Uffe Elbæk: Christiansborg er som et gammelt, slidt IC3-tog. Vi har brug for et nyt

Undervejs i bogen undersøger Uffe Elbæk verdens tilstand og taler med en række forskere, tænkere, aktivister og nære venner. Hver især forsøger de hjælpe ham med at svare på spørgsmålet: Er der stadig håb?

Der vil komme konflikter 

Uffe Elbæks konkluderer, at til trods for klimakrisen, biodiversitetskrisen, den stigende ulighed og den konstante udfordring af de demokratiske frihedsværdier, så kan vi nå at leve et meningsfuldt liv i fremtiden. Også selv om vilkårene vil være radikalt andre end nu.

Han peger på det postkapitalistiske samfund som den nødvendige formel. Et samfund, der bygger på fællesskabsdrevne forretningsmodeller, kampen mod ulighed og en anden måde at tænke demokratiet på.  

I mine øjne har regeringen mistet sin moralske autoritet. Det er voldsomt, men sådan har jeg det. 

Uffe Elbæk
Forfatter

For at komme derhen kræver det, at de, som han betegner som progressive kræfter, begynder at mobilisere sig.

Og ikke mindst kræver det, ifølge Elbæk, at den enkelte dansker begynder at handle anderledes i hverdagen.

Uffe Elbæk sidder i et mødelokale på Altinget, kun et stenkast fra Christiansborg, hvor han arbejdede som medlem af Folketinget i mere end ti år. Da Alternativet kom i Folketinget i 2015, var det med knap fem procent af stemmerne.

Hvordan vil han sikre, at andre end hans tidligere vælgere og venstrefløjen følger hans råd? At det ikke bare bliver en venlig revolution for de få?

”Ambitionen er jo at lave noget, der er så fedt, at de har lyst til at komme over i den nye postkapitalistiske virkelighed,” siger han.

Det er nok ikke alle, der er med på omstillingen. Er du ikke bange for, at der sker en splittelse af samfundet undervejs?

”Der kommer til at komme konflikter. Det er der ingen tvivl om. Men verden og historien er fyldt med konflikter. Bare tag kvindebevægelsen – fyldt med konflikter. Alle de mænd, der synes, at det var forkert, at kvinder skulle have stemmeret. De ville ikke afgive deres magt og position til kvinder. I dag kan vi ikke forestille os et samfund, hvor kvinder ikke har stemmeret. Men sådan var det jo ikke i starten,” siger Uffe Elbæk.

Han tilføjer, at han ikke forventer, at omstillingen sker fra den ene dag til den anden. Den er allerede i gang, og det sker gradvist. Det er summen af mange små ting, der til sidst giver et såkaldt tipping point, mener han.

Regeringen gør ikke noget 

En ting er han dog overbevist om: Det bliver ikke den nuværende regering, der kommer til at få Danmark igennem klima- og biodiversitetskrisen.

”I mine øjne har regeringen mistet sin moralske autoritet. Det er voldsomt, men sådan har jeg det. For jeg ved, at de har al den nødvendige viden. De har også alle de værktøjer, der skal til for, at de kan gøre noget. Men de gør det ikke. Til gengæld så siger de, at der skal 80 procent af opbakning i befolkningen,” siger Elbæk med henvisning til klimaminister Lars Aagaards udtalelses om, at regeringen vil lave klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i.

”Med den retorik, så skaber de et skræmmebillede. De siger, at det her er svært. I kommer til at miste noget, I holder af. I kan ikke få jeres spaghetti med kødsovs. Det, synes jeg, er totalt mangel på politisk lederskab i forhold til at sige: ’Vi står overfor en udfordring. Den skal vi løse sammen. Det bliver svært, fyldt med udfordringer, men vi skal sørge for at alle kommer med over i den nye virkelighed’,” siger han.  

Regeringen er nødt til at tage de store beslutninger om, hvordan Danmark håndterer klima- og naturkrisen, også selvom færre end de 80 procent af befolkningen bakker op, mener Uffe Elbæk.

Det er måske lidt voldsomt og karikeret, men jeg ser Christiansborg som et slidt IC3-tog, der er ved at falde fra hinanden. 

Uffe Elbæk
Forfatter

”En regering med et flertal i ryggen kan træffe de nødvendige beslutninger. Det var jo det, der var unikt under corona. Jeg var selv på Christiansborg. Der blev der holdt pressemøder hver uge, og man kunne nærmest dag for dag følge om antallet af tilfælde steg eller faldt. Alle tog det dybt alvorligt. Og der var en konsensus om, at vi alle sammen stod overfor en fælles udfordring, og at vi simpelthen blev nødt til at løse den. Og vi måtte finde pengene. Hvis havde sagt, det først var, når 80 procent af danskerne bakkede op, at vi tog mundbind på, så var det jo aldrig sket,” siger han.  

Det bliver ikke Christiansborg

Uffe Elbæk mener heller ikke, at Folketinget kommer til at kunne løse de store udfordringer.

”Det er måske lidt voldsomt og karikeret, men jeg ser Christiansborg som et slidt IC3-tog, der er ved at falde fra hinanden. Hvis der bliver lavet graffiti på toiletterne om dagen, er der heldigvis rengøringsfolk, der får vasket det ned om natten, så toget kan se pænt ud igen næste morgen. Sæderne bliver repareret, men man kan godt mærke, at de er over sidste udløbsdato. Men selvfølgelig bliver vi bliver nødt til at passe på det slidte IC3-tog, for det er det eneste, vi har, indtil der kommer nogle nye tog fra fabrikken. Sådan har jeg også med Christiansborg og vores nuværende demokratiske model. Vi bliver nødt til at holde det kørende. For vi har ikke andet. Men hold nu op hvor har vi brug for nogle nye demokratiske og politiske tog,” siger han.

