Natur- og skovforeninger: Private skove skal i spil

Af Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforening opfordrer regeringen til at skabe reelle muligheder for at udvikle biodiversiteten i skovene. Opfordringen kommer, fordi regeringen har bebudet et nyt naturudspil, der blandt andet forventes at rumme nye indsatser i skovene.

Ifølge Venstres regeringsgrundlag skal de danske skove være grundstenen i den indsats, der skal gøres for at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Der lægges op til, at dele af statens skove skal stå urørte i fremtiden. Men de private skovejere kan og vil også gøre en indsats.

Viljen er der
“Skovejerne har allerede vist, at de vil gå langt for at sikre naturværdierne i deres skove. Derfor er der i de private skove bevaret flere levesteder for de truede arter end i statsskovene. Det er takket være tidligere tiders naturforelskede og stædige skovejere, som nogle steder i skovene ignorerede samfundets til tider glubende efterspørgsel på træ. Vi kan gå endnu længere. Det skal blot ske ad frivillighedens vej, mod betaling og for eksempel med en indbygget fortrydelsesret,” siger formand Niels Reventlow fra Dansk Skovforening. 

Danmarks Naturfredningsforening bakker op:

“Det er en bunden opgave at sikre biodiversiteten i skovnaturen og i det åbne land. Når det gælder skovene, kan meget hentes i statsskovene og de kommunale skove. Resten findes i private skove. Det kan eventuelt ske efter en udbudsrunde, og områderne med den rigeste biodiversitet skal sikres varigt gennem frivillige aftaler mod kompensation. Sker det frivilligt, kan man diskutere en fortrydelsesret efter for eksempel ti år,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening. 

Statens skove udgør kun 18 procent af alle Danmarks skove, og derfor bliver det også nødvendigt at involvere de private skove, der udgør 74 procent af Danmarks skove og har de fleste og største biodiversitetsværdier.

Niels Reventlow og Ella Maria Bisschop-Larsen
Henholdsvis formand for Dansk Skovforening og præsident for Danmarks Naturfredningsforening

DN ønsker områderne forvaltet som helt urørte eller med aktiv, målrettet naturgenopretning og naturpleje.

En nødvendighed
Begge foreninger er enige i, at det er oplagt for Folketinget at se på statsskovenes muligheder for at sikre biodiversitet, da politikerne har den mest direkte indflydelse på driften af disse skove. 

Statens skove udgør dog kun 18 procent af alle Danmarks skove, og derfor bliver det også nødvendigt at involvere de private skove, der udgør 74 procent af Danmarks skove og har de fleste og største biodiversitetsværdier. 

Der er 28.000 skovejere i Danmark, alle med et nært forhold til naturen i deres egen skov.

“Dansk skovpolitik har været helt fraværende det seneste årti. Vi opfordrer politikerne til nu at skabe helstøbte mål og løsninger baseret på konkret viden om, hvilke områder som giver mest biodiversitet for pengene. Vi opfordrer desuden til samklang mellem Danmarks officielle skovpolitik og den reelle skovpolitik, som ofte føres uden for Miljø- og Fødevareministeriet, i for eksempel Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet,” siger de to foreninger samstemmende.

Skovejere kan gøre en forskel
For at få lidt fakta på bordet:

Forsøgsordning med skovnatur i udbud: Større projekter, for eksempel udvikling af hot-spots, hvor der allerede er stor biodiversitet og potentiale for endnu mere, vil det give mening at sende i udbud. Naturstyrelsen laver en licitation, hvor de efterlyser specifikke områder eller tiltag, som samfundet efterspørger. 

Så kan skovejere melde arealer og projektforslag ind, hvorefter Styrelsen vælger de tilbud, som giver mest biodiversitet for pengene. På den måde skaber man et marked for biodiversitet, og skovejerne sendes i konkurrence imod hinanden om at levere mest for pengene, til glæde for naturen og for skatteyderne.

Danmark forpligtede sig i 1992 i FN til at sikre sin biodiversitet senest i 2010, og da den frist blev overskredet i både Danmark og de fleste andre lande, blev den med Nagoya-aftalen udskudt til 2020. Men Danmarks politikere har endnu ingen penge fundet til den sikring, som Danmark skylder.

EU’s biodiversitetsstrategi slår fast, at skovbruget skal medvirke til at bevare og forbedre biodiversiteten samt vende det globale tab af biodiversitet.