Seges: Sådan kan finansloven løfte biodiversiteten

Det er desværre et billede, der går igen på selv de mest unikke naturarealer i Danmark – det gælder både på de privatejede naturarealer, men også på statens arealer. Her er det nemlig også private dyreholdere, der har ansvaret for græsningen. På baggrund af disse projekterfaringer står vi tilbage med spørgsmålet: Hvem skal tage ansvaret for, at vores mest sjældne og truede natur bliver forvaltet til gavn for biodiversiteten?

Naturrådgivningen er blevet glemt
Der er over de senere år afsat ressourcer til rådgivning inden for andre landbrugsfaglige områder. Der har for eksempel i en årrække været tilbudt gratis rådgivning til landmænd, der ønsker at omlægge deres jord til økologisk drift, ligesom der er afsat midler til markvildtsrådgivere, der primært vejleder landmænd i at etablere midlertidige vildttiltag på dyrkningsjord. Der har også være afsat midler til oplandskonsulenter, der hjælper landmænd med at etablere minivådområder for at mindste næringsstofbelastningen af vandmiljøet.

Disse initiativer er igangsat ud fra en viden om, at det er afgørende med tæt dialog med landmændene, hvis de skal øge deres viden og ændre praksis, og de politiske mål skal nås. Men når det kommer til forvaltning af Danmarks vigtigste naturområder, mangler der desværre målrettet rådgivning med økonomisk opbakning fra staten.

En omkostningseffektiv investering i biodiversitet
Vi anbefaler derfor, at der laves skræddersyede fokusplaner til de landmænd, der forvalter særligt værdifuld natur. Vores erfaringer med den metode har vist, at det er muligt at rykke vaner og sikre fokus på biodiversiteten ved at give landmændene de faglige redskaber, de efterlyser, sammen med indsigt i, hvad der skal til, for at indsatsen bliver effektiv og målrettet de sjældne dyr og planter.

Udgangspunkt for vores fokusplaner har været et fælles besøg på de værdifulde naturarealer. Her skal landmanden naturligvis være til stede, men også en repræsentant fra den naturansvarlige myndighed, samt en eller flere uvildige personer med en stærk biologfaglig baggrund og viden om, hvordan tilskud og natur kan forenes.

Dialogen danner rammen for den fokusplan, som efter besøget udformes som en klar og enkelt plan til landmanden, der beskriver, hvilke særlige arter der er på arealerne, samt hvilke konkrete ændringer der skal til for at tilgodese de vigtigste naturværdier. Løbende opfølgning på indsatsen og afklaringer af udfordringer er en naturlig del af sådan en fokusplan.

Hvor de nuværende tilskudsordninger ikke er målrettet biodiversitet, så er vores forslag, at der suppleres med nationale midler. Det ville være en ny og hidtil uset målrettet vej at gå i forvaltning af Danmarks naturområder – og en helt oplagt måde for politikerne at omsætte ord til handling: at man ønsker at prioritere biodiversiteten ved at investere i evidensbaserede og omkostningseffektive virkemidler.

Herved kan vi i et målrettet samarbejde sikre, at de landmænd, som forvalter landets vigtigste naturområder, får den nødvendige faglige bistand. Det efterspørger de, og det ville være et afgørende skridt på vejen, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppe.