Debat

Miljømærkning Danmark: Markedet skal i fokus for kemiindsatsen

Svanemærket er et glimrende eksempel på, hvordan miljø kan være et konkurrenceparameter og tilføre kommerciel værdi. Det bør udnyttes i en kommende kemiindsats, skriver Martin Fabiansen.  

Virksomheder, der tilbyder eksempelvis legetøj uden skadelige kemikalier oplever en stigende efterspørgsel, skriver Martin Fabiansen. 
Virksomheder, der tilbyder eksempelvis legetøj uden skadelige kemikalier oplever en stigende efterspørgsel, skriver Martin Fabiansen. Foto: /Ritzau/Peter Klint
Martin Fabiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi udsættes hver dag for kemiske stoffer fra blandt andet fødevarer, plejeprodukter, tøj og luften omkring os.

Men der er stor forskel på, hvordan vi påvirkes af stofferne. Her er særligt børn ekstra sårbare over for kemiske stoffer. Derfor bør børnene naturligvis også spille en vigtig rolle, når den fremtidige kemiindsats besluttes.

Tema: Ny kemiindsats

I dette efterår skal Folketinget forhandle en ny kemiindsats. Regeringen vil afsætte 300 millioner kroner over de næste fire år og lægger dermed op til at fastholde den nuværende økonomiske indsats. 

Men er det ambitiøst nok? Hvordan skal den kommende kemiindsats se ud? 

Panelet er: 

  • Dansk Industri
  • Miljømærkning Danmark
  • Forbrugerrådet Tænk
  • Center for Hormonforstyrrende Stoffer
  • Niras
  • Dansk Erhverv

Vil du bidrage til debatten? Skriv til [email protected].

Ser vi eksempelvis på legetøj, som børn hver dag er i tæt kontakt med, så viser ny forskning fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet, at mere end 100 kemikalier, der bruges i plastlegetøj, kan være sundhedsskadelige for børn. Samtidig har der de seneste år været flere eksempler på legetøj, som er blevet trukket tilbage fra butikkerne, fordi det indeholdt skadelige kemikalier.

Der er derfor grund til at tage legen alvorligt.

Eksempel på succes
Et af de redskaber, vi kan ty til i indsatsen, er Svanemærket. Svanemærket stiller skrappe kemikaliekrav og har nultolerance overfor mange kemikalier, der kan skade mennesker og miljø. Der er især skrappe krav til stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, stoffer der er kræftfremkaldende, skader forplantningsevnen, eller stoffer, som er giftige over for vandlevende organismer, eller som er svært nedbrydelige i naturen.

Svanemærket følger desuden et forsigtighedsprincip. Det betyder, at mærket udelukker stoffer, som uvildige eksperter vurderer, er problematiske for mennesker eller miljø. På den måde motiverer Svanemærket markedet til at erstatte uønsket kemi.

Samtidig er Svanemærket et af de stærkeste pejlemærker blandt forbrugere: 94 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer. Desuden efterspørger hele 60 procent af danskerne flere miljømærkede varer.

Øget efterspørgsel på mærkede produkter
Denne efterspørgsel understreger vigtigheden af at sætte fokus på markedet i kemiindsatsen. Altså initiativer, hvor vi på markedets præmisser – ad frivillighedens vej – kan fremme kemikalieindsatsen. Her er Svanemærket et oplagt redskab til de virksomheder, der vil gå foran.

For ved altid at stille skrappe kemikaliekrav viser Svanemærket vejen og mulighederne for at lave produkter, der begrænser vores udsættelse for skadelig kemi. Svanemærket viser samtidig, at miljø kan være et konkurrenceparameter og tilføre kommerciel værdi.

Ved altid at stille skrappe kemikaliekrav viser Svanemærket vejen og mulighederne for at lave produkter, der begrænser vores udsættelse for skadelig kemi.

Martin Fabiansen
Direktør, Miljømærkning Danmark
 

Det er danske dantoy et godt eksempel på. Dantoy har i 11 år fremstillet svanemærket legetøj. De oplever øget omsætning, fordi flere og flere offentlige indkøbere efterspørger kvalitetslegetøj uden skadelige kemikalier, og de oplever større og større succes på det globale marked.

Øg udbuddet af miljømærkede produkter
Fordelene ved at få flere virksomheder til at følge trop er mange. Der er et stort potentiale i at lade et initiativ i den kommende kemikaliestrategi være baseret på at fremme udbuddet af miljømærkede produkter, eksempelvis inden for legetøj, produkter til babyer og tekstiler.

Men også inden for eksempelvis byggematerialer, hvor et øget udbud af miljømærkede varer vil gøre det lettere for både private og byggebranchen at vælge materialer med bedre kemi, når de istandsætter børneværelser og opfører skoler og daginstitutioner. Og tilsvarende inden for møbler, hvor udbuddet af forbrugermøbler stadig halter langt efter kontormøbler.

En sådan indsats ville ikke kun bidrage til at skabe flere miljømæssigt bæredygtige produkter på markedet – det vil også kunne booste dansk erhvervsliv og bidrage til den grønne omstilling.

Via kemiindsatsen kan vi også skabe opmærksomhed hos både forbrugere og offentlige indkøbere om de kategorier med miljømærkede produkter, som endnu ikke er så kendte – her med en intensiveret indsats målrettet gravide og familier med små børn.

På den måde vil vejen være banet til at holde et vågent øje med de mindste.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00