Kommentar af 
Lone Andersen

Lone Andersen: Sprøjteforbud vil ramme landmænd, der passer på naturen

KOMMENTAR: Miljøministeren forventes inden længe at undersøge muligheden for et sprøjte- og gødningsforbud på særligt beskyttede arealer. Men et sådant forbud risikerer at virke mod hensigten, da det kan få landmænd til at stoppe deres naturplejeindsats.

I stedet for et generelt forbud bør regeringen se på muligheden for at lave en opkøbsordning for kvælstofkvoter på § 3-arealerne, skriver Lone Andersen.
I stedet for et generelt forbud bør regeringen se på muligheden for at lave en opkøbsordning for kvælstofkvoter på § 3-arealerne, skriver Lone Andersen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lone Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rigtigt mange landmænd gør en indsats for at passe på naturen. De gør det, fordi de holder af naturen, og fordi de glædes over lærker, viber, rådyr og harer. De gør det, fordi de ved, at de løfter en vigtig samfundsmæssig opgave, og de gør det, fordi det passer ind i den drift, de har valgt på deres landbrug.  

Jeg taler ofte med landmandskolleger, som fortæller mig, at de rigtigt gerne vil bidrage til, at vores natur i Danmark får det bedre. Men de fortæller også, at de er bange for de konsekvenser, det kan få for dem, hvis de rent faktisk gør deres arbejde godt, og naturen flytter ind på deres arealer.

De er bange for, at forekomsten af natur kan betyde, at de ikke længere kan fortsætte med deres hidtidige drift, eller at de får deres driftsmæssige muligheder begrænset på anden vis.

Miljøministeren forventes inden længe at igangsætte en undersøgelse af muligheden for et gødnings- og sprøjteforbud på arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, sådan som det er varslet i regeringens forståelsespapir.

Fakta
Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Formålet vil være at sikre bedre forhold for naturen på nogle af vores beskyttede områder, og det kan jeg som sådan ikke være uenig med hende i. Vi skal passe på vores natur, og der, hvor der er behov for forbedringer, skal vi finde nogle gode løsninger.

Men jeg er ikke enig i, at den gode løsning i denne situation er et forbud.

Selvom et forbud måske umiddelbart kan virke som den lette løsning og lyde fornuftigt i nogles øren, så er det mit håb, at miljøministeren vil få alle aspekter med i sin forestående undersøgelse.

Lone Andersen

Naturbeskyttelsesloven § 3 rummer som bekendt en beskyttelse mod tilstandsændringer – det vil sige, at hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte – og i det ligger velsagtens en erkendelse af, at hvis et areal har den kvalitet, som berettiger en beskyttelse efter § 3, så har det opnået denne tilstand på grund af eller sideløbende med de aktiviteter, der har været på arealet i en længere periode.

Så prøv at forestille jer, hvordan det vil føles for de landmænd, der i en årrække har afgræsset eller taget høslæt på enge og andre lysåbne naturtyper – og som har gjort det så godt, at arealerne faktisk har opnået en tilstand, der gør dem beskyttede efter naturbeskyttelsesloven.

Hvis den tak, de får for deres indsats, bliver, at de pludselig fratages den lovlige ret, de hidtil har haft til at gøde eller sprøjte på disse arealer og derved oplever et betragteligt driftsmæssigt tab og en stor rådighedsindskrænkning, uden overhovedet at blive kompenseret for det.

For ham eller hende vil frygten for at spænde ben for sig selv ved at gøre noget godt for naturen blive helt reel. Og jeg er ret sikker på, at lysten og incitamentet til at lave naturpleje en anden gang kan ligge på et meget lille sted.

Derfor er det vigtigt, at en indsats for naturen på § 3-arealerne gennemføres på den måde, der ikke straffer den enkelte landmand, og samtidig gøres målrettet, så der opnås mest natur og biodiversitet for pengene. For ud over have en negativ effekt på lysten til at gøre en indsats for naturen er et forbud også problematisk på flere andre måder.

Læs også

For det første er et forbud ikke målrettet, idet det næppe er de gødede § 3-arealer, der rummer de største naturværdier. Seges vurderede tilbage i 2014, at et forbud ville berøre cirka ti procent af det samlede § 3-areal. Primært kulturenge eller strandenge, der ofte er produktive græsarealer.

Det er således ikke de mest sårbare og værdifulde arealer, der styrkes med et milliard-dyrt gødskningsforbud – men i stedet arealer, som i større eller mindre grad drives landbrugsmæssigt med slæt eller afgræsning.

For det andet vil et gødskningsforbud reelt set kunne betyde, at arealerne mere eller mindre lades i stikken, da nuværende afgræsning eller høslæt på arealerne næppe fortsættes, hvis det ikke er muligt at gøde arealet og derved opretholde en tilstrækkelig foderværdi og udbytte fra græsset.

Det vil betyde, at mange af arealerne højst sandsynligt vil gro til og derved blive lagt oven i bunken med de i forvejen cirka 350.000 hektar plejekrævende lysåbne naturarealer.

Fra Landbrug & Fødevarer har vi derfor foreslået, at man i stedet for et generelt forbud ser på muligheden for at lave en opkøbsordning for kvælstofkvoter på § 3-arealerne.

Med en sådan ordning vil det være muligt at målrette indsatsen mod de arealer, som har de største naturværdier. Og så kan driften af de mere kulturprægede engarealer få lov at fortsætte, så det sikres, at de holdes lysåbne til glæde for blandt andet engfuglene.

Alt efter hvordan man sammensætter en ordning, vil den kunne målrettes de arealer, man helst vil have omfattet, og med de rigtige incitamenter kan den fortsatte pleje også sikres.

Så selvom et forbud måske umiddelbart kan virke som den lette løsning og lyde fornuftigt i nogles øren, så er det mit håb, at miljøministeren vil få alle aspekter med i sin forestående undersøgelse og nå frem til, at der langt mere hensigtsmæssige måder at gribe naturbeskyttelsen an på – til glæde for både naturen og landmanden.

-----

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
landbruger (Borris Landbrugsskole 1981)

0:000:00