Rune Engelbreth: Fra urørte skove til naturlige vildskove

KOMMENTAR: Hvis fremtiden skal byde på en vildere, mere naturlig og spændende natur, kræver det, at man stopper fældning flere steder og smelter skovene sammen med resten af omgivelserne, skriver klummeskribent Rune Engelbreth Larsen.

Regeringen har for nylig indfriet første del af løftet om, at 100 kvadratkilometer statsskov fremadrettet får lov til at være urørt skov.

Det betyder, at træerne på de pågældende arealer slipper for dét, der er den største trussel mod de truede arter i Danmarks skove: motorsave! Eller mere præcist: skovdrift. 

Dette er enestående af to grunde: Dels fordi det er stort og ambitiøst nok til at være historisk banebrydende, og dels fordi det er tankevækkende og nedslående, hvor LIDT der åbenbart skal til, for at et naturtiltag netop er – historisk banebrydende. 

Men lad os først lige huske på, hvorfor skov uden skovdrift er så vigtigt, som det er.

Skovdrift fælder og fjerner træer, før de bliver gamle og går i forrådnelse, og før de får lov til at dø naturligt og blive til dødt ved – altså dødt træmateriale.

Og dødt ved er simpelthen skovnaturens guld. Jo mere dødt ved, desto bedre grundlag for skovens mangfoldige liv, eftersom utallige arters overlevelse er stærkt afhængig af, at træer får lov til at blive gamle og få hulrum, og at de gradvis forfalder og dør.

At fælde og fjerne træer for at producere tømmer betyder omvendt, at man tømmer skoven for gamle træer og døende træer, hvilket fjerner livsgrundlaget for talrige arter. 

Med beslutningen om at udpege 100 kvadratkilometer urørt skov har regeringen derfor søsat det mest gavnlige naturpolitiske tiltag i et par årtier og anvist vejen til, hvordan skovnaturen kan komme på fode igen.

Det kræver dog, at vejen ikke slutter ved de 100 kvadratkilometer urørt skov – før vejen knap nok er begyndt.

I dag dækker arealet med urørt skov kun 91 kvadratkilometer (9.100 hektar) i Danmark. Beskedne cirka 1,5 procent af Danmarks 6.240 kvadratkilometer skov (624.000 hektar) er med andre ord fri for motorsave og anden skovdrift.

Takket være regeringen vil dette areal med naturligere skov blive forøget til samlet 167 kvadratkilometer i 2025 – og samlet 197 kvadratkilometer så sent som i (hold fast) 2065. 

Når indfasningen er færdig, vil cirka 3,2 procent af det nuværende danske skovareal være fritaget for skovdrift og dermed ‘givet tilbage’ til skovnaturen.

Totalt set er det trods alt forsvindende lidt.

96,8 procent tømmerhugst i de danske skove er simpelthen for meget skovdrift, hvis vi vil standse den omsiggribende artsuddøen.

Det batter først for alvor, hvis vi når op på 10-20 procent urørt skov af det samlede skovareal – og dermed ville der trods alt stadig være hele 80-90 procent af det danske skovareal til at producere tømmer. 

Så tak til regeringen for gaven til skovnaturen, men det må dog ikke standse her, hvis vi skal gøre os en forhåbning om, at de utallige truede arter i de danske skove skal reddes.

Men selv det nuværende bidrag til en naturligere skovnatur har allerede fået en naturfjendtlig brokkerøv på barrikaderne.

Forstkandidat Jens Østergård er således meget bekymret og kalder det i Jyllands-Posten 30. januar for et "enormt areal" af urørt skov – og overdriver tilmed omfanget, som han påstår er 20 procent af statens skove, skønt det i 2025 dog kun er 12 procent (!).

Først i 2065 sniger det sig som nævnt op på 15 procent af det nuværende statsskovsareal (i realiteten bliver det sågar en endnu mindre procentdel, eftersom der i de mellemliggende år også plantes mere ny skov). 

Alligevel er skovdyrkeren bekymret for hjortevildtet og de rekreative værdier – hvilket vel mest nøgternt kan betegnes som fuldblodsnonsens.

Hjortene boomer voldsomt i Danmark og trives fint i urørt skov, der også er uendeligt meget sjovere at opleve og gå tur i for os mennesker end en kedsommelig plantage. 

Og lad os igen lige holde proportionerne for øje: Når vi har fået de planlagte urørte skove, vil de kun udgøre 0,4 procent af Danmarks landareal. Fire promille.

At bekymre sig for hjortene og at kalde det kommende areal med urørt skov for "enormt" er ganske enkelt fake news af Trumpske dimensioner.

Nej, vi ville først være i nærheden af noget, der ligner naturlig skov i blot et nogenlunde rimeligt niveau, hvis vi femdoblede det planlagte samlede areal med urørt skov – og som nævnt ville der fortsat være en kolossal overvægt af tømmerskov.

De 10.000 hektar urørt skov, der nu bliver udlagt, skal også ses i relation til, at vi de seneste 17 år har forøget det danske skovareal fra 486.000 hektar til hele 624.000 hektar. Altså omtrent FJORTEN gange så meget nyplantet skov som det areal, der netop er blevet udpeget til urørt skov. 

