Mange ønsker til grønne landbrugs-millioner

Økologi, naturplan, beskyttelse af drikkevand eller kompensation for udtagning af jord.

Folketingets partier har allerede en meget lang liste af ønsker til, hvordan landbrugsreformens grønne millioner skal fordeles.

Efter længere tids intern armlægning blev regeringen sidst i juli enig om, hvor meget af den nye landbrugsstøtte der skal flyttes væk fra den direkte støtte over til grønne tiltag under landdistriktsmidlerne.

Regeringen endte på en model, hvor man i 2016 overfører fem procent, året efter seks procent og fra 2018-20 syv procent. Ifølge Fødevareministeriet svarer det til, at der årligt flyttes cirka 430 millioner kroner.

Hvis vi kan rykke tingene i den rigtige retning, så vil vi gerne være med.

Henrik Høegh (V)
Miljøordfører

Rammen er således lagt fast, men udmøntningen af millionerne skal aftales i løbet af efteråret, og allerede nu har partierne meget forskellige ønsker.

Ny regulering og økologi

”Vores hovedmelding er, at pengene dels skal bruges til opfølgning på natur- og landbrugskommissionens anbefalinger. Dels skal bruges til at give et skub til den økologiske produktion,” siger SF's Steen Gade.

Fra natur- og landbrugskommissionens katalog af anbefalinger har SF især kig på Naturplan Danmark, klimatilpasning og en ny målrettet regulering. 

”Midlerne skal være en hjælper, når vi skal udfolde den nye regulering,” siger Gade, der peger på, at pengene blandt andet kan gå til kompensation for arealer, der tages ud af drift eller for arealer, hvor der skal dyrkes mindre intensivt.

Enhedslisten havde ligesom SF håbet, at regeringen ville overflytte en større del af støtten til landdistrikstmidlerne.

”Så vi har mange ønsker, men det er svært at få dem alle sammen opfyldt inden for den meget begrænsede ramme, som regeringen har besluttet,” siger miljøordfører Per Clausen.

Han peger på midler til økologisk omstilling som en topprioritet.

”Vi skal have en samlet plan for omlægning til økologi, så vi har større chance for at nå målet om at fordoble det økologiske areal inden 2020. Udviklingen er gået i stå, så der er brug for nye initiativer,” siger han og nævner beskyttelse af drikkevandet som et andet vigtigt ønske for Enhedslisten.

Regeringen har endnu ikke inviteret til konkrete forhandlinger, men det ventes, at aftalen om fordelingen af pengene falder på plads i efteråret.

”Vi vil gerne forhandle. Eventuelt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men måske vil regeringen hellere forhandle med højrefløjen,” siger Per Clausen.

V kræver vækst 
Venstre mener modsat SF og Enhedslisten, at regeringen har valgt at flytte for stor en del af landbrugsstøtten. Partiets miljøordfører, Henrik Høegh, frygter, at beslutningen kan bremse væksten og stille landbruget ringere end de lande, som vi konkurrerer med.

Derfor er det afgørende for ham, at de nye grønne millioner bruges på en måde, som skaber vækst.

”Statsministeren har lovet, at en ny miljøregulering samlet set skal være en gevinst for erhvervet. Derfor mener vi, at pengene skal gå til dem, som ikke får en gevinst. Det kan være, at de skal lave minivådområder eller plante efterafgrøder, og så skal de have en kompensation,” siger Høegh og fortsætter:

”Hvis vi kan rykke tingene i den rigtige retning, så vil vi gerne være med.”

Kommission: Brug for mere senere

Regeringens egen natur- og landbrugskommission peger i sin rapport på, at en række af kommissionens anbefalinger med fordel kan finansieres af EU's landdistriktsmidler.

Det drejer sig blandt andet om anbefalingerne om naturpleje som driftsgren, mere natur i landbrugslandet, mere natur i skovene, mere økologisk produktion, reduktion af landbrugets drivhusgas-emission og anbefalingen om at styrke højværdi-produktionen.

Kommissionen vurderede, at disse anbefalinger i første omgang kunne realiseres med en modulation på 5-6 procent.

”Det er vigtigt at understrege, at anbefalingerne ikke kun handler om miljø. Der er også tiltag, som kan styrke erhvervets indtjening,” siger kommissionens formand, Jørn Jespersen.

Men kommissionen åbnede også for, at man senere kunne hæve modulationen – måske helt op til loftet på 15 procent.

”Hvis man laver en ny regulering af landbruget, så bliver der formodentlig brug for at bruge yderligere midler, for eksempel til udtagning af jord og kompensation for ændrede dyrkningsforhold. Derfor var vores vurdering, at man sidst i perioden nok får brug for mere end 6 procent – måske helt op til 15 procent,” siger Jørn Jespersen.

Høegh afviser opjustering

Den nuværende støtteperiode løber frem til 2020. Fødevareministeriet oplyser, at medlemslandene i løbet af perioden har mulighed for at opjustere, men ikke nedjustere, den andel af støtten, der skal flyttes til landdistriktsprogrammet.

Hvis regeringsmagten efter et valg skifter, så kommer en opjustering imidlertid ikke på tale, understreger Henrik Høegh.

”Det kan jeg ikke se for mig.”