Seniorrådgivere: Adskil videnskab og politik i debatten om Naturstyrelsen

REPLIK: Debattører fra forskningsverdenen og ngo'er mener, at der skal ske et paradigmeskifte i naturforvaltningen. Adskil videnskab og politik i debatten, og bevar sagligheden, skriver seniorrådgivere.

Af Jesper Bak og Morten Tune Strandberg
Seniorrådgivere ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet

Der kører en debat i Altinget, hvor en håndfuld meget aktive debattører fra forskningsverdenen og grønne ngo'er prøver at sætte en dagsorden om, at der skal ske et paradigmeskifte i naturforvaltningen, og hvor alle tilsyneladende er enige om at skyde på Naturstyrelsen.

Stine Tuxen, der er talsmand for Verdens Skove, udtaler til Altinget, at "det er stærkt problematisk, at styrelsen ikke bruger den seneste evidensbaserede forskning i deres forvaltning. Anbefalingerne er trods alt ti år gamle. Vi forventer, at Sundhedsstyrelsen holder sig opdateret på sundhedsområdet, og på samme måde forventer vi, at Naturstyrelsen implementerer ny viden på deres område."

Udtalelsen falder på baggrund af en rapport udarbejdet af Verdens Skove, hvor de sammenholder Naturstyrelsens forvaltning af græsningsarealer i Vadehavet med otte anbefalinger, der skulle sammenfatte, hvad forskningen har at sige om naturforvaltning.

Anbefalingerne er primært hentet fra en ny rapport bestilt af Danmarks Naturfredningsforening og udarbejdet af fire forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Rapporten er uden referencer og ikke udgivet som forskningsbaseret rådgivning, og anbefalingerne står derfor for de deltagende medarbejderes egen regning.

Sætninger omfatter ikke samlet viden
Nu er der vel ikke nogen, der forestiller sig, at den samlede viden på sundhedsområdet kan sammenfattes i otte korte sætninger, og at kvaliteten af alle indsatser vedrørende forebyggelse og behandling kan måles ud fra disse otte punkter.

Men det forestiller Verdens Skove sig tilsyneladende kan gøres på naturområdet.

Hvis man fortsætter analogien til sundhed, vil de fleste nok være enige i, at hvis der på sundhedsområdet skulle foretages et paradigmeskifte, hvor gængs indsats på væsentlige områder erstattes med for eksempel en bestemt form for alternativ behandling, så ville det være en stor beslutning, der skulle træffes på samfundsplan.

Det samme bør gælde på naturområdet, hvilket Signe Nepper Larsen, der er vicedirektør for Naturstyrelsen, gør opmærksom på i en reaktion i Altinget på udtalelserne fra Verdens Skove.

Præmissen er underlig
Præmissen for indlægget fra Verdens Skove og en række andre debatindlæg, der kalder på et paradigmeskifte, er, at den eksisterende forvaltning ikke er baseret på opdateret evidensbaseret forskning.

Det er en underlig præmis, i og med at indsatsen på natur- og miljøområdet i Danmark historisk har været varetaget af et forholdsvis stærkt ministerium – og i høj grad baseret på forskningsbaseret rådgivning fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Aarhus Universitet leverer forskningsbaseret rådgivning til ministeriet for 70 millioner kroner om året inden for natur og vand.

En helt generel kritik af fagligheden i den eksisterende forvaltning er derfor også et angreb på den hidtil givne rådgivning og det meget store antal universitetsforskere, der har leveret denne rådgivning.

Ingen kan alene udtale sig om helt forskningsfelt
En meget væsentlig del af indsatsen på naturområdet i Danmark sker desuden som implementering af EU-direktiver, der også er baseret på forskningsbaseret viden.

Implementeringen af direktiverne sker i en proces, der involverer forskere, men også giver mulighed for indspil fra praktikere, ngo'er og andre interessenter.

Der er for nylig gennemført et 'fitness-tjek' af naturdirektiverne, der har involveret flere hundrede forskere.

Forskningens natur er at søge ny viden og udfordre etablerede sandheder. Det ligger i forskningens natur, at forskellige forskere vil have forskellige synsvinkler og perspektiver, og at der kan være uenighed og kontroverser.

Ingen enkelt forsker kan udtale sig på vegne af et helt forskningsfelt. Det er derfor også nødvendigt, at der sker en vurdering af den samlede forskning og vægtning af forskellig evidens, når der gives forskningsbaseret rådgivning.

Denne proces foregår på Aarhus Universitet gennem DCE og DCA, der er de enheder, der er ansvarlige for den forskningsbaserede rådgivning.

Adskil videnskab og politik
Forskningen udvikler sig løbende, og det er meget sjældent, at en enkelt artikel eller et enkelt studie giver anledning til et fuldstændigt paradigmeskifte.

