Naturstyrelse ruller ny struktur ud

ORGANISATION: I næste uge tager Naturstyrelsen første skridt mod den nye struktur. Direktør Niels Christensen ser muligheder og gevinster - men medarbejderne er bekymrede.
Foto: Naturstyrelsen
Anders Jerking

Ideelt set sad vi alle sammen i den samme bygning, tæt på alting. Men lige meget, hvordan vi organiserer os, så er der udfordringer.

Niels Christensen
Direktør, Naturstyrelsen
Kun halvandet år efter, at Naturstyrelsen blev oprettet, ændrer styrelsen nu igen på strukturen.

Første skridt tages 1. juli, hvor styrelsens ledelsesstruktur laves om. De sidste ændringer er først på plads i 2017.

Strukturændringen skyldes sparekrav og vil blandt andet give færre udgifter til husleje, men direktør Niels Christensen mener også, at ændringerne kan skabe et højere fagligt niveau.

"Det er økonomisk begrundet, men der er elementer, som vi kunne have gennemført alligevel. Vi skaber nogle stærkere faglige miljøer, og så må vi konstatere, at det koster meget intern kommunikation at sikre ensartet sagsbehandling, når man er spredt så geografisk, som vi er," siger han.

0:000:00