DN svarer på kritik: Vores udspil vil gavne den danske havnatur

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) lancerede den 17. marts 2021 udspillet Sammen om havet for, hvordan Danmark kan beskytte havnaturen bedre og sikre et bæredygtigt fiskeri i fremtiden.

Forslaget indebærer, at ti procent af Nordsøen og Skagerrak samt Østersøen omkring Bornholm skal være stærkt beskyttet mod menneskelig påvirkning – altså urørt hav.

Efterfølgende er udspillet blevet rost fra flere sider, men der er også blevet rejst kritikpunkter. Kritik er velkomment, men vi ser et behov for at klargøre aftalens styrker, så der ikke opstår varige misforståelser. Især ikke nu, hvor havplanen og dermed det danske havs fremtidige skæbne forhandles politisk.

Sammenhæng mellem beskyttede områder
Forskning peger entydigt på, at stærkt beskyttede, lukkede områder er den mest effektive type af beskyttelse med en række positive effekter på havbund, biodiversitet og i mange tilfælde også fiskebestande.

Sammen om havet udpeger urørte havområder i Nordsøen, Skagerrak og i Østersøen omkring Bornholm, da det var disse havområder, at Miljøministeriet meddelte, at man ville se på, når der skulle udpeges nye beskyttede områder under den tredje del af Danmarks Havstrategi II. Vi er i øvrigt begyndt at kigge på beskyttelse i øvrige havområder som for eksempel Kattegat.

Udpegningen følger den videnskabelige måde, som man udpeger områder til beskyttelse på – for deres biologi. Vi har lagt vægt på at inkludere arter og naturtyper, der er utilstrækkeligt/slet ikke beskyttede i Danmark.

Dette inkluderer for eksempel torsk, dyb blød bund, offshore-områder, dybe områder (over 200 meter), hajer, rokker og andre havpattedyr ud over marsvin, gråsæl og spættet sæl.

Den danske regering har indtil nu afvist at gøre målene om 30 og ti procent beskyttet og stærkt beskyttet havnatur til et nationalt mål

Aimi Hamberg, Therese Goodley Dannisøe Nissen og Cathrine Pedersen Schirmer
Rådgivere, Danmarks Naturfredningsforening

Vi har lagt vægt på sammenhæng mellem områderne – direkte afstand og/eller strøm-sammenhæng af hensyn til larve- og ægspredning.

Sammenhæng med de eksisterende danske og udenlandske beskyttede områder er også indtænkt for at sikre, at disse områder bliver en del af netværket.

Der mangler data på de største biodiversitets-hotspots
Vores udspil er blevet problematiseret for at stå på et for svagt videnskabeligt grundlag. Vi har taget udgangspunkt i den bedste tilgængelige viden på området.

I udpegningen af områderne har vi anvendt en videnskabelig rapport om identifikation af beskyttede havområder fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Natura 2000-områdernes basisanalyser, data fra Oceanas forskningstogter og information fra det europæisk havobservations- og havdatanetværk (Emodnet). Herudover er fiskernes unikke lokalviden omkring områdernes bundforhold samt forekomst af arter blevet brugt.

Desværre mangler der data på, hvor de største biodiversitets-hotspots er udenfor Kattegat og de indre farvande. Vi har i udpegningerne sikret, at områderne dækker repræsentative dybder, bundsubstrater, saliniteter, og grad af eksponering (både kystnære og offshore områder), så det er så sandsynligt som muligt, at områderne dækker de rette naturtyper og økosystemer.

De politiske processer venter ikke på forskningen. Vi vurderede det bedst for havnaturen at give vort fagligt begrundede bud på beskyttede områder, så det kan indgå i havplanen og havstrategien.

Aftale diskriminerer ikke udenlandske fiskere
Et andet kritikpunkt har været, at der slet ikke bliver fisket i vores udpegede områder, og at det derfor er en "gratis omgang" uden reel effekt.

Variabler som, hvor og hvor meget der fiskes, har ikke været en del af udpegningskriterierne for områderne. Vi har som skrevet kigget på biologien og på, hvordan vi opfylder Danmarks lovpligtige mål i blandt andet Havstrategidirektivet.

Vi har dog lavet et kort over fiskeritryk med data fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som viser intensiteten for alle bundslæbende redskaber i Nordsøen og Skagerrak. Som det fremgår, fiskes der med bundslæbende redskaber i næsten alle vore udpegede områder og i mange af dem intensivt.

Vores aftale er også blevet skudt i skoene, at den diskriminerer udenlandske fiskere, og at de er de eneste, der vil blive ramt af stærk beskyttelse af områderne. Det er ikke korrekt.

Danmarks Fiskeriforening (DFPO) oplyser, at der på nuværende tidspunkt sker dansk erhvervsfiskeri i alle udpegede områder. Fiskeriforeningen har givet afkald på fiskeområder til fordel for havnatur og biodiversitet. Det er ikke et spørgsmål om diskrimination.

Vi må ikke blive grønne på strøm, for at blive sorte på natur
Vores aftale er blevet kritiseret for at stå i vejen for havvind og grøn omstilling. Men en bedre beskyttelse af havet er på ingen måde en modsætning til at løse klimaudfordringen.

Tværtimod fastslår eksperter og ny forskning, at beskyttede havområder er et væsentlig virkemiddel til at hjælpe havet med at afbøde virkningerne af klimaændringerne.

Regeringens udspil er et første skridt på vejen, men der er stadig meget arbejde, der skal gøres

Aimi Hamberg, Therese Goodley Dannisøe Nissen og Cathrine Pedersen Schirmer
Rådgivere, Danmarks Naturfredningsforening

Vi har i vores placering af områderne undgået steder, hvor der i dag er havvind, eller hvor det er vedtaget at lave energiøer i Nordsøen III og Bornholm.

Inden for vores områder vil der ikke kunne opstilles havvind, da opstillingen vil medføre, at man fjerner én bundtype og erstatter med en anden. Og det er ikke foreneligt med urørt hav.

Danmarks Naturfredningsforening er tilhænger af grøn energi, men vi må ikke blive grønne på strømmen for så at blive sorte på naturen.

Stadig meget arbejde at gøre
Et andet af de spørgsmål, som vi har fået siden lanceringen af aftalen, er, om de ti procent urørt hav ikke ville være kommet af sig selv – aftale eller ej?

At udpege ti procent af havarealet til høj beskyttelse er nemlig en del af EU-Kommissionens nye biodiversitetsstrategi. Men nej, det kommer ikke af sig selv.

Den danske regering har indtil nu afvist at gøre målene om 30 og ti procent beskyttet og stærkt beskyttet havnatur til et nationalt mål.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har offentligt bakket op om 30 og ti procent på internationalt plan – ikke nationalt. I det netop offentliggjorte udspil til havplanen vedrørende beskyttelse af havområder når regeringen op på fire procent urørt hav.

Der skal altså kæmpes for hver eneste procent. Nu skal politikerne til forhandlingsbordet og fastsætte rammerne for brugen af Danmarks hav.

Regeringens udspil er et første skridt på vejen, men der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Beskyttelsen af havnaturen bør få en langt mere central plads i havplanen.

Vores udspil er et ambitiøst og gennemarbejdet oplæg til, hvordan det kan ske.