Modsat hvad Verdens Skove lægger til grund, er der ikke sket et væsentligt og bredt anerkendt paradigmeskifte i forskningen på naturområdet de seneste ti år.

Der skete heller ikke et paradigmeskifte ved eftersynet af EU's naturdirektiver. Men derfor kan det jo sagtens være relevant at foretage forsøg med og videnskabelig afprøvning af nogle af de ideer, der er fremlagt i den offentlige debat.

Som beskrevet i indlægget fra Signe Nepper Larsen, er Naturstyrelsen i gang med sådanne forsøg.

Indlægget her skal ikke ses som et entydigt forsvar for Naturstyrelsen eller den danske naturforvaltning som sådan, men mere som en opfordring til at adskille videnskab og politik, bevare sagligheden og ikke gøre det til en diskussion om hinandens faglighed.

Det kan afsluttende bemærkes, at en væsentlig del af kritikken af Naturstyrelsen er gået på forvaltningen af de statslige Natura 2000-områder.

De økonomiske rammer for forvaltningen af Natura 2000 sættes imidlertid af Folketinget, mens de overordnede faglige og juridiske rammer sættes af EU.

Forrige artikel L&F: Politikerne må erkende, at natur koster penge på finansloven L&F: Politikerne må erkende, at natur koster penge på finansloven Næste artikel Verdens Skove til styrelse: Drop bort­forklaringer og tag ansvar for naturen Verdens Skove til styrelse: Drop bort­forklaringer og tag ansvar for naturen
  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, Ph.D., Aarhus Universitet

    At skyde budbringeren

    Jeg er en af de fagkolleger som Bak og Strandberg kritiserer for at være ufaglige. Blot undrer jeg mig over at der intet konkret fagligt indhold er i Bak og Strandbergs kritik.

    Jeg - og de kolleger jeg samarbejder med - bestræber os altid på at levere forskningsbaseret rådgivning, ligesom vi er dybt engageret i forskningsprojekter i Danmarks biodiversitet samt beskyttelsen og forvaltningen af den. Derfor er den kritiserede rapport om virkemidler da også skrevet af fire forskere med en tungere forskningsbaggrund i naturforvaltning end de to seniorrådgivere. Skulle nogen være interesseret i at læse virkemiddelrapporten, kan den findes her:

    https://www.dn.dk/media/45012/virkemiddelkatalog_8-marts.pdf

    Det er virkelig et stykke forskningsbaseret rådgivning jeg er stolt over at have bidraget til.

    I klummen antydes det, at stridspunktet er "en ny dagsorden" for dansk naturforvaltning. Det er sandt. Den nye dagsorden handler om en erkendelse af at naturlige processer og dynamikker er afgørende for bevarelsen af biodiversiteten. Denne forståelse er dog ikke hypotetisk eller eksperimentel, men baseret på et meget solidt vidensgrundlag.

    Hvis Bak og Strandberg ikke bryder sig om den nye dagsorden, ville det klæde dem at argumentere fagligt frem for at skyde budbringeren.

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Skulle vi ikke lade BIODIVERSITETSforskere...

    rådgive om biodiversitet, mens de to forfattere til dette læserbrev holder sig til rådgivning om økotoksikologi, arealanvendelse og kvælstofpåvirkning af KULTURlandskaber, som retteligt er deres metier?

    Sammenligningen med sundhedsområdet er da også fuldstændig forfejlet, da det de to herrer nærmere argumenterer for, er en febrilsk fastholdelse af gammeldags behandlingsmåder som åreladning som primær behandlingsform på sygehusene, da nogle stadig føler sig usikre på om "den der moderne medicin nu også er godt nok belyst".

    Sandheden er, at rewilding hviler på et solidt fagligt grundlag og at der er gode erfaringer med metoden mange steder, både herhjemme og i udlandet. Til sammenligning bør det også stå klart, at den hidtidige måde vi har forvaltet vores natur i Danmark på ikke har virket. 95% af de danske naturtyper er i ugunstig bevaringstilstand ligesom 57% arterne også er det. Konklusionen kunne nærmest ikke være klarere: Der er behov for at skifte retning i den danske naturforvaltning, mens tid stadig er!

  • Anmeld

    Stine Nüchel Tuxen · Talsmand, Verdens Skove

    Kan jeg få et fagligt argument?

    Et spøjst indlæg, der er helt blottet for fagligt indhold. Men på den måde har I da mestret en adskillelse af politik og faglighed som I efterlyser ;)

    Den danske natur er i dårlig tilstand og udviklingen er i tilbagegang, hvor flere arter fortsat forsvinder. Det er der vist ingen uenighed om, hverken blandt forskere, styrelsen eller NGO'erne.

