SEGES: Brugen af det åbne land skal gå op i en højere enhed

DEBAT: Biologerne og landmændenes mundhuggeri om brugen af det åbne land lader befolkningen stå måbende tilbage, og det giver ingen mening. Mening giver det at tænke natur, landbrug og alt derimellem sammen, skriver SEGES’ landdistriktchef Jørgen Korning.

Af Jørgen Korning
Deltidslandmand og landdistriktchef i SEGES

Naturpolitikken skal separeres fra landbrugspolitikken, hvis biodiversiteten skal reddes, siger Hans Henrik Bruun. Det lyder jo besnærende: Lad os skille tingene ad, så de kan forvaltes effektivt hver for sig.

Problemet er bare, at når man står ude i virkeligheden, så er natur, biodiversitet, miljø, landbrug, landskab, friluftsliv, trafik og beboelse blandet sammen.

Et af de store problemer i både landbrugspolitikken og naturpolitikken er jo netop, at de har været adskilte, og at man ikke har været i stand til at koordinere dem, for eksempel udtrykt i de støtteordninger, der henholdsvist er dedikeret til natur og landbrug. Disse modarbejder ofte hinanden, så er det så op til lodsejeren at vælge.

Det vil sige, at det samme stykke land kan være dækket af både en naturpolitik og en landbrugspolitik, der vil noget forskelligt med landet. 

Som lodsejer har man så tre valg alt efter ens overbevisning: natur, landbrug eller det, der giver mest støtte. 

Det, der kommer ind imellem
Når jeg kigger på mine 20 hektar overdrev med græssende køer og mine naboer, der går tur for at nyde naturen, udsigten og spise sandwich med børnene, hvilken politik hører de så ind under? 

Køerne og naboerne er ret ligeglade med biodiversiteten, mens de går rundt derude.

Natur og naturværdi betyder for mine naboer, og sandsynligvis for størstedelen af den danske befolkning, i virkeligheden landskab og landskabsværdi. Men når jeg snakker med mine biologkolleger og læser Hans Henrik Bruuns udtalelser, betyder ordene biodiversitet.

Det er nemt nok at adskille naturpolitik og landbrugspolitik, hvis man har fokus på enten et prima naturområde med høj biodiversitet eller en højproduktiv hvedemark. Men hvad med alt det ind imellem, som er en blanding af ekstensivt landbrug, intensivt landbrug, skov, krat, levende hegn - det, der skaber det landskab, som de fleste ser som natur.

Klare prioriteter giver en klar plan
Vilhjelmudvalg og Natur- og Landbrugskommissionen kom begge med gennemarbejdede og gode forslag, der nød opbakning bredt, hvorefter det var småt med den økonomiske opbakning fra Folketinget. 

Det efterlader så fortsat mundhuggeri mellem biodiversitet og landbrug/skovbrug, der alle refererer til adskilte politikker - med en undrende befolkning, der godt kan lide smukke landskaber med skove, heder og marker, som tilskuere.

Så skal der laves noget, som jeg kan forklare min nabo meningen med, skal vi ikke i skovene gentage den måde, vi har grebet politikkerne an i det åbne land. 

Men vi skal derimod lave en samlet (finansieret) politik for det åbne land og skovene, der samtænker og opstiller kriterier for prioriteringer af for eksempel biodiversitet, men også natur, miljø, landbrug, landskab, friluftsliv, trafik, beboelse og landdistriktsudvikling. 

Det skal være klart, hvad der skal prioriteres på nationalt niveau, og hvad der er en kommunal opgave at prioritere, eventuelt i samarbejde med dem, der bor derude.

 

Forrige artikel K kan bremse landbrugsministeren K kan bremse landbrugsministeren Næste artikel DI: Genanvendelse er ikke altid godt DI: Genanvendelse er ikke altid godt
  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun

    Der findes ingen "højere enhed"

    "Det samme stykke land kan være dækket af både en naturpolitik og en landbrugspolitik, der vil noget forskelligt med landet", skriver Jørgen Korning. Det forsøg på at integrere fødevareproduktion og naturbeskyttelse på de samme arealer har været officiel politik de seneste 30 år, bakket op af samtlige Folketingets partier og de store "grønne" NGOer som Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Vi ser i øvrigt præcis samme sammenblanding i skovene. Resultatet af denne politik, kan aflæses i fx statens afrapportering af naturens tilstand til EU (næsten alle Habitatdirektivets naturtyper er i "ugunstig bevaringsstatus", de fleste endda i "stærkt ugunstig") og i Århus Universitets rapport om 2010-målet (http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/faglige_rapporter/nr.800_849/abstracts/nr815danmarksbiodiversitet2010statusudviklingogtrusler/). Og dette resultat er fortsat tab af biodiversitet.
    Årsagen er n underliggende - og misforstået - tro på at bare man gør noget godt for "det grønne", så hjælpen man naturen og biodiversiteten. Ved at have en klart formuleret naturpolitik, med tydelige udpegninger af store arealer hvor naturen havde førsteprioritet, kunne Danmark gøre tingene anderledes og bedre. Når tingene blandes sammen i en pærevælling bliver den unyttige natur altid taber til fødevareproduktion, miljø, klima o.s.v. Den virkelighed er der mange med Jørgen Korning som ikke er meget for at erkende.
    Og så er der spørgsmålet om biodiversiteten er ufolkelig, som Jørgen Korning hævder ("naturværdi betyder for mine naboer, og sandsynligvis for størstedelen af den danske befolkning, i virkeligheden landskab og landskabsværdi"). Ved Naturstyrelsens/Teknologirådets borgertopmøde i 2012 svarede 82 % af deltagerne - et repræsentativt tværsnit af befolkning, der forinden havde sat sig ind i hvad biodiversitet er - JA til spørgsmålet "Skal Danmark være et foregangsland på biodiversitetsområdet dvs. være et land, der er kendetegnet ved at gøre en særlig stor indsats sammenlignet med andre europæiske lande, også selv om det vil koste ekstra, - fx 500 kr. årligt i gennemsnit per dansker".
    http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/biodiversitet/hvordan-bevarer-vi-biodiversiteten/danmarks-biodiversitetsstrategi-2014-2020-naturplan-danmark/borgertopmoede-om-biodiversitet/resultater/hvad-betyder-biodiversitet/
    Folk i almindelighed forstår godt at biodiversitet betyder vilde dyr og planter, der oftest har andre behov en os mennesker og vores jordbrug. At forstå det, forhindrer ikke at man kan nyde landskabelig herlighed. Jeg synes at Jørgen Korning taler ned til/om sine naboer.

