Torben Hansen: Vi skal beskytte grundvandet før det er for sent

Af Torben Hansen (S)
Borgmester i Randers Kommune

I Danmark har vi generelt rent og sundt drikkevand. Det skal vi værne om.

Helt centralt er beskyttelse af det grundvand, som vort drikkevand kommer fra. Grundvandet er rent de fleste steder, men vi har set triste eksempler på forurening.

For 30 år siden gravede man uden videre gift ned i jorden og sprøjtede for ukrudt tæt omkring boringerne. Det har vi set resultaterne af - mange drikkevandsboringer er forurenede og lukkede.

Det har vi lært af: Farligt affald må ikke graves ned lokalt, sprøjtemidler må ikke bruges nær vandværksboringer.

De forbud gælder over hele landet.

Jeg har tiltro til, at loven giver kommunerne mulighed for at forbyde forureningsrisiko, for det omvendte vil jo være helt absurd.

Torben Hansen (S)
Borgmester i Randers Kommune

Kommunerne vurderer indsatsen
Jordlagenes naturlige beskyttelse er dog meget forskellig. I nogle områder er grundvandet sikret fint gennem de generelle forbud, men i andre områder er der brug for at gøre mere.

I kommunerne vurderer vi, om der er brug for ekstra beskyttelse. Det sker gennem indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Kommunerne vurderer især tre forhold: Grundvandets naturlige beskyttelse. Vandværkernes mulighed for at finde rent grundvand til erstatning for forurenet grundvand. Og den lokale vilje til at acceptere risiko for forurening af grundvandet.

Den vurdering tager vi i kommunalbestyrelsen.

Nogle kommuner har forbudt både landmænd og private haveejere at bruge godkendte sprøjtemidler, som kan true grundvandet. Andre kommuner har vurderet, at der er ubetydelig risiko for forurening af grundvandet med godkendte sprøjtemidler.

Sådan skal det være – også fordi de naturgivne forhold er meget forskellige rundt omkring i landet. Og den politiske debat får kraft, når vi skal beslutte os for at handle eller undlade at handle.

Vel at mærke når vi som nu gør det på oplyst grundlag om jordforhold, borgernes vandbehov og forureningsgrad.

L&F i retsopgør om sprøjtemidler
Det er vigtigt, at vi kan handle.

Kommunerne kan forbyde brug af sprøjtemidler, når man lokalt vurderer, at forurenings-risikoen er for høj. Det fik vi Miljø- og Fødevareklagenævnets ord for i december 2017. Alligevel består en vis usikkerhed, for klagenævnets afgørelse vil blive prøvet ved en retssag anlagt af Landbrug & Fødevarer.

Det er naturligvis organisationens ret at få prøvet afgørelsen ved domstolene.

Det vil tage tid, men jeg kan ikke forestille mig, at det vil ændre resultatet. Jeg har tiltro til, at loven giver kommunerne mulighed for at forbyde forureningsrisiko, for det omvendte vil jo være helt absurd.

Retssagen betyder i praksis, at vi i Randers Kommune ikke gør noget med hensyn til forbud mod sprøjtemidler, før vi kender udfaldet af retssagen. Derefter vil kommunalbestyrelsen vurdere, om der er miljømæssig grund til at forbyde pesticidbrug.

Det har vi allerede varslet i den nyeste indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som er i høring netop nu.

Indsatsplanen bør derfor revideres, når de vurderinger er på plads. Nogle steder går vi næppe ud med forbud, men andre steder kan det blive aktuelt.

Det skal borgere, erhverv og ikke mindst vandværker kunne forholde sig til i indsatsplanen. Den vil derfor komme i ny høring, som kan påvirke planen.

Måske skal vi forbyde pesticidbrug – måske skal indvindingen flyttes til bedre beskyttet grundvand.

Også behov for at sikre rent vand i fremtiden
Indvindingsområder og -størrelser ligger ikke nødvendigvis fast. Derfor er der brug for fortsat planlægning, der er baseret på bedste viden om grundvandet.

Arbejdsdelingen om grundvandsbeskyttelse er i dag sådan, at staten kortlægger grundvandets naturlige beskyttelse, regionerne kortlægger jordforureninger og rydder op, hvor det er nødvendigt, mens kommunerne planlægger vandindvinding og vandforsyning samt udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Grundvandskortlægningen er nu, stort set, afsluttet, og den vandafgift, som tidligere blev opkrævet er blevet sat kraftigt ned, og kan sandsynligvis kun dække opdatering af data i fremtiden.

Det giver ikke mening, for opgaven forsvinder ikke.

Vi skal fortsat have ressourcer til at gennemføre solide vurderinger af behovet for grundvandsbeskyttelse. Både i stat og kommuner.

Med det på plads, vil vi i Randers og landets øvrige kommuner fortsat sikre borgere og virksomheder vand – i rette kvalitet og kvantitet.

..............

Torben Hansen (S) skriver klummen Grønne linjer i Altinget og er borgmester i Randers Kommune. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.