Tænk: Kemiindsats skal have flere midler og forbrugernes sundhed i centrum

I Danmark har vi i mange år kunnet bryste os af at være et foregangsland, når det handlede om at agere ansvarligt i forhold til skadelige kemikalier, der belaster sundhed og miljø.

Vi har både i forhold til forbrugeroplysning, regulering og forskning haft et fokus på blandt andet hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, som var langt foran de fleste af EU’s øvrige medlemslande.

Europa-Kommissionen har nu med sin kemikaliestrategi fremlagt ambitioner om en hidtil uset høj standard for den fremtidige indsats på europæisk plan – noget vi har sukket efter og arbejdet for herhjemme i årevis. Det er på den baggrund, at forhandlinger om den danske kemiindsats for de kommende fire år går i gang.

Et problem for os alle

Først må vi diskutere, om det – set i lyset af EU’s nye kemikaliestrategi – er ambitiøst nok blot at fastholde den økonomiske ramme på samme niveau som hidtil? Lad os tage et kort kig på kemikalieproblematikkens omfang:

Som forbrugere bliver vi dagligt eksponeret for kemikalier i mange forskellige forbrugerprodukter. Den såkaldte cocktaileffekt dækker over det faktum, at forbrugerne kan møde problematiske kemikalier i alt fra indeklimaet i hjemmet, fødevarer, plejeprodukter, møbler og elektronik. En hurtig søgning i EU’s såkaldte SCIP-database viser for eksempel, at der på det europæiske marked er registreret cirka 400.000 produkter, der indeholder særligt problematiske kemikalier, som er hormonforstyrrende for mennesker og miljø.

Såkaldte biomonitoreringsstudier afslører, at stadigt flere skadelige kemikalier ender i menneskers blod og væv. Dette er blandt andet pesticider, biocider, lægemidler, tungmetaller, fluorstoffer, plastblødgørere og flammehæmmere. Det er et problem for os alle, men særligt problematisk for sårbare forbrugere som børn, gravide og ældre, der er sensitive over for eksponering for sundhedsskadelig kemi.

Vi står med en kæmpe udfordring

Ifølge EU's kemikaliestrategi fra 2020 vil værdien af den globale produktion af kemikalier fordobles frem mod 2030. Det estimeres, at den på det tidspunkt vil være på svimlende 6.694 milliarder euro. Den største vækst i produktionen af kemikalier vil i fremtiden ske uden for Europas grænser, og EU-Kommissionen forudser blandt andet et stigende forbrug af hormonforstyrrende stoffer.

Vakuummet mellem den viden, som forskere tilvejebringer, og den regulering, som indføres, er et vigtigt rum at kunne operere i som forbruger.

Mads Reinholdt
Direktør, Forbrugerrådet Tænk

Konsekvenserne kan ifølge forskere blandt andet være et stigende antal af kræfttilfælde, at piger går tidligere i puberteten, og drenges sædkvalitet forringes. Blandt forbrugerne i EU svarer 84 procent, at de er bekymrede for kemikalier i forbrugerprodukter og endnu flere – 90 procent – er bekymrede for miljøet. Og det er med rette.

Vi står altså med en kæmpe udfordring. Ikke blot på grund af kemikaliernes effekter på miljø og sundhed, men også i forhold til den cirkulære økonomi. Sagen fra Korsør om borgere, der uforvarende blev forgiftet med det forbudte fluorstof PFOS, er et skrækeksempel på, hvad der i værste fald kan ske, når der ikke er styr på skadelige kemikalier. Her er der tale om problematisk kemi, der blev anvendt i årevis på trods af, at forskningen viste, at den kunne være sundhedsskadelig.

En jungle for forbrugerne

Der skal både forskes og kontrolleres mere. Men helt i centrum for forbrugernes sundhed og tryghed står også spørgsmålet om, hvordan du som almindelig forbruger kan agere i forhold til den betydelige gruppe af kemikalier, som fortsat er lovlige at benytte, selvom de er mistænkt for at have skadelige effekter.

I dag kan det være en regulær jungle for dig som forbruger eller aktør i leverandørkæden at foretage informerede valg, hvis du vil undgå de kemikalier, som forskere og myndigheder allerede har udpeget som mistænkte eller problematiske.

Vakuummet mellem den viden, som forskere tilvejebringer, og den regulering, som indføres, er derfor et vigtigt rum at kunne operere i som forbruger. For hvad skal du som forbruger gøre med din viden om, at der er kemikalier, som forskere og myndigheder anbefaler at undgå, hvis du ikke kan handle ud fra den. Og hvordan får du den viden bragt ind i dine hverdagsvalg som forbruger, indtil stofferne måtte blive forbudt og udfaset fra produkterne?

Det er i dette vakuum, at Forbrugerrådet Tænk Kemi spiller en afgørende rolle for forbrugernes handlekraft. Foruden den meget populære app Kemiluppen har Forbrugerrådet Tænk Kemi i årevis gennem testarbejdet kunnet fortælle forbrugerne om, hvor uønskede kemikalier som ftalater og bisphenol A kunne forekomme – det er kemikalier, som nu er klassificeret hormonforstyrrende. Vi har længe testet fødevareemballage for fluorstoffer, og nu er de uønskede stoffer endelig forbudt i Danmark i pizzabakker, bagepapir og lignende fødevarekontaktmaterialer.

Danmark skal turde være ambitiøse

Senest har Forbrugerrådet Tænk Kemi sat fokus på titaniumdioxid i fødevarer og kosmetik. Stoffet er af EU’s fødevaresikkerhedsagentur mistænkt for at give skader i DNA og er klassificeret som kræftfremkaldende ved indånding.

Det er kun rimeligt, at forbrugerne kan træffe et oplyst valg i forhold til disse stoffer. Og denne viden hos forbrugerne giver også danske virksomheder, som går forrest i den grønne omstilling, en konkurrencefordel, når de imødekommer den spirende efterspørgsel.

På miljøministerens workshop for nyligt, sagde Bjørn Hansen, direktør for EU’s kemikalieagentur, ECHA, at medlemslandene også bliver nødt til at prioritere indsatsen, hvis ambitionerne i EU's kemikaliestrategi skal indfries. Europa-Kommissionen har desuden med kemikaliestrategien ambitioner om, at styrke forbrugernes handlekraft.

Med et styrket Forbrugerrådet Tænk Kemi har vi et særdeles godt bud på, hvordan det kan gøres. Vores arbejde styrker danske forbrugeres viden og handlekraft, og vi har ambitioner om, at arbejdet i fremtiden også vil kunne gavne forbrugere i resten af EU.

Danmark skal turde være ambitiøse, arbejde benhårdt for skrappere regulering i EU og i mellemtiden sikre, at forbrugerne kan styre uden om den uønskede kemi, når viden opstår, og reguleringen endnu ikke er på plads.