Verdens Skove: Naturen skal reddes fra Naturstyrelsen

DEBAT: Det må være muligt at finde de få midler, det koster at omlægge Naturstyrelsens forvaltning til at have fokus på natur og biodiversitet frem for skovdrift, mener Stine Tuxen og Kenneth Buk. 

Af Stine Tuxen og Kenneth Buk
Biolog og ph.d.-studerende, Verdens Skove

15. marts lancerede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) et "servicetjek" af Naturstyrelsens naturpleje. Det fulgte en stadig strøm af sager om negative effekter på biodiversiteten af Naturstyrelsens nuværende forvaltning.

Imidlertid er det formålsløst at adressere enkeltsager eller detaljer af Naturstyrelsens forvaltning, når der er en systemisk fejl i den måde, styrelsen er sat til at fungere på.

Styrelsen kan ikke spille en dobbeltrolle som både jordbrugsproducent og den primære beskytter af landets vilde natur samt ansvarslig for at målet om at stoppe tabet af biodiversitet implementeres til havs og på statens landarealer. 

Det er et mål, der oprindelig skulle nås i 2010, men nu heller ikke nås i 2020. Der er 2.262 truede (rødlistede) plante- og dyrearter i Danmark, herunder hver tredje fugleart og hver fjerde pattedyrart. Endvidere har 90 procent af habitattyperne eller levestederne i Danmark under EU’s habitatdirektiv ”ugunstig” bevaringsstatus.

Jordbrug og effektiv beskyttelse af natur og biodiversitet er ganske enkelt uforenelige. Der er derfor et akut behov for et paradigmeskift i Naturstyrelsen, væk fra tømmerproduktion, husdyrgræsning og anden produktion til vildere natur, biodiversitet og større naturoplevelser.

Verden Skoves erkendelse deles af biodiversitetsforskere, velinformerede naturorganisationer og et stigende antal politiske partier.

Naturødelæggelserne koster turisme milliarder
Den indtjening, der anvendes som undskyldning for Naturstyrelsens jordbrugsproduktion, er beskedne 50 millioner kroner, eller hvad der svarer til 9 kroner per dansker, fra tømmerproduktion, mens det er tvivlsomt, om der er nogen nettofortjeneste ved driften af arealer uden skovdække.

Til sammenligning viser tal fra Verdensbanken og VisitDenmark, at udenlandske turister omsætter for 20-27 milliarder kroner i Danmark alene i kategorien ”kyst- og naturturisme”. Danskere omsatte for yderligere 32 milliarder i denne kategori.

Hvis omsætningen i kyst- og naturturisme i Danmark anslås til 57 milliarder kroner per år, svarer det til 10.000 kroner per dansker. Det er indlysende, at selv en marginal forbedring i forholdene for kyst- og naturturisme vil føre til økonomiske gevinster for den danske stat, der langt overstiger udgiften til at gennemføre et paradigmeskift i Naturstyrelsen.

Så i realiteten er Naturstyrelsens jordbrugsproduktion ikke blot en fiasko for biodiversiteten, men en alvorlig hæmsko for økonomien, især i de landsdele, der har fået tilnavnet “Udkantsdanmark”.

Danskerne vil gerne betale
Endvidere vil danskerne faktisk gerne betale for en rigere natur. ”Den rekreative værdi af skove og anden natur” (Det økonomiske råd, 2012) opgør for eksempel, at danskere vil betale omkring 1.000 kroner per person for, at nåleplantager skiftes ud med løv- eller blandskove.

Mens ministeren lancerede sit “servicetjek”, startede Verdens Skove en indsamling til at opkøbe pladser til 225 honningbistader i Thy Nationalpark. Ideen er at forhindre, at nationalparken udsættes for 45 millioner honningbier per sæson, der ligesom husdyr gives husly, fodres og behandles mod parasitter.

Disse honningbier vil foretage cirka 36 milliarder blomsterbesøg per år i en unfair konkurrence med Thys vilde bier. Danmark har næsten 300 arter af vilde bier, hvoraf omkring 40 procent er truede eller måske allerede udryddet.

Verdens Skove skulle bruge 14.000 kroner til formålet, og det tog blot tre timer at indsamle det beløb.

Paradigmeskift, ikke olieskift
Så det er tydeligt, at danskerne gerne vil betale for biodiversitet og vildere natur. Vi mener imidlertid ikke, at vejen frem er, at Verdens Skove skal samle ind til at redde naturen fra Naturstyrelsen.

Vi ser meget gerne private penge gå til natur, men for naturen på vores fælles arealer må det være muligt at finde de få kroner per dansker på statsbudgettet, der skal til, for at Naturstyrelsen kan gennemføre et paradigmeskift.

Et ”servicetjek” kan ikke gøre det. Vi taler ikke om olieskift her, men om en helt ny økonomisk motor for Naturstyrelsen. Et skift fra benzinsave og dieseltraktorer til ægte hestekræfter og andre store planteædere i 2.000 km² produktionsfri, vild natur.

Produktionsfri Naturstyrelse
Hvis ministeren og hans parti skal hive naturstemmer i land, må det ligesom tre andre partier på tværs af Folketinget udstede valgløfter om paradigmeskift til en produktionsfri Naturstyrelse.

Skal løfter og “servicetjek” lyde som andet end valgflæsk, skal der også handles inden valget med udpegning af nye produktionsfri naturnationalparker og øjeblikkeligt ophør af tømmerproduktion i vores eksisterende nationalparker.

Vi kan som nation og forældre ganske enkelt ikke forsvare fortsat at fælde ældgamle træer for kortsigtet profit men langsigtet tab i for eksempel Gribskov og Tisvilde Hegn – kerneområder i ”en nationalpark af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende”, som det hed i det oprindelige nationalparkskommissorium underskrevet af en miljøminister fra Venstre.

Forrige artikel Regionerne: Fortidens miljøsynder ligger lige under vores fødder Regionerne: Fortidens miljøsynder ligger lige under vores fødder Næste artikel Maria R. Gjerding: Ny havstrategi er en kæmpe maveplasker Maria R. Gjerding: Ny havstrategi er en kæmpe maveplasker
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Urørt skov, økologi, biodiversitet, pesticider, kunstgødning, gensplejsning og traditionel udviklet ny teknologi

    Et samfund, der forbyder brugen af pesticider, kunstgødning og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, urskov, gamle træer eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Paradigmeskifte

    Det synes som om, at der i store dele af vores samfund er brug for et generelt paradigmeskifte, således at bekæmpelse af skadedyr og ukrudt primært betragtes som en aktivitet, der varetages af hensyn til naturens vilde planter og dyr, samtidig med at det tilstræbes at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens

  • Anmeld

    john jørgenen · pensionist

    Ja til natur, og turister ;-)

    Tak for en god artikel. Og det er ikke engang svært at finde de arealer der kan rykke på denne sag. Rune Engelbreth har lavet et imponerende værk, Vildere vidder, hvor han viser det kæmpe potentiale vi har for vild natur. Til glæde for naturen, men også for turister fra nær og fjern, der gerne lægger deres ferie i naturen. Arealerne er primært offentligt ejet og giver derfor ikke de store erstatningskrav man ellers kunne frygte. 500 til 1000 km2 er muligt at udlægge i DK. Samsø dækker til sammenligning 144 km2.