L&F og sportsfiskere: Ny forvaltning af vandløb må ikke blive varm luft

Af Verner W. Hansen og Lars Hvidtfeldt
Hhv. formand, Danmarks Sportsfiskerforbund og viceformand, Landbrug & Fødevarer

Vandløbene har i lang tid været udgangspunktet for mange konflikter mellem forskellige interessenter.

Og det er måske forståeligt nok, for vandløbene rummer flere interesser, som indimellem kan virke modsatrettede.

Men sådan behøver det ikke være.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Landbrug & Fødevarer er faktisk helt enige om, at vandløb både skal kunne rumme gode fiskebestande og sikre den nødvendige afvanding af jorden.

I mange tilfælde kan tingene sagtens balanceres, hvis man tænker sig om undervejs i planlægningen og forvaltningen. Og hvis lovgivning og regler ikke hæmmer eller spænder ben for de gode løsninger.

Denne gang kan og skal luftige begreber som win-win, synergi og helhedstankegang blive til virkelighed og ikke blot forblive varm luft.

Verner W. Hansen og Lars Hvidtfeldt
Hhv. formand, Danmarks Sportsfiskerforbund og viceformand, Landbrug & Fødevarer

Opløftende læsning
I 2016 iværksatte miljøminister Esben Lunde Larsen et arbejde, der skulle munde ud i et forslag til en moderniseret vandløbsforvaltning.

Startskuddet lød ved det såkaldte vandtopmøde i december 2016, hvor en række aktører var samlet i et døgn for at drøfte forskellige ønsker og krav til fremtidens vandløbsforvaltning.

Efterfølgende nedsatte ministeren en ekspertgruppe, og kort inden jul sidste år fremlagde gruppen så deres anbefalinger. Og det var langt hen ad vejen opløftende læsning for os.

Ekspertudvalget har peget på en række ret konkrete forslag, der kan løfte vandløbsforvaltningen op på helt nyt niveau, og som kan gøre det muligt at omsætte luftige begreber som synergier og helhedsløsninger til noget håndgribeligt.

Forskellig behandling
Først og fremmest glæder vi os over, at man skal se mere differentieret på vandløbene, hvis eksperternes råd følges.

Ikke alle vandløb har samme interesser, hverken når det gælder natur eller afvanding. Derfor giver det rigtig god mening at forvalte dem forskelligt.

I dag er der en tendens til, at vandløbene forsøges håndteret ensartet, uagtet at de er vidt forskellige. Det skal der ændres på.

Vi er godt klar over, at djævlen ofte ligger i detaljen:

Hvad bliver kriterierne for, om et vandløb er et såkaldt naturvandløb, en afvandingskanal eller i den store gruppe midt imellem?

Hvordan skal vandløb, der både har natur- og afvandingsværdi forvaltes?

Alligevel er det helt nødvendigt at kigge på den nuværende forvaltningspraksis, hvor der er en tendens til, at det hele ses som en samlet, grå masse.

Positivt med helhedssyn
Det er ligeledes positivt, at eksperterne lægger op til en mere helhedsorienteret forvaltning af vandløbene.

I dag er der ingen sikkerhed for, at vandløbenes vedligeholdelse sker i logisk rækkefølge og tilpasset de aktuelle omstændigheder.

Desuden er der sjældent et samlet overblik over, hvordan de bedst mulige miljøforhold for hele vandløbet sikres.

Tingene risikerer at foregå ukoordineret og uden at tænke alle udfordringer og løsninger med fra start.

Inddrag lokal viden
I første omgang peger eksperterne på, at det skal gælde visse større vandløbssystemer, hvor der skønnes at være en særlig klimaudfordring.

Her mener vi principielt, at det bør gælde alle vandløbssystemer. Helhedstænkningen skal sikre, at indsatser, vedligeholdelse, regulering og så videre sker koordineret og med tanke på hele systemet fra kilde til udløb.

Men det er af afgørende betydning, at planlægningen sker i tæt dialog med lokale kræfter.

Inddragelse er nøgleordet, hvis lokal viden, forståelse og ejerskab skal vinde frem – forhold, som ofte overses eller negligeres i det nuværende setup.

I denne sammenhæng er vore organisationer enige om, at vandrådene kan være med til at kvalificere arbejdet, både når det gælder vandløbenes potentialer for natur, samt når det gælder indsatser, vedligeholdelse, regulering og så videre, hvor de ud fra faglig viden og lokalkendskab kan kvalificere arbejdet.

Klimahensyn og landbrugshensyn
Klimatilpasning bliver en stor opgave i fremtiden og er naturligvis meget vigtig at indarbejde i fremtidens vandløbsforvaltning hurtigst muligt.

Det er et godt og helt nødvendigt skridt at få klima med i vandløbsloven helt på linje med miljø og afvanding, som er lovens hovedformål i dag.

Men helhedsplanlægningen bør også tage fat om andre udfordringer, der måtte være.

Der kan for eksempel være andre landbrugs- eller naturmæssige hensyn og rekreative ønsker som med fordel tages med i ligningen.

På den måde kan synergier gå fra tomme ord til noget, der rykker.

Nogle steder vil det konkret betyde, at vandløbene skal have større kapacitet, andre steder at naturen skal have en mere fremtrædende plads.

Ny teknologi kan optimere
Endelig kan vi pege på, at ideen om at tage nye metoder og ny teknologi i brug rummer et stort potentiale for at optimere tingene til gavn for både landmand og sportsfisker – og alle andre, der på den ene eller anden måde har interesser i god natur og velfungerende vandafledning.  

Nye differentierede regulativtyper med mere målrettet vedligeholdelse og indtænkning af miljøet ved større reguleringer af vandløbsprofilet er helt oplagt.

I dag skæres grøde på steder, hvor det ikke er nødvendigt, ligesom grødeskæringen andre steder ikke står mål med behovet.

Indsatsen skal anvendes, hvor og når der er et behov, og ikke fordi det står i regulativet.

En bedre og mere overskuelig adgang til viden om vandløbets tilstand, vandføringsevne og så videre ser vi også gode muligheder for dialog i for eksempel vandrådene i stedet for konflikt mellem vandløbsforvaltningen og de forskellige interessenter.

'Synergi' må ikke blive varm luft
Med deres anbefalinger til en moderne vandløbsforvaltning har ekspertudvalget givet bolden op til nytænkning og forandringer.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Landbrug & Fødevarer ser positivt på oplægget og opfordrer politikerne at få omsat ideerne til handling hurtigst muligt. Skæres kagen rigtigt, vil det samlet set blive en fordel for alle parter.

Denne gang kan og skal luftige begreber som win-win, synergi og helhedstankegang blive til virkelighed og ikke blot forblive varm luft.

Vi er parate til at hjælpe til med at få det til at lykkes. Skal det i sidste ende blive en succes, kræver det, at man husker at informere og inddrage lokale interessenter, når tingene rulles ud.