Kendsgerningen er og bliver, at vi fortsat har disponeret ubegribeligt lidt areal, hvor naturen får lov til at råde på egne præmisser i Danmark.

Det næste, vi imidlertid skal se på, er, hvad der skal ske i de urørte skove, vi får.

Jamen, hov – "ske"? Skal der "ske noget", skulle de ikke være "urørte"? Jo, men det betyder ikke, at vi ikke må komme i skovene, og det betyder heller ikke, at vi ikke må gøre noget for at fremme biodiversiteten og få naturligere skov.

For ganske vist er det allervigtigste, at skovdriften ophører, men der er TRE hovedfaktorer, der mangler i danske skove, hvis de skal gøres til naturlig skov: 1) nul tømmerhugst 2) naturlige vandforhold og 3) en tilpas mangfoldighed af de manglende store pattedyr, der fremadrettet også bør være en integreret del af skovnaturen.

1’eren er det, der gradvis skal implementeres i samlet set cirka 200 kvadratkilometer skov. 2’eren betyder, at vi skal holde op med at afvande de urørte skove.

Vi har i århundreder tørlagt dem og derved slettet skovsøer og moser fra kortene, fordi det gjorde det lettere at komme frem og fælde træer, og fordi det gav mere plads at beplante områderne med tømmermarker.

Det skal vi selvfølgelig ikke længere i de urørte skove, hvorfor grøfter og dræn dér bør lukkes, så disse skove får naturlige vandforhold tilbage til gavn for masser af forskellige arter.

Og endelig skal der som nummer 3 udsættes større planteædere, det kunne for eksempel være vildheste og elge, hvis området er stort nok.

De skal supplere hjortene med at skabe og friholde lysninger, holde tilgroning i ave og sprede lort og frø. Ganske som de har gjort det fra naturens hånd tidligere i den danske skovnatur, og som arterne i den danske skovnatur derfor er evolutionært tilpasset.

Først når vi standser fældning og fjernelse af træerne i en produktionsskov, bliver den urørt, men først når vi også genopretter de naturlige vandforhold og sørger for et naturligere islæt af større planteædere, får vi en skov, der atter tilgodeser alle skovarterne.

Og som den vigtige prik over i’et: I jo højere grad disse udvalgte skove kan samtænkes med åbne landskaber, desto bedre.

Fra naturens hånd er landskabet jo ikke opdelt i skarpe skel mellem skov og åbent land, men er oprindeligt et mosaiklandskab, hvor naturen har glidende overgange og mange slags naturtyper.

Summa summarum: Tak til regeringen for at vise vejen. Tak for 100 kvadratkilometer ekstra urørt skov, så vi hen ad vejen kommer op på godt tre procent urørt dansk skovnatur.

Næste skridt er at gå fra urørt dansk skovnatur hele vejen til naturligere dansk skovnatur. Så hurtigt som muligt.

Det er ikke særlig vanskeligt – og det er meget billigt.

Og når dét kapitel er klaret, skal vi videre. Tre procent skovnatur på skovnaturens præmisser er trods alt for lidt, og vi skal have åbne vidder med.

Der vil stadig være kolossale tømmermarker i Danmark, hvor vi fortsat kan sikre godt og bæredygtigt tømmer. Men dansk natur kan og bør sagtens samtidig blive større, vildere, sjovere, naturligere – og mere spændende at opleve.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lone Andersen: Vi vil gerne lave mere naturpleje året rundt Lone Andersen: Vi vil gerne lave mere naturpleje året rundt Næste artikel Torben Hansen: Planloven må ikke sætte byudvikling i stå Torben Hansen: Planloven må ikke sætte byudvikling i stå
  • Anmeld

    Torben Nielsen

    Naturlig vildskov

    "Dødt ved er simpelthen naturskovens guld" skriver Rune Engelbreth Larsen med vanlig dramatik. Om det er det døde eller levende der har krav på førstepladsen skal jeg ikke afgøre, men rigtigt er det at det ved og hule træer er vigtige elementer i de kommende naturskoven. Jeg er med på at man i det mindste lader nogle af de store træer fra den gamle højskov blive stående. Jo før der bliver hule træer i skoven jo før kan også den vilde honningbi flytte ud i en rigtig skove. Den var for år tilbage tæt på udryddelse, men fremsynede folk fik den fredet, så vi stadig i dag har en lille bestand tilbage på Læsø. I fremtiden får den forhåbentlig lov til at vise at den kan stå på egne ben når der igen er hule træer i skoven og vi andre får mulighed for at se et ægte naturdrama, når bierne sværmer for at finde en ny bolig.

  • Anmeld

    Bjarne M. Nielsen

    Knapt så naturlig vildskov...

