Strid om antallet af lukkede vandboringer

VAND: Miljøministeren og oppositionen bruger vidt forskellige tal for, hvor mange vandboringer der årligt lukker på grund af pesticider. Men ingen har et præcist tal, fastslår ekspert. Naturstyrelsen skal nu sikre bedre registrering.
Foto: Colourbox
Anders Jerking
Når Folketinget i dag, tirsdag, skal behandle et beslutningsforslag om sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring vandboringer, så sker det på et uoplyst grundlag. Politikerne ved nemlig ikke, hvor mange vandboringer der lukker på grund af forurening fra pesticider.

Både Miljøstyrelsen og GEUS registrerer ellers vandboringerne, men begge registreringer er mangelfulde, og derfor når de frem til helt forskellige resultater.

Miljøminister Karen Ellemann (V) lænede sig under førstebehandlingen af forslaget i marts op ad Miljøstyrelsens tal, som viser, at der i perioden fra 1988 til 2008 er lukket 549 boringer på grund af pesticider. Det giver i gennemsnit 26 lukkede boringer om året.

Oppositionen derimod støtter sig til tal fra GEUS og hævder, at tallet er langt højere. I forslaget skriver partierne således, at "siden 1997 har de danske vandværker gennemsnitligt lukket to drikkevandsboringer om ugen på grund af forurening med sprøjtegifte." Altså over 100 lukkede boringer om året. Samme tal har Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, flere gang fremført - blandt andet i en pressemeddelelse fra januar 2010. Her skriver hun: "Hvert år lukkes 100 vandboringer herhjemme pga. landbrugets sprøjtegift."

Geus: Vi kender ikke årsagen 
På GEUS har seniorforsker Walter Brüsch lavet et notat til Danva om, hvor mange vandværksboringer der er taget ud af drift, som indeholder pesticider.

Notatet viser, at der i en ti-årsperiode fra 1999 til 2008 er taget 3.386 boringer ud af drift. Heraf blev der fundet pesticider i 1.273 boringer, hvoraf fundene i 602 boringer var over grænseværdien  på 0,1µg/l . De 1.273 boringer svarer til de 2 boringer om ugen, som oppositionen henviser til i beslutningsforslaget.

Men Walter Brüsch understreger, at der ikke er dokumentation for, at de 1.273 er lukket på grund af pesticider.

"Vi ved ikke præcist, hvorfor boringerne er lukket," siger han og forklarer, at der kan være en række årsager til, at boringer lukker.

"Det kan være, at der bliver fundet nitrat, eller det kan være tekniske årsager, for eksempel at boringen falder sammen. Det kan også være, at vandværker bliver lagt sammen eller nedlagt."

Så der er ikke data, som viser, at 100 boringer om året bliver lukket på grund af pesticider?

"Nej. Vi ved, at der de seneste 10 år i gennemsnit er omkring 100 boringer pr. år, som der ikke indvindes vand fra, der har indeholdt pesticider i større eller mindre koncentrationer. 602 boringer har indeholdt pesticider over grænseværdien, men hvorfor de er lukket, ved jeg ikke."

Kan man formode, at det er pesticider, der er årsagen til, at boringerne lukker i de 602 tilfælde, hvor grænseværdien var overskredet?

"Nej. Vi kan ikke vide, om de er lukket på grund af pesticider eller på grund af noget andet. Sandsynligheden for, at det er på grund af pesticider er ret stor, men vi har ikke data på det."

I GEUS' grundvandsovervågningsrapport 2009 fremgår det, at antallet af boringer med pesticider, der lukker, er faldet fra 100-150 om året frem til 2001 til under 20 i 2007 og 2008. Men ifølge Walter Brüsch kan man ikke på den baggrund konkludere, at der nu bliver lukket færre boringer på grund af pesticider. Faldet kan lige så vel skyldes de store ændringer, som fulgte i kølvandet på strukturreformen.

"Man kan ikke tale om en faldende tendens. Det mest rimelige er at se tallet som et gennemsnit over en længere periode - for eksempel 10 år," siger han og understreger, at der desuden ikke er opgørelser over præcist, hvornår boringerne lukker.

"Det ville være godt, hvis man forbedrede indberetningerne, så man skulle fortælle, hvornår og hvorfor man nedlægger en boring," siger han.

Danva støtter sig til Geus 
I vand- og spildevandsforeningen Danva er konsulent Claus Vangsgård enig i, at der ikke er et præcist overblik, hvor mange boringer der lukker på grund af pesticider, men han mener, at det med meget stor sandsynlighed er pesticider, som er lukningsårsag i de 602 tilfælde, hvor grænseværdien var overskredet.

"Det skulle være mærkeligt, hvis de var lukket af en anden årsag," siger han og understreger, at Danva mener, at det reelle tal for, hvor mange boringer der er lukket på grund af pesticider, er højere end 602 - blandt andet fordi nogle boringer er lukket, inden pesticidgrænseværdien blev overskredet, og fordi der mangler pesticiddata for over 1.000 boringer i GEUS' database. 

Claus Vangsgård mener, at Miljøstyrelsens tal er mindre præcise end GEUS'. Det skyldes dels, at nogle kommuner ikke har indrapporteret til styrelsen, dels at nogle kommuner kun har indberettet, hvis de rent fysisk har sløjfet boringen - i GEUS' analyse er der derfor langt flere boringer med.

"GEUS' tal er langt mere præcise, og de kan endda være i underkanten, så det er et problem, hvis miljøministeren bruger Miljøstyrelsens tal for at få problemet til at se mindre ud, end vi mener, at det er," siger han.

Bedre statistik  
I et svar til Folketinget erkender miljøminister Karen Ellemann, at der er usikkerheder i forbindelse med begge indberetningsmetoder. Hun vil nu sørge for, at Naturstyrelsen undersøger, hvordan man fremadrettet kan registrere data, så man får en mere retvisende statistik for antallet af lukkede boringer og årsagen til lukningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Kommende generalsekretær, Nordisk Ministerråd (1/1-23), MF (V), medlem, Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)