Maria Reumert Gjerding: Lynetteholmen forværrer grønne trusler mod kloden og må derfor sættes i bero

Jeg har dyb respekt for politiske beslutninger, der rækker ud over en folketingsperiode og generationer af danskere. Særligt nu, hvor vi står midt i en ødelæggende klimakrise og en lige så destruktiv biodiversitetskrise, er der inderligt brug for modige politikere, der tør tage ansvar for fremtiden.

Lynetteholm er alt andet end det. Anlægget af den kunstige ø i havet ud for København bygger derimod på diskutable beregninger for det omgivende miljø. Det er ikke acceptabelt og særligt da ikke i så skrøbelig en natur som Østersøen.

Østersøen er verdens største brakvands sø og et af klodens ældste indlandshave. Det 12.000 år gamle hav har gennem årtusinder dannet fødegrundlag for millioner af borgere i Polen, Litauen, Finland, Sverige og Danmark. I dag er Østersøen i en sørgelig forfatning. Tidligere tiders store bestande af eksempelvis torsk er borte, og iltsvind, bundtrawl og årtiers overfiskning bærer skylden.

Øresund derimod er et af Danmarks ubetinget bedste havområder. Lige her møder det salte vand fra Kattegat det brakke vand fra Østersøen, her strømmer en stærk livgivende strøm gennem Kongedybet, og netop her er store dybdeforskelle og en kraftig lagdeling af vandet ikke alene udslagsgivende, men afgørende for den store mangfoldighed, der lever i det smalle stræde mellem Danmark og Sverige.

Gennem 90 år har Øresunds unikke natur været beskyttet mod trawlfiskeri. Alligevel er det lige her, det største byggeprojekt i Danmark i nyere tid, er i gang.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Gennem 90 år har Øresunds unikke natur været beskyttet mod trawlfiskeri. Alligevel er det lige her, det største byggeprojekt i Danmark i nyere tid, er i gang. En kunstig ø på 2,8 kvadratkilometer, der i fremtiden skal rejse sig af Øresund og måske huse 35.000 mennesker, lige så mange arbejdspladser og i øvrigt beskytte hovedstaden mod de havstigninger, klimakrisen udløser. 

Jeg anerkender det politiske ønske om at beskytte København. Men det er i 2022 fuldstændigt uacceptabelt at indfri de politiske visioner på naturens bekostning.  For det er jo ikke en fremtidssikring af samfundet, men alene en fortsættelse af det, der har bragt os ud i de svære udfordringer, vi står midt i. Projektet bygger på et uigennemtænkt grundlag, hvilket jo sådan set også er politisk vedkendt, da 2,3 millioner kubikmeter eller 70.000 containere slam fra Lynetteholmen skulle dumpes i Køge Bugt, men klogt blev stoppet af transportminister Trine Bramsen (S) og forligskredsen. 

Lynetteholm vil - i et vist omfang - blokere for vandgennemstrømningen til Østersøen, og jeg forstår godt, at det bekymrer de øvrige Østersølande. Det er naturligvis ikke tillidsskabende, at Danmark kører enegang og ignorerer vores nabolande, der jo risikerer at blive voldsomt påvirket af det københavnske prestigeprojekt. Ændringen af vandgennemstrømningen kan blandt andet øge risikoen for iltsvind og det er den pressede torskebestand ekstremt følsom overfor.  

Jeg finder det derfor også stærkt problematisk, at Danmark ikke lige i dette projekt søger den løsning, vi normalt praktiserer - nemlig den såkaldte 0-løsning. 0-løsning betyder, at vi ikke accepterer indgreb, der kan indebære betydelige, omend usikre, miljøpåvirkninger af havmiljøet. Efterlevelse af princippet udviser desuden respekt for de bekymringer, vores nabolande har for Lynetteholmens påvirkning af det fælles havmiljø.

Konkret er der i projekter som både Storebæltsforbindelsen, Øresundsbroen og Femernforbindelsen sket projekttilpasning og gennemført kompenserende foranstaltninger for at fjerne blokeringer af vandstrømmen til Østersøen og hermed de afledte skadelige konsekvenser af en blokering.

Med andre ord: Vi opfordrer til at stoppe projekt Lynetteholm, indtil vi alle er betrygget om, at livet i Øresund og Østersøen i øvrigt ikke lider skade. Vi opfordrer til en 0- løsning, der blandt andet indebærer, at staten i den proces inddrager de øvrige Østersølande, så den løsning, man når frem til, ikke senere kan drages i tvivl af de potentielt berørte lande.

Vi står med to alvorlige kriser, der truer den smukke levende klode, vi kalder vores hjem. Vi skal selvfølgelig ikke bygge boliger, der øger den trussel. Nu skal politikerne vise, at de har modet til at lede landet uden at tage pant i vores børns fremtid.