Debat

Maria R. Gjerding om landbrugsplan: Jeg håber inderligt, regeringen skruer op for ambitionerne

Vi har ventet alt for længe med at adressere problemerne i landbruget og dermed ikke sat de reelle løsninger i spil, skriver Maria Reumert Gjerding og fremlægger DN's vision for et landbrug, der fylder mindre og yder mere.

DN vil reducere det landbrugsareal, der i dag bruges til at producere foder til dyr, skriver Maria R. Gjerding.
DN vil reducere det landbrugsareal, der i dag bruges til at producere foder til dyr, skriver Maria R. Gjerding.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er afgørende, at vi får en åben og offentlig debat om vores landbrug, og hvad der skal til for at få landbruget til at bidrage, når det gælder biodiversitet, miljø og klima. 

Debatten er aktuel, fordi Folketinget står overfor at skulle gennemføre en klimaomstillingsplan for landbruget.

I DN har vi fremlagt et samlet bud på en omstillingsplan frem mod 2030. En plan, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med knap 60 procent. Udover markante drivhusgasreduktioner vil implementeringen af vores plan også betyde mindre kvælstof til vores vandmiljø, færre sprøjtegifte og mere plads til naturen.

Natur, miljø og klima skal tilgodeses
Landbruget råder over hele 60 procent af vores samlede areal og står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af CO2.

Samtidig er erhvervet afgørende for tilstanden af vores vandmiljø, vores natur og vores drikkevand. Det er derfor helt afgørende, at der tænkes i helheder, når vi skal i gang med landbrugets grønne omstillingsplan. En omstillingsplan skal løse en række af landbrugets udfordringer, både når det kommer til natur, drikkevand, og havmiljøet.

Nu skal de store løsninger ud at arbejde til gode for erhvervet og hele samfundet, men også for dem, der skal arve landet efter os.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Vi foreslår helt konkret at reducere det landbrugsareal, vi i dag bruger til at producere foder til dyr. Det vil reducere husdyrproduktionen, og det vil betyde, at vi på et større areal kan dyrke flere plantebaserede fødevarer direkte til mennesker. Det er i fuldstændig overensstemmelse med de krav, vi ved skal indfris for, at klimaet ikke kommer yderligere ud af balance.

Derudover skal vi ikke længere fodre vores dyr med importeret soja, men derimod med danskproduceret græsprotein. Ved at lægge kornmarker om til græs, får man gevinst på flere parametre. Græs giver et langt større udbytte i form af biomasse og protein per hektar end korn. Vi anslår, at Danmark ved at dyrke cirka 350.000 hektar græs ud over det, der er i dag, vil reducere klimabelastningen fra landbruget med fem procent uden at reducere de samlede udbytter.

Ved at omlægge en del af kornmarkerne til græs hjælper vi samtidigt vores fjorde og havområder, der stadigt oftere gisper efter ilt, fordi der udledes enorme mængder kvælstof fra de dyrkede marker. Den øgede græsproduktion vil med et slag bringe Danmark tættere på at nå EU's mål om et rent vandmiljø i 2027. Og som endnu en kæmpe gevinst, vil pesticidhandlingsplanens mål være tæt på at kunne nås, fordi der bruges forsvindende lidt sprøjtegift i græs - økologisk dyrket eller ej.

Mere natur
Vi skal også passe på vores natur. Det vil vi med en reduceret husdyrproduktion og en ændret arealanvendelse også gøre.

Vi har sammen med Landbrug & Fødevarer foreslået at tage 100.000 hektar klimaskadelige lavbundsjorder ud af landbrugsproduktionen, men derudover foreslår vi i Danmarks Naturfredningsforening på længere sigt at yderligere cirka 500.000 hektar jorder - herunder de sidste 70.000 hektar lavbundsjorder - skal ud af landbrugsdriften. 

De skal udlægges til lysåben natur og urørt skov. Der skal være arealer med ekstensiv græsning, mens andre egnede arealer skal understøtte klima, miljø og biodiversitet ved at lade kvæg, vildheste og grise leve vildt hele året på arealet og skabe en tilstand af vildhed, der bidrager til et landskab med græsland, kær, vådområder, lysåbne skove og krat.

Der vil stadig være plads til en stor husdyrproduktion i Danmark. Med vores forslag vil der være 40 procent mindre foder til rådighed, inklusiv et stop for import af soja. Dette skal føre til, at klimabelastningen fra landbruget halveres. 

De animalske produkter, der stadig produceres, vil have en markant bedre klimaprofil. Ved at gennemføre vores forslag vil landbrugets udledninger nemlig være reduceret med tæt på 60 procent, og vi vil have fremtidssikret et bæredygtigt dansk landbrug.

Et landbrug, der yder mere
Den vision, jeg her kort udruller, kan blandt andet finansieres gennem den milliardstore EU-landbrugsstøtte. De milliarder af skattekroner, der i dag bruges på for eksempel at støtte nye store staldanlæg for at fastholde en ørkesløs masseproduktion af husdyr, skal i stedet bruges til at forme et fremtidssikret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug, der aktivt bidrager til klima, natur og miljø. Et landbrug, der fylder mindre, men yder mere til samfundet.

Det glæder mig virkeligt meget at høre de flotte ambitioner, flere af regeringens støttepartier giver udtryk for i forbindelse med det kommende klimaudspil for landbrugssektoren, og jeg håber inderligt, at regeringen skruer op for sine. 

For vi har ventet alt, alt for længe med at adressere problemerne og dermed ikke sat de reelle løsninger i spil. Tiden er ikke længere til den slags fedtspilleri. Nu skal de store løsninger ud at arbejde til gode for erhvervet og hele samfundet, men også for dem, der skal arve landet efter os.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00