Lone Andersen: Tre juleønsker til biodiversitetspakken

KOMMENTAR: Bedre sammenhæng mellem mål og midler på naturområdet, mere viden og staten som frontløber, når det gælder urørt skov. Sådan lyder juleønskerne til biodiversitetspakken, skriver Lone Andersen.

Det har næppe forbigået nogens opmærksomhed, at der på finansloven for 2020 er blevet afsat et ikke uvæsentligt beløb til udtagning af lavbundsjorder.

Dette initiativ er blevet mødt med positive tilkendegivelser fra en bred kreds af interessenter – hvilket jo ikke kan undre, da netop udtagningen af lavbundsjorder har været et af de værktøjer, der har været bred enighed om – ikke mindst i forhold til at sætte godt skub i den danske klimaindsats.

Fra Landbrug & Fødevarer har vi også udtrykt stor tilfredshed med denne del af finansloven. Det er dejligt at se, at alle de positive politiske tilkendegivelser, vi fik som reaktion på vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening om udtagning eller ekstensivering af op mod 100.000 hektar landbrugsjord, nu ikke længere kun er pæne ord.

Der er rent faktisk sat handling – og ressourcer – bag. Tak for det!

Hvad man ikke kan læse ud af finansloven er, hvordan de to milliarder kroner, der fordeles over ti år, skal komme i spil. Fra Landbrug & Fødevarer har vi ikke overraskende nogle klare prioriteter i den forbindelse.

Det er afgørende for os, at der udvikles et setup, der hviler på fuld frivillighed og fuld erstatning for de tab, der kan og vil opstå ved ændret anvendelse af de arealer, der nu kommer i spil.

Hvis dette kombineres med et ønske om både at få størst muligt klimaeffekt og samtidig også få fokus på andre vigtige aspekter som miljø, natur og biodiversitet, rekreative interesser, liv i landdistrikterne og en forbedret landbrugsmæssig arrondering, så er det oplagt at tage udgangspunkt i de tanker om multifunktionel jordfordeling, som er udsprunget af det brede samarbejde i Realdanias projekt, Collective Impact, og som tager udgangspunkt i frivillighed og lokalt medejerskab.

På denne baggrund er det åbenlyst for os, at det arbejde, der i det nye år skal i gang med at udmønte finanslovsinitiativet, bør tage udgangspunkt i tankerne om multifunktionel jordfordeling og trække på de erfaringer, som er høstet af Collective Impact, og dem, som vil komme gennem den "Multifunktionelle jordfordelingsfond".

En ting, der ikke fyldte så meget på finansloven for 2020, var biodiversiteten. Dette kom ikke som den store overraskelse, da det jo først er med udgangen af næste år, at regeringen vil præsentere sin biodiversitetspakke.

Men nu er det jo snart jul, og selvom det måske er lidt tidligt allerede nu at begynde at tænke på finansloven for 2021, vil jeg alligevel tillade mig at komme med en lille – og på ingen måde udtømmende – ønskeliste som opvarmning til biodiversitetspakken, som bliver en vigtig opgave både for politikere og interessenter i 2020.

Med udgangspunkt i de fælles udspil om natur og biodiversitet i det åbne land, som vi var syv organisationer, der præsenterede forud for biodiversitetsmødet på Marienborg i november, så håber jeg, at der vil være politisk vilje til følgende indsatser:

Der er i dag ikke sammenhæng mellem de politiske hensigtserklæringer om mere natur og de faktiske virkemidler til udmøntning. En stor del af den danske naturforvaltningsindsats er finansieret gennem EU's landdistriktsprogram, og det giver en række udfordringer, både i form af hvor mange midler der er til rådighed, og rammerne, de kan anvendes inden for.

Oven i dette kommer, at der i gældende lovgivning er en række eksempler på regler, der fungerer som deciderede negative incitamenter for lodsejere i forhold til at gøre en indsats for natur og biodiversitet.

Derfor håber jeg også, at man vil være parat til for alvor at se på, hvordan vi kan få gjort naturen til noget, man er glad for og stolt af, i stedet for noget, man skal være bange for kan spænde ben for drift og udvikling.

Et andet punkt, der står højt på min ønskeliste, er flere midler til at sikre viden.

Ikke kun viden om de arter og naturtyper, som vi er forpligtet til at beskytte i henhold til internationale bestemmelser, men midler til at sikre en bred baseline-måling af hele biodiversiteten i Danmark generelt. Og viden om, hvilke naturforvaltningstiltag der virker bedst ude i naturen. Både i form af en langt bedre effektmonitering af naturtiltag og decideret forskning på området.

Endelig ønsker jeg mig også midler til at få viden ud til de lodsejere, der ejer store dele af vores værdifulde naturområder. Viden om, hvad de har på deres arealer – og ikke mindst viden om, hvordan de kan forvalte naturværdierne på den bedst mulige måde.

Et tredje og sidste ønske ved jeg, at jeg deler med en række andre. Det er, at staten vil gå foran i arbejdet med at skabe en rigere, større og vildere natur.

Urørt skov, store sammenhængende naturområder og naturlige processer er noget af det, som staten i langt højere grad end os private lodsejere kan bidrage med – så det er et klart ønske, at der for alvor kommer til at ske noget på dette punkt.

Ligesom børn med et legetøjskatalog vil der helt sikkert være sat rigtig mange "krydser", når miljøministeren 1. januar skal tømme sin biodiversitetspostkasse. Og lige som børnene ved vi jo godt inderst inde, at vi ikke kan få det hele.

Men jeg håber alligevel, at det i 2020 vil lykkes at nå frem til en biodiversitetspakke, som både kan give vores natur et tiltrængt løft, som kan give befolkningen en masse gode oplevelser ude i naturen, og som ikke mindst kan sikre, at vi som private lodsejere inddrages og motiveres.

Første skridt er taget med to milliarder kroner på finansloven. Forhåbentlig vil de gode takter fortsætte langt ind i det nye år.

-----

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Rune Engelbreth: Tømmerlobbyens spinmaskine vildleder om skovnaturens krise Rune Engelbreth: Tømmerlobbyens spinmaskine vildleder om skovnaturens krise Næste artikel Rune Engelbreth: Sådan løser grønne ngo'er og tømmerbranchen skovnaturens krise Rune Engelbreth: Sådan løser grønne ngo'er og tømmerbranchen skovnaturens krise
Universitet opdager ny fejl: Kvælstofudledningen er lavere end troet

Universitet opdager ny fejl: Kvælstofudledningen er lavere end troet

VANDMILJØ: Udledningen af kvælstof fra landbruget er lavere end troet, meddeler Aarhus Universitet. Fejlen kaldes ”meget utilfredsstillende” af miljøministeren, der dog fastholder behovet for at reducere udledningen af kvælstof. Dommedagsprofetierne holdt ikke vand, mener landbruget.