Om  
Sigrid Andersen

Ny direktør for DOF

Sigrid Andersen tiltræder som ny direktør for Dansk Ornitologisk Forening fra 1. april.

Direktøren i DOF bliver fra 1. april Sigrid Andersen. Hun kommer fra stillingen som rektor for HTX ved EUC Sjælland i Næstved og Køge. Sigrid Andersen er uddannet biolog og har en ph.d i mikrobiologi. Hun voksede op med en far, der var formand for Sydsjællands Fuglevenner og blev derigennem fugle- og naturinteresseret.

“Jobbet som direktør i DOF er en attraktiv mulighed for at være med til at sætte naturoplevelser og naturbeskyttelse på dagsordenen,” siger Sigrid Andersen i en pressemeddelelse, og fortsætter:

“Jeg har mange idéer til, hvordan foreningen skal folde sit potentiale endnu mere ud og blive endnu mere attraktiv, både for medlemmerne og for de mange aktive og frivillige.”

0:000:00