Lone Andersen: Kære kolleger, lad os begrave stridsøksen

”Samtale fremmer forståelsen.”

Sådan lød et efterhånden noget fortærsket slogan for mobiltelefoni for 20 år siden. Men i takt med at mobiltelefoner er blevet en integreret del af vores hverdag på alle tænkelige måder, så er behovet for samtale og forståelse kun blevet større - også når det kommer til landbrug, natur og miljø.

Jeg møder rigtig mange mennesker både i Danmark og i udlandet i kraft af min post som viceformand i Landbrug & Fødevarer – og jeg oplever desværre på nogle punkter en stigende polarisering mellem de forskellige interesser. Fronterne bliver trukket skarpere op både på den hjemlige natur- og miljøpolitiske scene og i mødelokalerne i Bruxelles. Og selvom jeg gerne ville kunne skyde skylden på ”de andre”, så må jeg erkende, at vi nok alle sammen bærer vores del af ansvaret. Hvad enten vi kæmper for konkurrencedygtig landbrugsproduktion eller for fugle, fisk og frøer.

Helt aktuelt oplevede jeg et møde i den europæiske landbrugsorganisation COPA, hvor fronterne blev trukket så skarpt op, og stemningen blev så kølig, at man næsten kunne fornemme isblomsterne på ruderne. Gæsten, vi havde besøg af på mødet, var ingen mindre end EU’s miljøkommissær, Karmenu Vella, og til min store fortrydelse var der flere af mine europæiske kolleger, som valgte den konfrontatoriske linje frem for at benytte lejligheden til at få gang i en god dialog med kommissæren.

Jeg vil ikke gætte på, hvad der gik gennem hans hoved, da han forlod mødet – men jeg ved, hvad jeg selv tænkte: Nu må det være nok!

Hvis vi vil sikre en fremtid, hvor vi både har et konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug, og hvor der er plads til en rig natur og et rent miljø, så er tiden kommet til at kravle op af skyttegraven og begynde at tale sammen og for alvor finde de fælles løsninger. Hvis vi vil sikre politisk indflydelse, så er det alt andet lige lettere at få politikerne med på idéerne, hvis de præsenteres af en bred kreds af interessenter på tværs af de traditionelle skel.

Hvis vi vil sikre politisk indflydelse, så er det alt andet lige lettere at få politikerne med på idéerne, hvis de præsenteres af en bred kreds af interessenter på tværs af de traditionelle skel.

Lone Andersen

Og selvom det i mit eksempel fra Bruxelles var landbrugets repræsentanter, der søgte konfrontationen, så ved jeg af erfaring, at det lige så ofte går den anden retning.

Et eksempel fra den hjemlige scene var Filsø-sagen, hvor automatreaktionen fra flere grønne parter var ”det er landbrugets skyld” – inden nogen overhovedet havde nået at få styr på faglighed og facts. Den slags er heller ikke just inspirerende for det gode samarbejde.

Helt konkret så har jeg derfor sat gang i flere initiativer for at skabe en bedre dialog. I EU-regi er jeg i gang med at samle en gruppe af mine kvindelige landbrugskollegaer med det håb, at vi i fællesskab kan være med til at rykke lidt ved de gængse synspunkter og gøre en indsats for at fremme dialog og alliancer – også blandt vores egne.

Og på den hjemlige scene havde jeg i sidste uge den store fornøjelse at mødes netop i et sådan respektfuldt og lyttende klima med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding. Jeg havde inviteret hende til kaffe hos et af vores medlemmer, og sammen med en række medlemmer af begge vores foreninger fik vi drøftet en række aktuelle emner – herunder også, hvordan vi bedst kan opnå resultater i fællesskab.

Jeg ved godt, at der skal mere end en kop kaffe til for at løse nogle af de udfordringer, vi står over for – og jeg ved også godt, at i sidste ende så har vi forskellige interesser og mål. Men jeg er også helt sikker på, at der er mange ting, som vi kan og skal løfte i fællesskab.

Et godt eksempel på dette er det indspil til en ny vandløbsforvaltning, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab afleverede til politikerne som et bud på, hvordan man både kan sikre mere natur i vandløbene og samtidigt styrke vandløbenes evne til at bortlede vand. En anden fælles dagsorden, som der heldigvis er bred enighed om, og som er udsprunget af dialog mellem de forskellige interessenter, er den multifunktionelle jordfordeling, der kan være med til at sikre et bredt spektrum af interesser i det åbne land. 

Om det er på den helt store bane i Bruxelles eller på Christiansborg, eller om det er hjemme i lokalsamfundet, så er det derfor min klare opfordring, at vi skal blive bedre til at snakke sammen.

Målet er ikke, at vi skal blive enige om alting – der vil fortsat være rigtig mange ting, vi er uenige om – men hvis vi bare en gang imellem kan fokusere på de ting, vi kan blive enige om, så er jeg sikker på, at vi kan rykke rigtig meget – til gavn for klimaet, miljøet, naturen og fødevareproduktionen.

Vi skal lytte og bøje os lidt mod hinanden, der hvor det kan lade sig gøre. Og når vi er uenige, så skal vi alligevel prøve at opretholde en respekt for hinandens dagsordener. Hvem ved – måske kan vi alle sammen blive lidt klogere, for som sagt: Samtale fremmer forståelsen.

.....

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer.