Stiig Markager: Udtagning af landbrugsjord skal være afsluttet om få år

Det har taget ti år at udtage 500 hektar lavbundsjord i Nordsjælland. Vi kan ikke vente ti år på at udtage de 400.000 hektar, der skal til for at komme i mål med Vandrammedirektivet, skriver professor Stiig Markager.

Vi skal minimum udtage 400.000 hektar landbrugsjorde inden for de næste par år, skriver professor Stiig Markager. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stiig Markager

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kravet til de kommende vandplaner er en reduktion af kvælstofudledningerne til havet på 40 procent fra cirka 63.000 tons i 2019 til højest 36.600 tons i 2027.

Noget af reduktionen for kvælstof kan veksles til lavere udledninger af fosfor. Realistisk er det måske nogle tusinde tons, der kan hentes her.

Tema

Nye vandplaner

I løbet af foråret skal der udkæmpes sværdslag om grøn omstilling af landbruget, og regeringen har så småt sat gang i et forhandlingsforløbet, der blandt skal udmønte sig i nye vandplaner.

Her er kvælstofudledningen en af de helt centrale udfordringer.

Hvordan bør opgaven gribes an?

Mød panelet her:

Mette Gjerskov (S), miljøordfører
Jacob Jensen (V), miljøordfører
Rasmus Vestergaard Madsen (EL), miljøordfører
Sikandar Siddique (Frie Grønne), politisk leder
Torsten Gejl (ALT), miljøordfører
Søren Bukh Svenningsen, direktør for Dansk Miljøteknologi
Jørgen Evald Jensen, faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug
Landbrug & Fødevarer

Omvendt er målet på 36.600 tons et minimumsestimat, som kun lige netop vil give målopfyldelse i forhold til Vandrammedirektivet. Samtidig er det faktiske krav målopfyldelse i alle 114 marine vandområder. Det vil sige, at en ’overopfyldelse’ i nogle områder ikke kan veksles til mere kvælstof i andre områder, så i praksis er kravet en større reduktion end ned til 36.600 tons kvælstof per år.

Holder man fast i en 40 procent reduktion af kvælstoftilførslerne på til havet, så er der efterhånden bred enighed om, at det kræver udtagning af landbrugsjord i betydeligt omfang. Regnestykket er ret enkelt. Hvis man kan identificere jorde, som lækker dobbelt så meget kvælstof til havet som gennemsnittet, kan man klare sig med en udtagning på 20 procent af landbrugsjorden (cirka 520.000 hektar).

Kan man identificeres jorde, som lækker tre gange gennemsnittet, er en udtagning på 40/3 = 13 procent (cirka 350.000 hektar) tilstrækkeligt. Hertil kommer så et mindre bidrag fra bedre dyrkningspraksis som for eksempel efterafgrøder. Et realistisk niveau er derfor omkring 15 procent svarende til cirka 400.000 hektar.

Processen skal være afsluttet inden for et par år, ellers er det her med klima og natur, bare noget vi leger.
Stiig Markager
Professor i havmiljø, Aarhus Universitet

Fem udfordringer med ét smæk
Det lyder som en voldsom udfordring, men der er lyspunkter. Udtagning af landbrugsjord løser nemlig mindst fem af vores største udfordringer på en gang: Ud over at reducere tabet af kvælstof til miljøet, så bidrager det også til at løse en del af målsætningen i forhold til klimagasser, det mindsker udledningen af fosfor (så her tæller det dobbelt i forhold til vandmiljøet), det giver mere biodiversitet, flere rekreative oplevelser og dermed turistindtægter, og så løser det noget af problemet med oversvømmelser, når jorde ikke længere drænes.

I debatten fokuseres ofte på de såkaldte ’lavbundsjorde’ – især i klimasammenhæng. Her er der måske lidt begrebsforvirring. De jorde, som især udleder CO2, er jorde, som er rige på gamle planterester.

Det er jorde, som engang var oversvømmede og dermed iltfrie, og hvor planterester er ophobet over årtusinder på grund af ufuldstændig nedbrydning under iltfri forhold. Hvis man sætter grænsen ved 6 procent organisk kulstof, er der omkring 170.000 hektar organiske rige jorde.

Men grænsen på seks procent er lidt tilfældigt sat. Jorde med mere en to-tre procent organisk kulstof kan netto udlede CO2 ved dræning. Udledningen af CO2 er klart mindre end for jorde med et meget højt organisk indhold, men den er der.

Det er derfor forkert, når for eksempel Jørgen E. Olesen siger, at der kun er potentiale til at udtage omkring 50.000 hektar, fordi man ellers vil oversvømme tilstødende arealer – de tilstødende arealer er typisk også jorde, som er rige på organisk stof. Med en lavere grænse for organisk indhold kan man godt udtage større arealer og stadig få både en klima- og en kvælstofgevinst.

Læs også

Naturen bliver til et månelandskab af golde stubbe og flis

Kommentar

Organisk rige jorde ligger ofte nederst i ådalen og kaldes derfor ’lavbundsjorde’, men lavtliggende jorde findes også ude ved kysten. Her er det inddiget havbund eller gamle strandende, som er taget ind som landbrugsjord.

De jorde ligger helt ud til kysten, og der er derfor intet filter mellem den dyrkede mark og fjorden, så de lækker rigtigt meget kvælstof ud til havet. Ofte er det sandede jorde med lavt organisk indhold. Alligevel er der en klimagevinst ved at udtage dem, da mindre anvendelse kvælstof giver mindre udledning af lattergas.

Grundlæggende så handler det om at genskabe balancen mellem landbrugsproduktion, især den animalske produktion, og det som det samlede landskab kan tåle, når der landskabet skal fungere i forhold til natur, klima og biodiversitet. Det haster.

Ikke tid til mere kaffe
For fire uger siden var fødevareminister Rasmus Prehn (S) på besigtigelse ved Søborg i Nordsjælland. Her er man i mål med at udtage 500 hektar organisk rige jorde (0,1 procent af behovet), som nogle steder er sunket 1,3 meter – forestil jer al den CO2, der er udledt.

Det har taget ti år, og efter sigende er der drukket utallige kopper kaffe, før de 61 lodsejere er blevet enige. Undskyld, men for at citere Sofie Linde: ’vi kan sagtens lege’, at vi gør noget for klima og miljø. ’Det er bare ikke rigtigt’.

Vi har ikke ti år til at udtage 400.000 hektar landbrugsjord af drift. Processen skal være afsluttet inden for et par år, ellers er det her med klima og natur, bare noget vi leger.

Hvis landbrugsdriften stoppede på 400.000 hektar næste år, så 2021 er sidste dyrkningssæson, så vil man knap nok kunne nå i mål. Det tager flere år at oversvømme områderne og yderligere nogle år, før tabet af næringsstoffer – både af kvælstof og fosfor – stopper. Så der er ikke tid til mere kaffe.

Politik har aldrig været vigtigere