den gældende landbrugslov allerede giver mulighed for, at pensionsselskaber kan opkøbe landbrug, så længe der er en landmand tilknyttet. Det har AP Pension allerede gjort.

Centralt for regeringen 
Ønsket om at sikre nye investeringer til erhvervet gennem blandt andet en ændring af landbrugsloven var ellers noget af det, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) lagde størst vægt på, da regeringen og de borgerlige aftaleparter præsenterede den nye aftale.

"Vi får et historisk skifte i landbruget, sådan at selvejet forsvinder, og vi får mulighed for at få lavet en professionel organisering af hele landbruget. Det er vi meget glade for. Vi giver nye finansieringsmuligheder, så erhvervet kan komme videre, og så giver vi ikke mindst muligheden for, at landbruget og fødevareerhvervet kan få lov til at arbejde sig ud af problemerne," lød de indledende kommentarer fra Henrik Sass Larsen.

Også fødevareminister Dan Jørgensen peger på tiltagene for at skabe bedre finansieringsmuligheder, som det vigtigste i vækstplanen for fødevarer.

Udover liberaliseringen af landbrugsloven handler det også om, at Landbrugets FinansieringsBank får nye muligheder for at give risikofyldte lån, og om en treårig forsøgsordning med såkaldte medarbejderinvesteringsselskaber.

Det sidste er en udløber af Danish Crown og Fødevareforbundet NNF's tidligere overvejelser om at lade slagteriarbejdere gå ned i løn og investere det sparede i yderligere svineproduktion.

Ifølge Dan Jørgensen er det først og fremmest landbrugets store finansieringsproblemer, han er blevet konfronteret med på sine besøg ude i erhvervet.

Han vil dog ikke lægge hovedet på blokken i forhold til, om der rent faktisk står store investorer parate til at skyde penge i det nødlidende erhverv. Men han forventer, at det vil kunne hjælpe til at få mere gang i hjulene.

"Det er i hvert fald erhvervets egen vurdering. Det her er ikke noget, vi har siddet i vores visdom bag skrivebordene og fundet ud af. Det er noget, erhvervet selv har efterspurgt," siger Dan Jørgensen.

Noget sludder
Det står dog helt for ministerens egen regning. Det er i hvert fald ikke et ønske, som Landbrug & Fødevarer har lagt på bordet, slår Martin Merrild fast.

"Det er simpelthen noget sludder. Det har vi aldrig efterspurgt. Vi har tydeligt sagt, at den landbrugslov, vi har i dag, den er fuldt tilstrækkeligt. Den er så liberal, som der er behov for. Det er helt klart, når AP Pension allerede nu kan gå ud og købe gårde," siger Martin Merrild.

Kritikken af liberaliseringen af landbrugsloven bringer for en sjælden gang skyld Martin Merrild på bølgelængde med Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen.

Han tror ikke på, at det skulle være nogen særlig fordel for landbruget, hvis der kommer kapitalfonde og andre ind og overtager styringen, mens landmanden gøres til lønmodtager. Skulle det få en betydning, vil den ifølge ham blive negativ.

"Forudsætningen for at kapitalfonde og pensionskasser skulle investere er, at de kan tjene penge på landbruget, og det er nok tvivlsomt. At man udskyder nødvendige miljøtiltag, gør det ikke til en bedre forretning," siger Per Clausen med henvisning til halveringen af randzonearealet, som er en anden central del af vækstplanen.

Ekspert er skeptisk
Heller ikke Henrik Zobbe, institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, tror på, at vækstplanens finansieringsinitiativer kommer til at gøre den store forskel for landbruget.

"Jeg tror ikke, at det her kommer til at ændre noget markant. Jeg tror ikke afkastet er stort nok, og det er for usikkert. Hvis landmændene er dygtige nok, så er de altid villige til at gå for en lavere aflønning, end investeringsfonde vil forlange i afkast," siger Henrik Zobbe.

Han mener, at der skal helt andre ting til for at hjælpe landbruget på vej. Og der har vækstplanen fat på noget af det helt rigtige med aftalen om retningslinjer for det fremadrettede arbejde for en mere målrettet og fleksibel miljøregulering og en afkobling af husdyrproduktionen fra jorden.

"Landbruget tjener for lidt i forhold til de investeringer, de har lavet. De skal tjene noget mere. Og derfor er det en ganske udmærket ide at starte med at se på, om nogle af de politiske bestemte omkostninger er for høje," siger Henrik Zobbe.