Professor: Den nye havplan er en politisk skandale

Regeringen ser bort fra intentionerne i dansk maritim lovgivning og EU-direktiv i ny havplan. Planen favoriserer erhvervsinteresser og forholder sig stort set ikke til klimaforandringer, skriver professor emeritus Bo Riemann.

Regeringens nye havplan forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land, den er ikke økosystembaseret, og den berører stort set ikke klimaforandringerne.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bo Riemann

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Endnu engang er det lykkedes at lave en plan for havet, som er lige så skandaløs i sin mangelfuldhed, som den første havplan.

Planen har intet at gøre med de krav og intentioner, som eksisterer i det bagvedliggende EU-direktiv fra 2014 og i den danske følgelov om maritim fysisk planlægning fra 2016.

Planen forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land, den er ikke økosystembaseret, og den berører stort set ikke klimaforandringerne.
Bo Riemann
Professor emeritus, Institut for Ecoscience

Der er en lang række specifikke krav i loven. De væsentligste mangler i den nye havplan er, at planen stort set kun omfatter de åbne havområder og udelukkende prioriterer erhvervsinteresser.

Under den daværende S-regering blev den første havplan fra 2021 blev efter få måneder trukket tilbage grundet en massiv kritik fra en lang række institutioner, NGO’er og andre interessenter.

Nu har SVM-regeringen lanceret en ny havplan, som er blevet godkendt af en række af Folketingets partier.

Et væsentligt udgangspunkt for at etablere en realistisk havplan er at forstå, at havmiljøet er havets største jobmæssige og økonomiske ressource.

Derfor skal der skabes et vidensbaseret grundlag for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og sikre en gunstig bevaringsstatus for habitater og arter.

Ser bort fra intentioner i dansk lov

Den danske følgelov om havplanen er et ganske grundigt stykke arbejde, som i detaljer beskriver en helhedsorienteret og økosystembaseret tilgang til at integrere erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold i alle de danske havområder.

Disse intentioner er ikke blevet fulgt i den nye havplan.

Der mangler alt om kystturisme og friluftsliv, trods omfattende tilgængelig viden om omfanget af jobskabelse og økonomi.

Læs også

Eksperter om ny havplan: “Ikke tilstrækkeligt til at vende tabet af biodiversitet til fremgang”

Planen forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land, den er ikke økosystembaseret, og den berører stort set ikke klimaforandringerne.

Den forholder sig ikke til internationalt samarbejde, den er blottet for økonomiske og sociale analyser. Og alt om miljøforhold - herunder vandrammedirektivet, habitatdirektivet og havstrategidirektivet fra EU - bliver sendt ud til forvaltningen.

Billige tiltag

Den nye havplan har taget fat på at få etableret en mængde beskyttede områder, hvor man i en årrække har snydt ved at etablere for få beskyttede områder.

Med den nye havplan har regeringen endnu engang tilsidesat en lang række krav og intentioner i den danske lovgivning på området.
Bo Riemann
Professor emeritus, Institut for Ecoscience

EU-kommissionen specificerede kravene til mængden af beskyttede områder. Nu er det så endeligt kommet i orden.

Samtidigt er nogle mindre områder blevet beskyttet mod trawlfiskeri, og fiskerierhvervet har fået kompensation og er lovet yderligere midler, hvis der kommer flere restriktioner mod trawlfiskeri.

Både etableringen af de beskyttede arealer og den yderligere kompensation til fiskerne er billige tiltag. Det første er i princippet nogle streger på et kort og det andet er ubetydelige midler til fiskerne, fordi der ikke er mange fisk at fange.

Fiskeriet omsætter årligt for et tociftet milliardbeløb, men langt hovedparten af indtjeningen stammer fra forædling af importerede fisk. Fiskeriet i de danske farvande udgør kun nogle få milliarder kroner om året.

Tiltag mod næringstoffer virker ikke

Desværre vil man ikke få de ønskede effekter af de beskyttede havområder, fordi man ikke begrænser tilførslerne af næringsstoffer fra de dyrkede arealer.

Havmiljøet er primært styret af tilførsler af næringsstoffer og de igangværende klimaforandringer øger disse tilførsler.

Hovedparten af både kvælstof og fosfor stammer fra de dyrkede arealer, og i disse år tilføres havet 55.000 tons kvælstof, som skal reduceres til 37.000 tons for at opnå en god miljøkvalitet.

I årtier har man i landbruget arbejdet med virkemidler og en række frivillige indsatser for at reducere tilførsler af næringsstoffer til havet.

Ingen af disse tiltag har virket.

Markant reduktion af landbrug er nødvendigt

Danmark skal fortsat have et landbrug med grise, køer og planteavl.

Men der skal ske en markant reduktion af landbrugsarealet for at opnå en god økologisk tilstand af havmiljøet og samtidigt sikre en jobskabelse og økonomi på havet, som er af samme størrelsesorden som landbrugets økonomi og jobskabelse.

Både etableringen af de beskyttede arealer og den yderligere kompensation til fiskerne er billige tiltag.
Bo Riemann
Professor emeritus, Institut for Ecoscience

I dag er landbruget nationaløkonomisk en stor byrde for samfundet.

På den positive side producerede de primære landbrug og gartnerier og sekundære bagerier, slagterier, mejerier, fiskeindustrier og drikkevareindustrier samlet mellem 197 og 216 milliarder kroner om året i perioden mellem 2007 og 2016.

På den negative side bidrager landbruget til ødelæggelser af heder, landbrugsjord, grundvand, åer, søer fjorde og de åbne havområder. Samtidigt presses kystturisme og rekreation på havet af den dårlige miljøkvalitet.

Med den nye havplan har regeringen endnu engang tilsidesat en lang række krav og intentioner i den danske lovgivning på området.

Samtidigt har den nedprioriteret en nødvendig reduktion af tilførslerne af næringsstoffer fra de dyrkede arealer, som belaster en lang række forhold på land og på havet.

På havet betyder dette blandt andet en fastholdelse af den dårlig miljøkvalitet, en dårligere økonomi og jobskabelse og mindre effekter af de beskyttede havarealer.

Læs også