S: Regeringen vælger landbrug frem for natur

Af Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører

Danmark er et landbrugsland. Næsten to tredjedele af vores arealer er opdyrket af både små og store landbrug, der bidrager markant til vores samfundsøkonomi. Men Danmark er også et land fyldt med forskelligartet og smuk natur, som vi skal værne om.

Det handler om at finde den rette balance mellem gode vilkår for landbrugssektoren og beskyttelse af vores uvurderlige naturområder.

For VLAK-regeringen er balancepunktet tippet. Regeringen har tydeligvis lagt sig fast på entydigt at ville tilgodese landbruget. Men regeringen må ikke glemme miljøet. Der er fortsat problemer, der skal løses.

Natur-alarm
Det danske overvågningsprogram for vandmiljø og natur kom for nylig med en ildevarslende rapport om dansk natur. Over en 10-årig periode er der sket en forværring for 11 ud af de 17 naturtyper, der måles på.

EU-Kommissionen er ligeledes bekymret. I en nylig rapport kaldes det alarmerende, at alle levesteder i danske skove betegnes som i ugunstig eller ringe tilstand. Samtidig konkluderer de, at 70 procent af samtlige levesteder har samme ugunstige eller ringe tilstand, mens det på samlet EU-niveau kun er 30 procent. Danmark halter altså bagud i forhold til at beskytte naturen og de mange arter, der former den. Det dur ikke.

Regeringens grønne realisme er i ord og tekst skiftet ud med grøn optimisme. Desværre er skiftet alene af navn og ikke af gavn.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører

Begge rapporter beskæftiger sig udelukkende med de områder, der er omfattet af EU-beskyttelse. Typisk er det også de områder, der bliver brugt flest penge på. Derfor er der stor sandsynlighed for, at de steder, der udelukkende er beskyttet via naturbeskyttelseslovens §3, er i endnu dårligere forfatning.

V-regering hælder naturen ned ad brættet
Det var derfor, at vi som en del af regeringen i 2015 fik vedtaget en lov, der forbød sprøjtning og gødning på §3-beskyttede arealer. Desværre rullede Venstre-regeringen loven tilbage, inden den overhovedet nåede at træde i kraft. Dermed kunne planter og dyr skyde en hvid pil efter de forventede positive effekter. Det er ærgerligt og til stor skade for vores fælles natur, når miljøtiltag på den måde bliver taget af bordet. Biodiversiteten er let at ødelægge, og nogle gange er det umuligt at vende udviklingen, når skaden først er sket. Derfor skal vi passe mere på vores natur – ikke mindre.

Da vi indførte Grønt Danmarkskort var det netop for at skabe overblik over, hvor den værdifulde og sårbare natur befinder sig. Også det var regeringen klar til at hælde ned ad brættet, inden vi med nød og næppe fik forhandlet det med som en del af aftalen om planloven.

Regeringens grønne realisme er i ord og tekst skiftet ud med grøn optimisme. Desværre er skiftet alene af navn og ikke af gavn. Konservatives indtog i regeringen har ikke ændret det, som betyder noget og gør en forskel: den førte politik.

Til gavn for både landbrug og natur
Vi skal væk fra en tankegang, hvor landbrug, natur og miljø er hinandens modsætninger. Samarbejdet i eksempelvis nationalparkerne viser, at naturværdier og en stærk fortælling betyder, at lokale produkter kan markedsføres effektivt. Og markedet for økologi slår i disse år rekord hver eneste gang salget offentliggøres. Den slags skal vi gøre mere og bedre. Til gavn for både lokalsamfundene og naturen.

Med de rette tiltag er det muligt at skabe synergier, der gavner både landbrug og natur. Landmændene er nogle af de vigtigste beskyttere af naturen, og mange vil strække sig langt for at værne om den natur, de bevæger sig i til dagligt. Men vi er nødt til at gøre det mere attraktivt at huse og skabe natur, hvis det skal fortsætte sådan.

Vi skal have genskabt balancen mellem vores landbrug og vores miljø. Og vi skal have alle Folketingets partier til at anerkende værdien af en fornuftig natur- og miljøpolitik. Kun igennem en fælles indsats kan vi få stoppet tilbagegangen i biodiversiteten.