Uffe Elbæk er i dag ude af politik, og han kan heller ikke forestille sig at vende tilbage på noget tidspunkt, understreger han.

”Jeg har respekt for dem, der går på arbejde hver dag og får det her slidte IC3-tog til at køre og nogenlunde komme til tiden. Men dét, jeg synes er interessant, det er, hvem der bygger de nye tog,” siger han.

Forandring nedefra 

Mens Uffe Elbæk har afskrevet Folketinget, mener han, at den nødvendige samfundsforandring kommer til at ske nedenfra. Og at den allerede sker i små ryk.

Med en simpel sort streg har han i bogen optegnet den bølge, som han mener vil forandre Danmark.

Den sociale innovationsbølge, som han kalder den, er allerede blevet igangsat én gang i Danmark for 200 år siden, skriver Elbæk i bogen.

Det, der startede den første bølge, som vi ifølge Elbæk står på toppen af i dag, fandt sted tilbage i 1814 – et årstal, der ikke normalt ringer nogen klokker hos de fleste. Året forinden var staten gået bankerot efter flere voldsomme krige med englænderne. København var blevet bombet, og Danmark havde mistet sin flåde. Samtidig havde vi mistet Sverige og Norge ved fredsaftalen i 1814.

Alligevel besluttede man samme år at gøre det gratis for alle børn at gå i skole fra 1-7. klasse.

”I sig selv synes jeg, at det nærmest er fuldstændigt magisk. Tænk sig at i en situation, hvor vi er bankerot. Der vælger man at sige, at vi investerer i det fælles bedste,” siger Uffe Elbæk.

Som bekendt fulgte der mange skelsættende begivenheder de efterfølgende 200 år. Uffe Elbæk fremhæver selv andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og den kulturelle guldalderbølge som nogle af de strømninger, der til sammen har dannet den store sociale innovationsbølge, som han mener, vi står på toppen af i dag.

Nu er der behov for en ny social innovationsbølge. Og her peger han på en stribe organisationer og initiativer, der allerede er i gang. Blandt andet Andelsgårde, et initiativ der køber mindre landbrugsejendomme op for at etablere bæredygtigt landbrug og genoprette naturen.

”Sådan noget som Andelsgårde. Dét er et nyt tog, når man kigger på den grønne omstilling af landbruget”, siger Uffe Elbæk.

Sådan starter en bevægelse

Men igen, hvordan du har tænkt dig, at få folk med?

Uffe Elbæk griber sin telefon.

”Det ville være sjovt, hvis du ville linke til den her video. For det er meget konkret.” 

Han taster på telefonen og finder hurtigt en video på Youtube. Det er en TED Talk. På den lille skærm ser man en park. Mennesker sidder i græsset alene og i små grupper. ”Lad os se, hvordan en bevægelse starter”, siger taleren på engelsk. ”En leder skal have modet til at stå frem.” Nu ser man en mand rejse sig og danse vildt med arme og ben. Han svinger armene og ryster benene. Det ser gakket ud. Folk kigger skeptisk op på ham. Kort efter rejser endnu én sig, stiller sig ved siden af den dansende, og begynder selv på den gakkede dans. En tredje rejser sig og så en fjerde. Cirka et minut inde i videoen har alle i parken rejst sig og danser med arme og ben.

Indtil nu har jeg jo i min kamp for klimaet forestillet mig, at vi skulle tilbage til en tid, hvor der var fire årstider. Men det har jeg nu accepteret er umuligt

Uffe Elbæk
Forfatter

”Den lille film viser helt fysisk, hvad der skal til for at skabe en bevægelse. Og der skal jo være nogen, der går forrest – ligesom præsten der i sin tid, startede den første Brugs i Thisted,” smiler Elbæk.

Den lille video tager et par minutter. Men den seneste sociale innovationsbølge, som Elbæk peger på, tog knap 200 år. Spørgsmålet er om der er tid nok. Ifølge Uffe Elbæk er vi måske lidt længere, end de fleste tror.

Ikke længere fire årstider

Selvom bogen opfordrer alle danskere til hver og én at begynde en mindre revolution, så repræsenterer den også et personligt projekt for Uffe Elbæk, hvor han har søgt efter sin gamle iværksætterånd, der skulle forandre verden.

”For at genfinde håbet blev jeg nødt til at redefinere min forestilling om fremtiden. For indtil nu har jeg jo i min kamp for klimaet forestillet mig, at vi skulle tilbage til en tid, hvor der var fire årstider. Men det har jeg nu accepteret er umuligt,” siger han.

Men selv i en verden uden fire årstider og et mindre forbrug kan man stadig godt skabe et samfund, der sikrer gode rammer for, at borgerne kan leve meningsfulde liv, mener han. 

”Med den erkendelse og dette nye syn på fremtiden kan jeg igen nyde, at blomsten springer ud to måneder før normalt. For det er jo stadigvæk et mirakel, at den springer ud, og det er stadigvæk et udtryk for livskraft. Så jeg må godt have lov til at nyde det,” siger Uffe Elbæk.