Debat

Medarbejdere i Naturstyrelsen til grønne ngo’er: Stop forstemmende angreb på vores faglighed

DEBAT: Naturstyrelsens medarbejdere bliver klandret for ikke at have fagligheden i orden. Det er stærkt forstemmende og ganske enkelt forkert, skriver tre tillidsrepræsentanter i Naturstyrelsen, der efterlyser et mere sobert debat-niveau.

Det tjener ikke de grønne organisationers formål at klandre Naturstyrelsens medarbejdere for at være fagligt inkompetente, skriver tre tillidsrepræsentanter i styrelsen. 
Det tjener ikke de grønne organisationers formål at klandre Naturstyrelsens medarbejdere for at være fagligt inkompetente, skriver tre tillidsrepræsentanter i styrelsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Hjortshøj Pedersen, Thorbjørn Nørgård og Jesper Stenild
Tillidsrepræsentanter i Naturstyrelsen

Som tillidsrepræsentanter for en stor del af medarbejderne i Naturstyrelsen har vi med stor interesse fulgt den løbende debat om vores arbejdsplads, som har stået på de seneste år.

Det er er altid spændende, når ens arbejdsopgaver bliver debatteret, for så er det et udtryk for, at de ikke er ligegyldige.

Knap så morsomt er det dog, når der i debatten gentagne gange – både her hos Altinget, men så sandelig også på sociale medier – direkte bliver givet udtryk for, at vi og vores kolleger ikke har forstand på de opgaver, vi udfører. Senest da 13 grønne organisationer kritiserede styrelsens arealforvaltning.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvordan kan det dog være, at tonen er blevet så hård, personlig og rettet mod dem, der udfører det pålagte arbejde?

Karin Hjortshøj Pedersen, Thorbjørn Nørgård og Jesper Stenild
Tillidsrepræsentanter i Naturstyrelsen

Tit må vi spørge os selv, om debattørerne overhovedet har indsigt i, hvilke opgaver og rammer vi har i Naturstyrelsen. For det, der skrives i debatten om medarbejdernes faglighed, finder vi urimeligt, og det tegner et helt uigenkendeligt billede af de fagligt dygtige kolleger, vi kender.

Udpluk af resultater
Lad os lige stoppe op og se et udpluk af, hvilke større naturgenopretningsprojekter vores kolleger har været med til at udføre de seneste tre årtier:

  •        Skjern Å
  •        De nordatlantiske klitheder
  •        Helnæs Made (enge, moser, strandenge og overdrev)
  •        Højmoser, blandt andet Kongens Mose, Svanemosen og Holmegårds Mose
  •        Overdrev: Mols Bjerge (blandt andet konvertering af 128 ha plantage til overdrev), og kernelokaliteter som Svanninge Bakker, Rødme Svinehaver og             Klinteskoven på Møn.
  •        Heder (Randbøl-, Harrild-, Lønborg-, Vind- og Sdr. Vosborg Hede)
  •        Afgræsning med bisoner på Bornholm og Exmoor-ponyer på Langeland.
Fakta
Om Karin Hjortshøj Pedersen, Thorbjørn Nørgård og Jesper Stenild
Hhv. tillidsrepræsentant for DM (Dansk Magisterforening), biolog, projektleder; tillidsrepræsentant for DSL (Danske Skov- og Landskabsingeniører), skovfoged; tillidsrepræsentant for JA (Jordbrugsakademikerne), forstfuldmægtig

Mange af projekterne har været medfinansieret af EU og er i den forbindelse hver for sig blevet rangeret blandt de bedste projekter i Europa.

Og vi kunne nævne mange flere, herunder projekter til sikring af arter som hedepletvinge og klokkefrø. I samme periode har vi desuden leveret et bredt spektrum af friluftmuligheder til den danske befolkning, som har et stadigt stigende ønske om at kunne bruge de arealer, Naturstyrelsen forvalter.

Dertil kommer den daglige drift af de mange ha naturarealer med god, lysåben natur, som Naturstyrelsen forvalter. Arealerne er generelt i en bedre naturtilstand hos staten end hos de private jordejere (DCE-notat fra 2016) – et resultat af vores kollegers gode indsats.

