Seges: Sådan kan finansloven løfte biodiversiteten

DEBAT: I regeringens udspil til finansloven er der afsat midler til opfyldelse af naturmål. Vi anbefaler, at der i samarbejde med landmændene udarbejdes konkrete fokusplaner for Danmarks mest værdifulde naturarealer. Det vil være et tiltrængt løft for biodiversiteten, skriver Seges.

Af Heidi Buur Holbeck, Andrea Oddershede og Anne Eskildsen
Naturspecialister på Seges

Regeringen og Dansk Folkeparti har med aftalen om finansloven afsat 250 millioner kroner til natur, hvoraf de 50 millioner årligt skal gå til opfyldelse af naturmålene

Det er positivt nyt og klogt, hvis midlerne sikrer en optimal indsats for biodiversiteten på Danmarks mest værdifulde naturområder. Det er samtidig helt nødvendigt, hvis målet om at stoppe tilbagegangen for de sjældne og truede arter skal nås.

Det er med andre ord afgørende, at de afsatte midler får effekt. Derfor anbefaler vi, at nogle af disse midler investeres i at udforme skræddersyede fokusplaner med klare naturmålsætninger til de dyreholdere, som forvalter de arealer, som har den højeste HNV-score, og som dermed huser Danmarks mest værdifulde natur.

Figur 1

   

Naturværdi kan fastsættes ud fra HNV-scoren (high nature value), som giver en indikation af arealernes værdi som levesteder for sjældne og truede dyre- og plantearter. HVN-score vurderes på en skala fra 0-13: Jo højere score, jo højere naturværdi har arealet. Det ses af figuren, at det er en meget lille andel af de samlede arealer i Danmark, som har en høj naturværdi og derfor er det i første omgang her, indsatsen bør fokuseres (Datakilde: Landbrugsstyrelsen). 

Naturplejerne er centrale aktører
De danske landmænd varetager, i kraft af deres rolle som dyreholdere forvaltningen af hovedparten af Danmarks mest bevaringsværdige natur. Her er græsningen ofte det vigtigste forvaltningsværktøj, og dermed bliver landmændene de primære forvaltere af de godt 300.000 hektar natur såsom enge, overdrev og heder, som er levested for mange af de sjældne dyre- og plantearter.

Via flere projekter har Seges over de seneste år besøgt en række landmænd, der forvalter naturområder. Med udgangspunkt i viden om arealernes naturværdier har målet med projekterne været at kortlægge, hvilke indsatser der skal ske, og hvilke barrierer der p.t. forhindrer en optimal indsats for naturen. 

Efter besøgene står det klart, at der bør iværksættes en målrettet vejledningsindsats. Det kan nemlig hjælpe de landmænd, der står med det danske naturguld i hænderne.

Mange dyreholdere efterspørger selv mere håndgribelig vejledning, så de kan igangsætte en målrettet og bevidst indsats, der virker for naturen. I dag ser vi alt for ofte, at hensyn til de sjældne arter ikke bliver tilgodeset. Enten fordi landmændene ikke ved, hvilke særlige arter der er på deres arealer, eller fordi ingen har fortalt dem, hvad der konkret skal til for at sikre arternes levesteder fremover.

Dertil kommer en række barrierer i form af tilskud, regler og økonomisk forhold, som faktisk forhindrer, at den optimale indsats for naturen har hovedprioritet. Det kan utilsigtet komme til at koste dyrt for biodiversiteten.

Det er desværre et billede, der går igen på selv de mest unikke naturarealer i Danmark – det gælder både på de privatejede naturarealer, men også på statens arealer. Her er det nemlig også private dyreholdere, der har ansvaret for græsningen. På baggrund af disse projekterfaringer står vi tilbage med spørgsmålet: Hvem skal tage ansvaret for, at vores mest sjældne og truede natur bliver forvaltet til gavn for biodiversiteten?

Naturrådgivningen er blevet glemt
Der er over de senere år afsat ressourcer til rådgivning inden for andre landbrugsfaglige områder. Der har for eksempel i en årrække været tilbudt gratis rådgivning til landmænd, der ønsker at omlægge deres jord til økologisk drift, ligesom der er afsat midler til markvildtsrådgivere, der primært vejleder landmænd i at etablere midlertidige vildttiltag på dyrkningsjord. Der har også være afsat midler til oplandskonsulenter, der hjælper landmænd med at etablere minivådområder for at mindste næringsstofbelastningen af vandmiljøet.

Disse initiativer er igangsat ud fra en viden om, at det er afgørende med tæt dialog med landmændene, hvis de skal øge deres viden og ændre praksis, og de politiske mål skal nås. Men når det kommer til forvaltning af Danmarks vigtigste naturområder, mangler der desværre målrettet rådgivning med økonomisk opbakning fra staten.

En omkostningseffektiv investering i biodiversitet
Vi anbefaler derfor, at der laves skræddersyede fokusplaner til de landmænd, der forvalter særligt værdifuld natur. Vores erfaringer med den metode har vist, at det er muligt at rykke vaner og sikre fokus på biodiversiteten ved at give landmændene de faglige redskaber, de efterlyser, sammen med indsigt i, hvad der skal til, for at indsatsen bliver effektiv og målrettet de sjældne dyr og planter.

Udgangspunkt for vores fokusplaner har været et fælles besøg på de værdifulde naturarealer. Her skal landmanden naturligvis være til stede, men også en repræsentant fra den naturansvarlige myndighed, samt en eller flere uvildige personer med en stærk biologfaglig baggrund og viden om, hvordan tilskud og natur kan forenes.

Dialogen danner rammen for den fokusplan, som efter besøget udformes som en klar og enkelt plan til landmanden, der beskriver, hvilke særlige arter der er på arealerne, samt hvilke konkrete ændringer der skal til for at tilgodese de vigtigste naturværdier. Løbende opfølgning på indsatsen og afklaringer af udfordringer er en naturlig del af sådan en fokusplan.

Hvor de nuværende tilskudsordninger ikke er målrettet biodiversitet, så er vores forslag, at der suppleres med nationale midler. Det ville være en ny og hidtil uset målrettet vej at gå i forvaltning af Danmarks naturområder – og en helt oplagt måde for politikerne at omsætte ord til handling: at man ønsker at prioritere biodiversiteten ved at investere i evidensbaserede og omkostningseffektive virkemidler.

Herved kan vi i et målrettet samarbejde sikre, at de landmænd, som forvalter landets vigtigste naturområder, får den nødvendige faglige bistand. Det efterspørger de, og det ville være et afgørende skridt på vejen, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppe.

Forrige artikel Holstebro laver plasthandleplan: Holstebro laver plasthandleplan: "Ikke bare et stykke skrivebordsarbejde" Næste artikel Holbæk: Der findes intet grønt Holbæk: Der findes intet grønt "quick fix"