Lovligt træ ikke lig med bæredygtigt træ

Af Kristian Jørgensen
Verdens Skove

Den 3. marts 2013 træder EU's nye tømmerlovgivning i kraft. Dette betyder, at det nu bliver ulovligt for virksomheder at importere ulovligt træ til EU - det bliver altså ulovligt at sælge hælervarer. Lad os lige dvæle lidt ved denne absurditet. Der er ikke tale om skumle typer, som sælger ulovlige gulvbrædder ud af bagagerummet på en bil. Der er i stedet tale om store internationale selskaber, der ved højlys dag, frit og helt lovligt, sælger træ, der er ulovligt fældet - hvoraf en stor del kommer fra de tropiske skovområder og Rusland.

Handel med illegalt træ er et stort problem, og det er kun på høje tid, at EU nu sætter krav om lovlighed. Det vil uden tvivl gavne mange ulande, som ifølge FN årligt mister skatteindtægter m.m. i størrelsesordenen 10-15 milliarder euro på den illegale handel. Dertil er der konsekvenserne for naturen og for de mange mennesker, der lever i skovene.

Det bæredygtige marked kommer ikke af sig selv
Men de nye EU-krav skal ikke fejlagtigt opfattes som en ny ambitiøs overligger. Der er en væsentlig forskel på lovlighed - ikke stjålet træ - og bæredygtighed - at vi tager hensyn til mennesker, natur og klima. Lovlighed er kun første skridt på vejen, og skal regeringens grønne ambitioner udleves, kræver det en reel grøn indkøbspolitik, så forbruget ikke sker på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger - det skal altså være dokumenteret bæredygtigt.

Det bæredygtige marked kommer ikke af sig selv, da det forudsætter efterspørgsel. Det ville klæde det offentlige, som Danmarks største indkøber af træ, at gå forrest, hvilket også efterlyses af flere store private virksomheder. Danmark gik under VK-regeringen forrest, da EU's tømmerlov blev forhandlet på plads, men forblev uambitiøs i kravet til de offentlige indkøb. Politikken blev dengang kritiseret kraftigt af den daværende opposition, der krævede bindende aftaler om bæredygtighed for at undgå "skattebetalte regnskovsødelæggelser", som det hed sig.

Men det var dengang. Regeringsskiftet betød ikke en ændring af den uambitiøse linje, og miljøminister Ida Auken har elegant dukket sig, når det er blevet foreslået at forpligte de offentlige indkøbere til bæredygtighed. Svaret har lydt, at vi da bare skal glæde os over, at det nu bliver ulovligt at importere ulovligt træ til EU.

Skal vi kun nøjes med de flotte skåltaler om grøn udvikling, eller vil ministeren sætte ambitiøse mål og kræve bæredygtige offentlige indkøb, som man mente det i oppositionsdagene?