DI: Regeringen glemmer virksomhederne i kemiindsatsen

Miljøministeren har afsat 304 millioner kroner over de næste fire år, som skal være med til at forhindre, at forbrugerne bliver udsat for uønsket kemi.

Vi sætter stor pris på, at regeringen vil arbejde for at gennemføre EU’s kemikaliepolitik. Men det er for snævert udelukkende at se på kemi i forbrugerprodukter.

Regeringen bør i langt højere grad inddrage virksomhederne, så vi kommer foran i den grønne omstilling. Det gør regeringen desværre ikke i tilstrækkelig grad i det nuværende udspil.

Kemiske kinadukker

Allerede i dag er der skrappe krav til de europæiske virksomheder og brugen af kemi i forbrugerprodukter.

Langt de fleste sager, som bliver rapporteret af medlemslandene om farlige forbrugerprodukter, handler om ikke-europæiske produkter. Det kan for eksempel være dukker fra Kina, som indeholder det hormonforstyrrende stof DEHP (ftalat). DEHP har siden 1999 været forbudt at anvende i legetøj og produkter til børn i EU og er i dag også forbudt i andre plastprodukter.

Kontrollen med produkter, der bliver importeret eller solgt over internettet, skal derfor styrkes. Vi kan have skrappe miljøkrav for danske og europæiske virksomheder, men hvis de ikke bliver håndhævet på tværs af EU og på handelsplatforme, bliver forbrugerne ikke beskyttet, og de danske virksomheder bliver udsat for unfair konkurrence.

Kemi til professionelt brug

Dansk forskning viser heldigvis, at vi udsættes mindre og mindre for en række hormonforstyrrende stoffer. Det er bevis på, at den europæiske kemikalielovgivning, REACH, virker.

Lovgivningen stiller allerede i dag høje krav til forbrugerprodukter, og der er bred opbakning til at beskytte forbrugerne mod de mest skadelige stoffer. Men reglerne for brug af kemi må ikke blive en hindring for den nødvendige innovation mod et mere bæredygtigt sam­fund.

Miljøministeren bør erkende, at en god kemiindsats indeholder meget mere end forbud mod de mest skadelige stoffer i forbrugerprodukter. Danske virksomheder er innovative og førende indenfor udvikling af produkter og teknologier, der bidrager til en bæredygtig omstilling.

Vi kan have skrappe miljøkrav for danske og europæiske virksomheder, men hvis de ikke bliver håndhævet på tværs af EU og på handelsplatforme, bliver forbrugerne ikke beskyttet.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i Dansk Industri

I alle produktioner indgår der kemi, og nogle gange er det nødvendigt med kemiske stoffer, som vi ikke ønsker forbrugerne udsat for, men som kan håndteres professionelt i industriens produktionsanlæg.

De restriktioner, der kan være nødvendige for at sikre forbrugerne og miljøet mod uønskede effekter fra kemi, må ikke ukritisk overføres til anvendelse af professionelle brugere og i industrien, hvor man kan stille de nødvendige krav til beskyttelse i arbejdsmiljøet og det ydre miljø – og til gengæld få teknologi og løsninger, som er vigtige i den grønne omstilling.

En styrket kontrol, forskning og EU-indsats

Vi ønsker at fremme en bæredygtig omstilling af virksomhederne. Det kræver en ambitiøs politik, der understøtter udviklingen af nye produktionsmetoder og genanvendelse af kemiske stoffer.

Arbejdet med at indføre EU’s kemipolitik bliver en stor opgave  for såvel virksomheder som myndigheder de næste år og vil kræve store ressourcer. Vi peger på tre områder, som bør blive en del af en kemiindsats for 2022 – 2025.

Vi skal øge kemikalieinspektionens ressourcer til at kontrollere e-handel og til at sikre den lige konkurrence. Vi skal intensivere i forskningen, så beslutningerne kan tages på et fagligt grundlag. Og vi skal etablere projekter mellem virksomhederne og deres leverandører, hvor der indgår data til et digitalt produktpas.

Når det drejer sig om forbud mod bestemte kemiske stoffer, bør afgørelsen ligge i EU. Arbejdet med at revidere den europæiske kemikalieregulering er allerede i gang, og Danmark bør arbejde på at få indflydelse på udviklingen. Derfor skal der sættes ekstra midler af til en massiv EU-indsats i Miljøministeriet.