    Min undersøgelse af Naturstyrelsens forvaltning tegner et billede af at forvaltningen primært udføres med intensiv sommergræsning og udbredt brug af brakpudsning. Der er vel ikke uenighed om at den forvaltningsform ikke gavner biodiversiteten? Og særligt ikke vores truede arter?

    Der skal derfor ændres i den naturforvaltning, hvis vi skal vende den negative udvikling for vores natur.

    Hvis Jesper Bak og Morten Strandberg mener, at vi kan vende arternes tilbagegang, uden at ændre den nuværende forvaltning med intensiv sommergræsning og brakpudsning, så er I meget velkomne til at skyde mig ned med FAGLIGE argumenter for det.
    (Når I nu ikke vil skyde på jeres faglige kolleger...)

  • Anmeld

    Jesper Bak · seniorrådgiver, AU/Bioscience

    Svar til Tine Tuxen

    Det er da absolut et fagligt argument, at de forskellige og komplekse hensyn i naturforvaltningen ikke kan sammenfattes i et paradigme på 8 sætninger / 24 ord, som det er gjort i den omtalte rapport fra Verdens Skove – og slet ikke, når man samtidig argumenterer for, at forvaltningen bør være baseret på evidensbaseret forskning.

    Kompleksiteten fremgår udmærket af ministeriets hjemmeside https://mst.dk/natur-vand/natur/, hvor man også på naturplejeportalen kan finde referencer til noget af den forskning og rådgivning, der ligger bag den aktuelle naturforvaltning. Naturplejeportalen er udarbejdet af Københavns Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen; men Aarhus Universitet giver som nævnt også rådgivning på naturområdet.

    Der er naturligvis ting i naturforvaltningen, der kan forbedres. Specielt de ressourcer, der afsættes til formålet. Men det er en fejlslutning, at den aktuelt sørgelige tilstand for naturen primært skyldes forkert naturforvaltning - og at den forkerte naturforvaltning primært skyldes manglende viden. Der er mange faktorer, der presser naturen, og plejebehovet for lysåben natur opfyldes lang fra med den nuværende forvaltning.

    Som beskrevet i vores indlæg, er forskning oftest en evolutionær proces, hvor der sjældent sker store og pludselige paradigmeskift. Det samme gælder den forskningsbaserede rådgivning, og det samme gælder lovgivning og forvaltning.
    H
    vis man som Verdens Skove både ønsker et paradigmeskifte i forvaltningen – og at forvaltningen baseres på evidensbaseret forskning, så bør man være rede til at fremlægge dokumentation for det videnskabelige paradigmeskifte, der skulle lede til et sådant paradigmeskifte i forvaltning. Der er forsket rigtigt meget i naturpleje og naturgenopretning, så enkelte opinion-papers eller enkelte løsrevne empiriske studier vil ikke kunne gøre det.

    At vi i vores indlæg tager udgangspunkt i Verdens Skove skyldes ikke, at vi hellere vil skyde på jer end på så mange andre. Vi har egentlig ikke noget ønske om at skyde på nogen. Men jeres indlæg viser, at der brug for lidt brugeroplysning vedr. universitetsforskningen. På AU er det som nævnt DCE, der sikrer konsistens i rådgivningen på naturområdet. At man kan finde divergerende udtalelser eller udgivelser af medarbejdere på AU udenfor DCE regi, kan ikke tages som udtryk for, at der løbende sker paradigmeskift i rådgivningen – eller i den bagvedliggende forskning.

  • Anmeld

    Morten DD Hansen · Chefkratlusker

    Indlægsholderne har selv et problem med videnskab/politik

    Det er en lille smule surrealistisk at opfordringen til at adskille videnskab og politik, når indlægsholderne i afslutningen af et indlægget selv excellerer i sammenblanding:

    "Det kan afsluttende bemærkes, at en væsentlig del af kritikken af Naturstyrelsen er gået på forvaltningen af de statslige Natura 2000-områder. De økonomiske rammer for forvaltningen af Natura 2000 sættes imidlertid af Folketinget, mens de overordnede faglige og juridiske rammer sættes af EU."

    Det er jo en helt klassisk "den politiske virkelighed"-snak, som forskere skal holde sig langt væk fra (med mindre de da ønske at holde sig gode venner med embedsværk og politikere).

    Faktum er jo, at det ikke går specielt godt for den truede biodiversitet ude i den danske natur, selv ikke i den natur, der "forvaltes". Forklaringen er ganske ofte fejlslagen forvaltning, fx bevidstløs "dyrkning" af enkeltarter eller -naturtyper. Det er i bund og grund det, som Verdens Skove pointerer. Den politiske virkelighed kan så altid bruges som belejlig bortforklaring efterfølgende (og det bliver den i allerhøjeste grad også!), men det kan vel næppe være forskeres opgave?