Gylletank
Nye tal viser, at et krav om låg over gylletanke som denne vil koste både samfundet og landbruget flere penge end først antaget. (Foto: Colourbox)

Regnefejl undergraver gevinster ved gylle-låg

21. oktober 2013 kl. 22:30
KLIMAPLAN: Fejl i beregningerne bag regeringens klimaplan vender op og ned på den samfundsøkonomiske gevinst ved at lægge låg på gylletanke. Concito opfordrer til, at regeringen dropper forslaget og går andre veje.
| Flere
Låg på gyllebeholdere er en fantastisk samfundsøkonomisk investering.

Det fremgår af den klimaplan, som regeringen fremlagde i august. En fejl i beregningerne vender dog op og ned på det billede.

Frem for at give et plus på samfundets bankbog på 15.408 kroner pr. reduceret ton CO2, vil et krav om låg på gylletanke koste samfundet 2.321 kroner.

Det fremgår af en ny rapport fra de forskere, der har lavet beregningerne, som klimaplanen og det medfølgende virkemiddelkatalog bygger på.

"De nye tal betyder, at låg på gylletanke ikke længere er en af de lavthængende frugter blandt tiltagene i landbruget. Faktisk er det et forholdsvis dyrt virkemiddel," siger Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Netop låg på gylletanke er ellers et af de tiltag, der er blevet fremhævet som attraktive "lavthængende frugter" af både regeringens ordfører og forskerne bag klimaplanens beregninger.

Ud over at rykke markant ved den samfundsøkonomiske gevinst betyder regnefejlen også, at initiativet, hvis det gennemføres, kommer til at koste landbruget 134 millioner kroner om året.

Ifølge de oprindelige tal lød regningen på blot 19 millioner.

Forskere tager ansvaret
Alex Dubgaard, der leder arbejdet bag de økonomiske beregninger af klimaplanen, tager selv ansvaret for de fejlagtige tal. Ifølge ham beror de på en "data-fejl".

Konkret blev der indregnet forkerte forudsætninger for, hvor meget gyllelåg ville reducere udledning af ammoniak.

"Ammoniakken er afgørende for beregningerne, og når der er fejl i det tal, giver det et voldsomt udsving i den samfundsøkonomiske effekt," siger han.

Fejlen blev ifølge Alex Dubgaard opdaget, umiddelbart efter at forskerne bag klimaplanens beregninger havde udgivet deres egen baggrundsrapport midt i august.

Erkendelsen kom blandt andet efter kritik fra Videncenter for Landbrug, der hører under organisationen Landbrug & Fødevarer.

Kritik fra begge sider
Tidligere har nye beregninger også rykket ved de virkemidler, der omhandler at reducere udledningen af kvælstof på markerne. Også her viste nye tal, at virkemidlerne var dyrere end først beregnet.

Den aktuelle regnefejl møder kritik af både Enhedslisten og Konservative, der som de eneste partier uden for regering bakker op om, at Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 40 procent i 2020.

"Det er meget kritisabelt, at man ikke har gennemregnet forslagene fuldstændig, så man kan have tillid til tallene bag virkemidlerne," lyder det fra Konservatives klimaordfører, Mike Legarth.

Han bakkes op af Enhedslistens Per Clausen, der er træt af tal-diskussioner. I stedet efterlyser han handling fra regeringen.

"Jeg tror ikke, at løsningen er, at man bliver ved med at regne og regne. I stedet bør man indgå i reelle forhandlinger om, hvad vi rent faktisk skal gøre," siger han.

Ifølge lektor Alex Dubgaard er fejlen er både "ærgerlig og trist."

"Vi er meget kede af den fejl, vi har begået, men når man regner med et stort antal virkemidler, vil der være en ikke ubetydelig sandsynlighed for, at der sker fejl," siger han.

Virkemiddelkataloget, der er en del af regeringens klimaplan, indeholder i alt 78 ideer til, hvordan Danmark kan nå regeringens mål om 40 procents CO2-udslip i 2020.

Tænketank: Hold fast i landbruget
Hos den grønne tænketank Concito mener videnchef Torben Chrintz, at de nye tal bør betyde, at gyllelåg droppes til fordel for mere økonomisk attraktive klimatiltag i landbrugssektoren.

"Hvis gyllelåg viser sig ikke at være det smarteste at gøre, så er der nogle andre tiltag, der bør rykke op på listen," siger han og tilføjer.

"Helt generelt var det jo overraskende, hvor billigt det er at reducere udslippet i landbruget. Det rykker de her beregninger ikke ved."

Også Alex Dubgaard vurderer, at der stadig er flere lavthængende klima-frugter at høste i landbruget.

"Det er klart, at der er et par tiltag i landbruget, der ikke længere er særlig interessante, men det rykker ikke meget i det store billede," siger han.

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, har siden klimaplanens lancering peget på, at mange af virkemidlerne i landbrugssektoren efter deres mening er  overvurderet.

Allerede på dagen for klimaplanens fremlæggelse pegede organisationen således på, at både forslagene om kvælstofreduktion og gyllelåg overvurderede den samfundsøkonomiske gevinst og undervurderede udgifterne for landbruget.  

Lidegaard: Selv forskere kan fejle
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er regeringens tovholder på klimaplanen, der involverer en lang række ministerier.

Han understreger, at ingen tiltag fra klimaplanen bliver gennemført uden først at blive gennemregnet endnu engang.

"Fødevareministeriet har bedt førende eksperter på Københavns Universitet om at beregne tallene. Men selv eksperter kan tilsyneladende lave fejl. Og det er netop derfor, at vi har valgt at lægge alle tal åbent frem, så vi kan få en dialog med branchen, og jeg hilser alle bidragene velkomne," skriver han om de nye beregninger i en mail til Altinget.dk.

Regeringen vil i det kommende folketingsår fremsætte en klimalov, der skal sikre, at Danmark når sin målsætning om 40 procents mindre CO2-udslip i 2020.

Endnu har regeringen ikke officielt lagt sigt fast på nogen af de i alt 78 klimaforslag. 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK