RenoSam: Genbrug er et fælles ansvar

Af Jacob H. Simonsen
Direktør, RenoSam

Dansk Byggeri er endnu en gang ude med riven efter de kommunale genbrugspladser. Budskabet fra Dansk Byggeri er, at den nye ordning for virksomhedernes adgang til pladserne er administrativ bøvlet, fordi den er forskellig fra kommune til kommune.

Kommunerne er optaget af at levere en infrastruktur, der kan sikre en høj genanvendelse. Det handler om miljø og genanvendelsen af ressourcer. Vi skal alle være med til at beskytte vores miljø mod, at affaldet bliver dumpet eller bortskaffet i vejgrøfter, skove, rastepladser mv. Vi skal sikre den højest mulige indsamling af genanvendelige materialer, så vi ikke skal grave de begrænsede jomfruelige materialer op af jorden. Vi skal sikre kredsløbet af jordens begrænsede ressourcer til vores alles fælles bedste.

Kommuner bruger millioner
Men at forfølge de flotte formål er ikke gratis. Samlet set koster genbrugspladserne kommunerne mange millioner årligt, fordi håndteringen og behandlingen af affald og genanvendelige materialer koster. De omkostninger skal kommunerne have dækket, og derfor opkræves der et gebyr.
Efter massivt pres fra bl.a. Dansk Byggeri blev ordningen om virksomhedernes adgang til genbrugspladserne lavet om sidste år. Nu er det kun de virksomheder, der har lyst til at benytte den offentlige infrastruktur, der skal betale for det.

Dem, der ikke har bil, kunne nok godt tænke sig, at de ikke skulle betale for, at samfundet etablerer veje og motorveje. Dem, der ikke har børn, kunne nok godt tænke sig, at de ikke skulle betale offentlige udgifter til skoler, børnehaver, vuggestuer mv. Dem, der aldrig er syge, kunne nok også tænke sig at slippe for at betale til det fælles sundhedssystem. Individuelle, ensartede, valgfrie, millimeterretfærdige ordninger, hvor man kun betaler for det, man bruger! Pladderballe. Det er ikke sådan, man kan bygge et fornuftigt samfund for vores fælles bedste.

Tidligere system var ensartet
Tidligere havde vi faktisk et system for virksomhedernes adgang til genbrugspladsen, der var ens for alle virksomheder på tværs af alle kommuner. Her betalte alle små virksomheder en pris og alle store virksomheder en anden pris for at benytte den fælles infrastruktur. Men kritikken fra bl.a. Dansk Byggeri haglede ned over Folketinget og kommunerne i en sådan grad, at politikerne blev presset til at lave det ensartede system om.

Nu har vi et system, hvor kommunerne skal opkræve de virksomheder, der benytter pladsen. Samtidig har kommunerne metodefrihed til at finde de bedste lokale løsninger. Det er bestemt ikke det bedste udgangspunkt for at finansiere en offentlig infrastruktur, der skal forfølge nogle fælles samfundsmæssige mål. Men når det er blevet den politiske virkelighed, er det en gevinst, at kommunerne har metodefrihed til at finde de bedst mulige lokale løsninger. Så kan kommunerne nemlig udfolde deres kreativitet så de kan skabe de billigste og mest enkle administrative løsninger, der samtidig kan forfølge de overordnede mål om bedre service over for brugerne, højere miljøstandarder, mere ressourcegenanvendelse og større medarbejdertilfredshed.