17 skridt frem og kun to tilbage - Den nuværende regering har været den mest miljøvenlige

Valget i 2019 er udnævnt til det grønneste nogensinde. Det er derfor spændende at gøre regnebrættet op for de seneste tre års indsats.

Baggrunden er, hvad vi i Dansk Ornitologisk Forening har kaldt ”25 års ørkenvandring” siden midt i Svend Aukens tid som miljøminister, hvor han skiftede fokus fra natur til vedvarende energi. Det skulle dog blive langt værre.

De borgerlige regeringer mellem 2001 og 2019 stod bag 31 forringelser af naturbeskyttelsen, men gennemførte også 14 forbedringer i løbet af deres 14 år ved magten.

Under Thorning-Schmidts regeringsperiode var resultatet anderledes. I relation til natur og miljø var fokus mest på grøn omstilling – og al ære og respekt for det – men naturen kom for sent på dagsordenen, så man nåede kun at gennemføre seks forbedringer. Til gengæld gjorde man ingen skade. 

Se opgørelsen over regeringernes naturbeskyttelse siden 2001 her.

Regeringen skiftede kurs

En nøgtern sammenligning mellem Mette Frederiksens regering og de foregående kan ikke nå frem til andet resultat end, at her blev kursen lagt markant om til fordel for natur, fugle og anden biodiversitet.

Næste store skridt bør være vedtagelsen af en biodiversitetslov, der udstikker rammerne for, hvordan Danmarks skal bidrage til EU’s vedtagne målsætning om 30 procent beskyttet natur.

Hans Meltofte
Dr. scient. og formand for DOFs naturpolitiske udvalg

Hele 17 større fremskridt for naturen er det blevet til med udlægning af yderligere 30.000 hektar urørt skov, udlægning af 15 naturnationalparker, reduceret eller helt stop for jagt på fem truede fuglearter og seks nye fuglebeskyttelsesområder på havet som nogen af de vigtigste.

Hertil kommer påbegyndt naturgenopretning af titusinder hektar lavbundsarealer, en ny vision for Naturstyrelsens drift der lægger op til en markant omlægning af styrelsens arbejde i retning af bedre naturforvaltning samt endelig udtag af 4 % landbrugsjord til ikke-produktive formål fra 2023.

På negativsiden tæller, at den blå regerings fjernelse af cirka 30.000 beskyttede hektar Natura 2000-arealer ikke er blevet rullet tilbage, samt genåbning af mulighed for minkavl. 

Plads til forbedringer

Endelig er der undladelsessynderne, hvor de mest skuffende er, at reduktionen af næringsstofbelastningen af vandmiljøet er gået i stå, og at vi stadig mangler en effektiv havplan for forvaltningen af fiskeri, råstofindvinding, klapning, havvind, skibsfart og rekreative aktiviteter samt opdræt af fisk og muslinger.

Også Miljøstyrelsens manglende indsats med revision af vildtreservater er kritisabel, da nye bestemmelser skal kompensere for det stærkt øgede pres fra rekreative aktiviteter. 

Næste store skridt bør være vedtagelsen af en biodiversitetslov, der udstikker rammerne for, hvordan Danmarks skal bidrage til EU’s vedtagne målsætning om 30 procent beskyttet natur til lands og til vands, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet.

Valget vil blive afgørende for, om vinduet stadig vil være åbent for sådanne store forbedringer, eller om vi skal ind i en ny ’ørkenvandring’?