    Jeg har fulgt lidt med i debatten om dette tiltag og som betalende naturbruger ( jæger ), var jeg egentlig meget positivt indstillet, indtil jeg fik læst lidt op på præmisserne for, hvorledes naturlig vildskov skulle defineres.
    MINDST 20 træer, pr hektar!
    Det er hvad det kan blive til! Det ser ud til, at fremgangsmåden bliver ret brutal.
    Man rydder et skovområde for alt brugbart tømmer og efterlader det med cirka 20 træer pr hektar og en åben bund, som uundgåeligt bliver dækket med højtvoksende græs og andet ukrudt, som ikke gør nogen gavn for noget af skovens vildt. Med tiden ( og det er meget lang tid ) vil der måske komme noget spredt vækst af træer og buske, men indtil da, er området praktisk talt en ørken, hvor hverken fugle eller pattedyr, kan finde noget føde eller dækning og skjul af betydning.
    Hjortevildt af alle arter, er meget kræsne, de spiser ganske enkelt ikke hvad som helst, de foretrækker grønne planteskud, af lave græsarter, med højt næringsindhold og i mangel af disse, tager de knopskud på diverse træer og buske, hvilket så har den uheldige konsekvens, at disse vil mistrives og ikke blive naturligt formeret.
    Skovens fugle kan heller ikke lide højt græs, jordrugende fugle bygger ikke rede, hvor de ikke kan overskue terrænet og de er meget afhængige af det insektliv, som heller ikke vil være der.
    Hvis man derimod lader nogle hektar gammel skov ( 40 til 100 år ) stå uberørt af motorsav og måske bare nøjes med at vedligeholde nogle stier, så udvikler det sit helt eget økosystem og vedligeholder det selv, med en fugtig bund, hvor græs ikke har mulighed for at overtage det hele og hvor insekter trives og giver føde til en stabil artsdiversitet.
    Meget af den skov vi har her i landet, er plantet, med henblik på produktion og det er så også helt i sin orden, men hvis det så skal ændres, så skal der også gøres noget for dette, læs: rekonstruktion, som desværre så koster en hel del penge, som skovejeren ( i dette tilfælde, Staten ) ikke får noget udbytte af.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Urørt natur, økologi, syntetiske pesticider og anden traditionelt udviklet ny teknologi.

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionelt udviklet ny teknologi, herunder pesticider og andre syntetiske kemikalier, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, vort samfunds svagest stillede individer samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Torben Stæhr · naturvejleder og forhenværende klitplantør

    Tja..

    Hvor er den energiske og dygtige journalist, der vil gå arealerne igennem, for at afklare bevæggrunden til udpegningen af de mange hektarer?
    Skagen klitplantage er formentlig det bedste eksempel på at tage et stort areal ud af driften uden at det indvirker på virkelysten. Arealerne i Skagen er ganske uinteressante for skovdyrkning!

  • Anmeld

    Rune Engelbreth Larsen

    SVAR til jægeren

    »MINDST 20 træer, pr hektar! Det er hvad det kan blive til! Det ser ud til, at fremgangsmåden bliver ret brutal,« skriver Bjarne M. Nielsen.

    Det er nu ikke helt korrekt i forhold til det, jeg skriver. Bjarne sammenblander biodiversitetsskov med urørt skov – min artikel handler om sidstnævnte.

    Og her er der ikke tale om »mindst 20 træer pr. hektar«, men om et fuldstændigt ophør af AL skovdrift (efter indfasningen). Endvidere er det heller ikke dét, jeg kalder »vildskov«, men forklarer netop, at det er en god idé at tage et par skridt mere, EFTER udpegningen af urørt skov for at sikre, at de udpegede skovarealer også får 1) naturlig hydrologi og 2) skovgræsning som integreret del af naturen.

  • Anmeld

    Rune Engelbreth Larsen

    RETTELSE: Ny skov 2000-2017

    I min klumme skriver jeg: »De 10.000 hektar urørt skov, der nu bliver udlagt, skal også ses i relation til, at vi de seneste 17 år har forøget det danske skovareal fra 486.000 hektar til hele 624.000 hektar. Altså omtrent FJORTEN gange så meget nyplantet skov som det areal, der netop er blevet udpeget til urørt skov.«

    Det viser sig imidlertid, at tallet fra 2000 (de 486.000 ha) er opgjort ud fra en tidligere opgørelsesmetode, som man imidlertid siden har fraveget, hvorfor man reelt ikke kan sammenligne opgørelsen af skovarealet i 2000 med opgørelsen i dag.

    I stedet kan man nøjes med at gå tilbage til 2005, hvor den nye opgørelsesmetode viser (jf. 'Skov og plantager' 2015):

    2005: 557.719 ha
    2015: 624.782 ha

    Altså en forøgelse på 10 år på 56.963 ha. Et mere realistisk gæt på ny skov fra 2000 til i dag er dermed i størrelsesordenen ca. 100.000 ha (ud fra den forudsætning, at gennemsnittet pr. år har været omtrent det samme). Dermed er der ikke kommet 14 gange så meget ny skov som i det nye udlæg af urørt skov, men formodentlig i størrelsesordenen 10 gange så meget.

    Om det er 5, 10 eller 15 gange så meget nyplantet skov, vi har fået siden årtusindskiftet, sætter dog stadig det beskedne areal med urørt skov i relief og gør det til en urimelig kritik, at vi sætter tømmerproduktionen over styr, når vi i dette beskedne omfang giver skov tilbage til naturen.