Maria Gjerding om fredning: Jægerne må vise vilje til at opgive privilegier

REPLIK: Jægerforbundet er utilfreds med et muligt jagtforbud i Tempelkrog Nord. Der vil være tale om et mikroskopisk indgreb i jagtretten, men det vil have stor betydning for naturen, skriver Maria R. Gjerding.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Jægernes formand Claus Lind Christensen er utilfreds med, at der i forbindelse med en fredning af Tempelkrog Nord i Lejre og Holbæk kommuner kan komme et jagtforbud i det naturgenoprettede område. 

I Tempelkrogen er der flokke med ynglende terner og klyder, fouragerende havørne, sjældne fugle som stylteløber, silkehejre, sølvhejre, hvidvinget terne og blåvinget and. Dem er der naturligvis ikke jagt på i dag, men der er jagt på de overvældende forekomster af gæs i området. 

Det, synes vi ud fra et generelt naturbeskyttelseshensyn, ikke er foreneligt med den viden, vi har fra blandt andre Dansk Ornitologisk Forening om, at jagt medfører omfattende forstyrrelser og en stærkt øget skyhed, som får rastende og ynglende fugle til også at flyve på lang afstand fra andre menneskelige aktiviteter.

Men jeg synes, at jægerformanden trods misforståelserne rejser en interessant debat. For naturdebatten i Danmark er ekstremt præget af, at vi hele tiden sætter vores egne interesser foran naturens. Og det kan direkte aflæses af naturens tilstand, hvor listen over truede arter bare vokser.

Jeg siger ikke, at de mange brugere af naturen, ikke elsker den. For det gør de, og jægerne er bestemt ingen undtagelse. Men jeg vil så inderligt bede om, at vi også alle sammen kigger indad og tager vores del af ansvaret for at få vendt naturens ufattelige nedtur. Og det kan vi kun gøre, hvis vi på nogle arealer er parate til at sætte vores egne behov i anden række og give naturen en uforbeholden og fuldstændig beskyttelse.

Et mikroskopisk indgreb i jagtretten
I dag har jægerne ret til jagt stort set overalt, og Danmark har relativt set et af Europas mest intense jagttryk, baseret på antal jægere per areal. Jagt er desuden stort set lovligt over alt uden for byerne. Kun ganske få steder er den ulovliggjort for eksempel gennem reservater eller fredninger. Vores forslag om, at der ikke skal være jagt i Tempelkrog Nord for at give de mange beskyttede fugle fred, er altså et mikroskopisk indgreb i jagtretten, og det har alene til formål at passe på en hårdt presset natur.

Og lad mig endelig gøre det helt klart: Jeg foreslår ikke, at jægerne skal afstå deres privilegium generelt, for naturbeskyttelse og jagt er i langt de fleste tilfælde ikke hinandens modsætninger. Men nogle steder må vi mennesker tilsidesætte vores egeninteresser for naturens skyld. 

Jeg ved, at jægerforbundet med Claus Lind i spidsen er parate til at kæmpe benhårdt sammen med os i DN for en rig og mangfoldig natur. Det blev blandt andet understreget at et indlæg her på Altinget for et par år siden, hvor han i klare vendinger krævede både handling fra politisk side, såvel som fra landbruget, når det gælder om at sikre den frygteligt pressede natur i agerlandet.

Vi er således helt enige om, at den dybe biodiversitetskrise skal tages særdeles alvorlig, og at den kræver, at vi alle yder en indsats. Mit argument er, at vi ikke kommer uden om at give naturen førsteprioritet i nogle få, men for arterne helt afgørende områder. At vi lige her afstår nogle af vores egeninteresser, nogle af vores privilegier. Det gælder ofte produktion, men det kan også gælde jagt. Tempelkrog er et eksempel på dette.

Op til Fredningsnævnet
Det er naturligvis ærgerligt, at Claus Lind Christensen kommer til at fremføre den fejlagtige påstand om, at forslaget om en fredning af Tempelkrogen og dermed et eventuelt jagtforbud er kommet efter, at lodsejerne i området har købt de naturgenoprettede jorder. 

Reelt forholder det sig sådan, at da Landbrugsstyrelsen i 2019 satte Tempelkrog Nord til salg efter en vellykket naturgenopretning, meldte DN hurtigt ud, at vi agtede at rejse en fredningssag for området med fokus naturværdierne og derfor også et muligt jagtforbud. Det blev meddelt de interesserede købere, og derfor var de nuværende ejere fuldt ud bekendt med den kommende fredningssag, da de underskrev købskontrakten.

Nu er det alene op til Fredningsnævnet at afgøre, hvilket omfang hensynet til biodiversiteten skal have, og hvilke restriktioner der er belæg for i en eventuel fredning af Tempelkrogen. Men for mig og for Danmarks Naturfredningsforening er det helt afgørende, at en naturfredning gør en faktisk forskel for naturen, og det er jeg sikker på, at Claus Lind Christensen er enig med mig i. 

Det er derfor min opfordring, at vi sammen kæmper for at sikre vores vilde vidunderlige natur, også selvom det nogle gange indebærer, at vores særinteresser må vige. Den fælles indsats, tror jeg, alle danskere og eftertiden vil takke os for.

Forrige artikel Forskningskonsulent: Der er brug for saglig information om miljøgifte Forskningskonsulent: Der er brug for saglig information om miljøgifte Næste artikel FDM: Ninna Hedeager forvrider rapport om biler og luftforurening FDM: Ninna Hedeager forvrider rapport om biler og luftforurening