  • Anmeld

    Anna Bodil Hald

    Den der betaler bestemmer normalt musikken

    Landmænds offentligt betalte løn, nemlig EU støtte og national støtte til naturpleje, betales af danske skatteborgere. Direkte eller via EU. Derfor vil det give god mening for debatten at få sat tingene lidt i proportion. Hvor stor en andel bidrager de landbrugsjordløse hhv. ejerne af landbrugsjord til disse midler? Det må være noget SEGES eller andre kan fortælle os. Så kan vi tage diskussionen derfra. Vi kunne jo bruge alle de nationale midler til naturpleje. Den kan indskrænkes til, at kun lodsejere med den bedste natur til gavn for samfundets biodiversitet kan få løn for naturpleje. Hvorfor skal samfundet anvende skattekroner på afgræsning af gødskede marker uden naturværdi?

  • Anmeld

    Jørgen Korning

    Politik og praksis

    Jeg forholder mig ikke til om vi skal have mere eller mindre biodiversitet, og hvis sagkundskaben siger, at det har vi forpligtet os til, så tror jeg på det. Ligeledes hvis eksperterne siger, at det skal være større sammenhængende områder, der sikrer dette, tror jeg også på det.

    Min pointe er, at hvis man ikke samfundsmæssigt prioriterer, hvor man kan integrere, og hvor man skal adskille, så bliver det en kamp mellem biodiversitet, miljø, landbrug, landskab, friluftsliv, trafik og beboelse og hver sektor har jo sine eksperter, der mener at netop deres fagområde er det vigtigste.

    Jeg har ikke sagt at biodiversitet er ufolkeligt, men mener, at den er svær at gøre til en bevidst del af vores hverdag på linie med f.eks. friluftsliv. Der viser Naturstyrelsens/Teknologirådets glimrende borgertopmøde i 2012 med ca 200 velforberedte deltagere jo netop. Når man før mødet har sat sig ind i biodiversiteten, så vil man prioritere den.

    Politikmæssigt bliver jo først interessant, når man begynder at spørge f.eks. et borgertopmøde helt konkret: Den by du bor i bliver oversvømmet pga. klimaændringer, slagteriet er truet pga. faldende svineproduktion, folk vil gerne flytte til området men vil bo naturskønt, der er behov for en omfartsvej og der er en række truede arter i området. Så skal der prioriteres på et begrænset areal, tror jeg også at biodiversiteten måske vil tabe.

    Netop derfor er det vigtigt med en national politik for det åbne land og skoven, der f.eks. sikrer at den højt prioriterede biodiversitet bevares og kan udvikle sig. At man har en samlet politik betyder jo ikke, at man i praksis samme sted skal blande effektivt landbrug og højt prioriterede biodiversitetsområder. Andre steder kan man med forskellig vægtning kombinere mange interesser. En politik skal udstikke mål og prioriteringskriterier.

  • Anmeld

    Morten DD Hansen

    Samtænkningen fejler!

    Samtænkning er jo netop det, man har praktiseret i mange år. Der er der ingen grænser for, hvor meget man har tænkt miljø, natur, landbrug, skovbrug og alt mellem og jord. Bundlinjen er, at det ikke virker. Landmændene er sure, biologerne ryster på hovedet, mens "the Establishment", som lever af at samtænke, klapper hinanden på ryggen over den fantastiske danske arealplanlægning.

    Hør nu lige her: Rigtig mange arter trives ikke med kompromiser. Brændenælder, kørvel og mælkebøtter skal nok klare sig, men det gælder ikke kløverhumle, engblåfugl, månetorbist, jættesmælder, hvid sækspore og sortterne. De stiller krav, som bl.a. handler om plads, om helårsgræsning og om jættegamle træer.

    Biodiversiteten taber, i hvert fald så længe vi holder danskerne på et så bevidst lavt oplysningsniveau, som vi gør. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, og danskerne er i sandhed dårligt informerede vedr. biodiversitet.

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.