Organisationer har seks krav: Handlingsplan skal forhindre al afskovning i vores import

Den danske regering har for nylig udgivet sin første globale afrapportering, som er en opgørelse af den klimaeffekt, som Danmark har udenfor landets grænser – god som dårlig.

I rapporten har regeringen til vores store overraskelse valgt at udelade den CO2-udledning, som vi har været med til at forårsage gennem skovrydning og anden konvertering af natur til blandt andet landbrug. Det er, på trods af at vores forbrug og produktion har et enormt klimaaftryk i udlandet på grund af netop skovrydning.

For eksempel forårsager dansk landbrug 6,2 millioner tons CO2-udledning uden for Danmarks territorium alene via sin import af soja til dyrefoder. Det svarer til 57 procent af landbrugets klimaaftryk i Danmark. Det er altså en kæmpe udledning, som regeringen lidt for nemt vælger slet ikke at forholde sig til.

Landbruget forholder sig ikke til import
Samtidig er regeringen dybt begravet i forhandlinger om krav til det danske landbrugs klimatiltag. Men heller ikke i regeringens udspil til en handlingsplan for landbrugets klimaindsats er der meget fokus på den import, der gør, at landbruget påvirker klimaet helt enormt meget udenfor landets grænser.

Handlingsplanen mod afskovning er længe ventet. Faktisk skulle den have været færdig for over et halvt år siden, men er altså ikke kommet endnu. Imens fortsætter den uopgjorte afskovning forårsaget af Danmark og dansk landbrug med alvorlige konsekvenser for klimaet til følge.

Handlingsplanen mod afskovning er længe ventet

Gry Bossen, Sofie Tind Nielsen, Kristine Clement, Michael Carlsen, Annika Lund og Rikke Lundsgaard
Se afsenderne i faktaboksen

Med det manglende fokus på Danmarks afskovning i udlandet i både den globale afrapportering og i de igangværende landbrugsforhandlinger bliver den kommende og alt for længe ventede handlingsplan mod afskovning kun endnu mere presserende som det eneste tiltag fra regeringen, der skal sikre, at Danmark ikke er skyld i rydning af skove i andre lande. Det er noget af en opgave. Det er derfor vigtigt, at regeringen tager denne opgave seriøst.

Ambitiøs handlingsplan er nødvendig
Helt grundlæggende bør regeringen med handlingsplanen adressere og sætte fokus på udfasningen af Danmarks uforholdsmæssigt store forbrug af produkter, der lægger pres på verdens natur- og skovarealer. Det gælder særligt soja til dyrefoder og biobrændsel. Derudover bør planen omgående sikre, at de varer, som vi stadig importerer, ikke har forårsaget afskovning.

Det er simpelthen ikke okay at blive ved med at acceptere afskovning. Det må og skal stoppe nu. Her er en liste med seks punkter, som vi mener, at handlingsplanen som minimum bør indeholde:

For det første skal handlingsplanen sætte en stopper for al afskovning i vores import – det ulovlige såvel som det lovlige. Der er mange lande, hvis lovgivning er utilstrækkelig og giver alt for vide muligheder for at rydde skov og anden vigtig natur.

Lige nu sætter Brasilien et skrækeksempel, hvor de love, der beskytter deres natur, afmonteres én for én af regeringen. I Argentina findes der ikke ret meget lovgivning, der beskytter naturen.

Men afskovning har samme konsekvenser for klimaet og biodiversiteten, ligegyldigt om det er lovligt eller ej. Derfor er det ikke nok at forlade sig på den nationale lovgivning. Vores import må ikke have forårsaget afskovning. Punktum.

Skal sikre handel med afskovningsfrie varer
For det andet er det nødvendigt at planen sikrer, at der implementeres krav til produkternes sporbarhed.

Importører og aftagere af risikoprodukter som eksempelvis soja skal vide, hvor det kommer fra, og under hvilke forhold det er produceret. For ellers er der ingen sikkerhed for, at der reelt er tale om afskovningsfrie produkter.

For det tredje bør handlingsplanen sikre, at virksomheder kun køber varer som soja og palmeolie fra producenter, der er afskovningsfri i hele deres produktion, altså leverandører, der kun handler med afskovningsfri varer, og således hele vejen gennem leverandørkæden.

Dette skal modvirke, at virksomhederne gennem deres indkøb støtter op om producenter eller leverandører, der er involverede i skovrydning andre steder, og dermed støtter skovrydning. Samtidig får de krav, som vi stiller i Danmark, ikke kun betydning for vores egen import, men også for andres. 

Fokus på flere mangfoldige naturområder
For det fjerde er det vigtigt, at den kommende handlingsplan ikke kun har fokus på skove, men også andre biologisk mangfoldige økosystemer, der trues af omlægning til landbrug.

Det bør gælde naturområder som græsland og vådområder som eksempelvis Pantanal i Brasilien. Således er det ikke kun afskovning, som planen skal sikre mod, men al konvertering af intakte biodiverse økosystemer.

For det femte bør planen sikre, at produktionen af de produkter, som vi importerer, ikke må have kostet mennesker deres hjem, ligesom produktionen ikke må være til skade for de folk, der bor tæt ved markerne eller lever af vandet fra floder, der passerer forbi.

Oprindelige folk er særligt udsatte. De bebor og beskytter cirka 85 procent af de resterende højbiodiverse områder i verden. Det skal vi respektere og støtte. Der er desværre allerede alt for mange tilfælde med oprindelige folk, der fordrives til fordel for landbrugsproduktion. Det er selvsagt ikke acceptabelt.

Certificering er ikke nok
Sidst, men ikke mindst, må planen ikke nøjes med at acceptere, at for eksempel alt soja og palmeolie er certificeret.

Det er nemlig, modsat hvad mange virksomheder tror, ikke nok, hvis man vil sikre sig mod afskovning. De eksisterende certificeringsordninger kan højest bruges som et supplement, og et minimumskrav bør være, at varen holdes fuldt segregeret og altså ikke må blandes sammen med varer, der kan have forbindelse til skovrydning. Derudover gælder det stadig, at producenten bør være certificeret i hele sin produktion.

Vi må ikke længere acceptere, at vores import forårsager afskovning, ødelæggelse af natur og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder

Gry Bossen, Sofie Tind Nielsen, Kristine Clement, Michael Carlsen, Annika Lund og Rikke Lundsgaard
Se afsenderne i faktaboksen

Vi skriver nu 2021, og det er på tide, at vi i Danmark lever op til de løfter om at stoppe al afskovning inden 2020, som vi selv har været med til at give i New York Deklarationen, og som Danmark igen har stadfæstet gennem både sit arbejde for Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling (SDG) og i vores deltagelse i Amsterdam Partnerskabet.

Vi må ikke længere acceptere, at vores import forårsager afskovning, ødelæggelse af natur og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder. Det kan blandt andet gøres ved at lave en ambitiøs handlingsplan mod afskovning, der hæver sig over papiret, den er skrevet på, som mere end blot god vilje og flotte ord om bæredygtighed, og at der følges op med konsekvenser, hvis det bliver nødvendigt for at sikre handling.

Vi venter for hver dag mere utålmodigt, og vi glæder os til forhåbentlig meget snart at se regeringens udspil.