Ydermere er driften af statens skove over de seneste 25 år omlagt i en stadig mere naturnær retning. Det er en omstilling, der tager tid, fordi over halvdelen af statsskovene er hede- og klitplantager, som hovedsageligt er anlagt fra 1800 til 1890 med andre forudsætninger og mål end nutidens skovrejsning. Ikke desto mindre er Naturstyrelsen certificeret efter både FSC- og PEFC-standarder, og vores kolleger kan derfor hvert år levere bæredygtigt råtræ af høj kvalitet til den danske træindustri og dermed være med til at finansiere en stor del af styrelsens øvrige drift.

Sand byge af besparelser og omlægninger
Sideløbende med vores arbejde for ovenstående resultater har vores arbejdsplads været udsat for en sand byge af omlægninger, besparelser, omstruktureringer og tilpasninger, som har krævet, at vores kolleger har været ganske omstillingsparate.

For at nævne nogle få: En årlig 2-procentsreduktion af det finansministerielle bidrag til styrelsens drift indledtes i 90´erne med samtidig overtagelse af en lang række opgaver fra de tidligere amter; Vi har oplevet at se styrelsen delt i to, samlet igen i én og efterfølgende delt i to igen, alt sammen inden for en periode på ti år; Der har været tre store fyringsrunder, en centraliseringsrunde med 100 stillinger flyttet fra provinsen til København, og nogle få år senere en udflytningsrunde, hvor der efter en deling af styrelsen blev flyttet ca. 70 stillinger til Randbøl. Enkelte kolleger har desuden en overflytning fra de nedlagte amter med i bagagen.

Alligevel leverer vores kolleger ufortrødent på den dagsorden, der politisk er ønsket, så godt som rammerne tillader det. Og det kan simpelthen kun lade sig gøre, fordi styrelsens medarbejdere besidder en stærk og bred faglighed.

Det, der holder gejsten og arbejdsglæden oppe hos kollegerne, er bevidstheden om, at vi leverer de ønskede resultater, der politisk stilles op, og at vi gør det på en faglig, professionel og økonomisk forsvarlig måde uanset, hvad den enkelte måtte mene om den udstukne retning. Det er jo vilkårene, når man er embedsmand.

Forstemmende angreb vores på faglighed
Derfor er det stærkt forstemmende og stærkt demotiverende for os og vores kolleger at opleve, at vores venner i de grønne organisationer i den grad klandrer os for ikke at have fagligheden i orden. Hvordan kan det dog være, at tonen er blevet så hård, personlig og rettet mod dem, der udfører det pålagte arbejde?

For der er altså flere fagligheder i Naturstyrelsen end det vrangbillede, der er tegnet i den løbende debat: Vi er cirka 55 magistre, som tæller biologer, arkæologer og geologer. Cirka 75 jordbrugsakademikere, som omfatter naturforvaltere, agronomer, landskabsarkitekter og forstkandidater. Og cirka 100 Skov- og landskabsingeniører. 

Vi mener selvfølgelig ikke, at interesseorganisationer skal undlade at have en kritisk mening om det, Naturstyrelsen arbejder med – tværtimod. Fra os lyder der en kraftig opfordring til at fortsætte den grønne debat om vores natur, biodiversitet, naturzoner, naturen som terapi for det moderne menneske, klimaskove, friluftlivet og de kulturhistoriske og landskabelige værdier, som også er på de arealer, Naturstyrelsen forvalter. Lad os brede diskussionen om den grønne dagsorden ud, for den er vigtig og har været fraværende alt for længe.

Men en anden stor opfordring skal også lyde til alle jer meningsdannere og debattører derude: Hold debatten på et sobert niveau, og skyd ikke på budbringerne, hvis det er beslutningstagerne, I vil påvirke.

Det tjener ikke formålet at klandre os og vores kolleger for at være fagligt inkompetente.

Det er ikke rimeligt – og det er forkert.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00