Verdens lande indgår historisk aftale om at redde klodens natur

Der er mandag formiddag indgået en stor global aftale om at beskytte verdens natur. Et historisk resultat, lyder det fra EU-Kommissionen. Grønne organisationer ser både skidt og kanel.

Forhandlingerne ved COP15 i Montreal er slut.
Forhandlingerne ved COP15 i Montreal er slut.Foto: Andrej Ivanov/AFP/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

”Jeg ser ingen protester. Aftalen er indgået.”

Ordene falder fra Kinas miljøminister Huang Runqiu, der også er formand for de internationale naturforhandlinger, COP15.

Klokken er 03.32 om natten canadisk tid, og med et solidt hammerslag er en ny historisk global naturaftale indgået.

Aftalen er indgået mellem 196 lande og falder efter flere års forarbejde under FN’s Biodiversitetskonvention samt to intense uger med topmøde-forhandlinger i Montreal i Canada.

Danmark har deltaget under EU-flag, og kommissionsformand Ursula von der Leyen er svært tilfreds med aftalen.

”Jeg glæder mig over det historiske resultat af COP15. Denne aftale danner et godt grundlag for en global indsats for biodiversitet, der supplerer Paris-aftalen for klima. Nu har verden et dobbelt spor af handling for en bæredygtig global økonomi i 2050,” siger hun i en pressemeddelelse.

FN's Biodiversitetskonvention
  • FN’s Biodiversitetskonvention blev etableret i 1992 og er i dag underskrevet af 196 af verdens lande. Målet er at standse tabet af biodiversitet, som er en global udfordring.
  • I Canada mødes verdens lande fra 7. til 19. december til COP15 for at enes om nye globale naturmål frem mod 2030, der skal afløse de nuværende, der blev aftalt i Japan i 2010.
  • Topmødet skulle egentlig være afholdt i efteråret 2020 i Kina, men er blevet udskudt af flere omgange på grund af coronakrisen. Den 12. juli 2021 præsenterede sekretariatet bag FN’s
  • Biodiversitetskonvention et førsteudkast til en global aftale. I marts 2022 mødtes verdens lande til indledende forhandlinger i Genève.

Aftalen opstiller 23 globale mål for naturindsatsen og betyder blandt andet, at det helt centrale mål om, at 30 procent af verdens hav og land skal være beskyttet inden 2030, bliver vedtaget.

Men der sættes eksempelvis også mål for at nedbringe forurening fra blandt andet næringsstoffer og pesticider, så de i 2030 ikke længere udgør en risiko for naturen.

Strid om økonomi

Udviklingslandene har under forhandlingerne krævet et markant løft af penge fra de rige lande. Det er nemlig i de fattige lande, at naturværdierne er størst. Undervejs har en række ulande eksempelvis krævet, at de rige lande opretter en fond på 100 milliarder dollar om året, der skal gå til indsatser i ulandene.

Der er mere arbejde foran os, og meget kommer til at afhænge af, om den bliver implementeret godt.

Fenja Marie Vinther
Frivilligkoordinator hos Verdens Skove

Og situationen har været så tilspidset, at flere lande er udvandret under de økonomiske forhandlinger.

Aftalen er endt med, at de rige lande skal levere 20 milliarder dollar om året i 2025 stigende til 30 milliarder i 2030. Der er tale om over en fordobling, da der i dag overføres omkring ti milliarder om året.

200 milliarder i 2030

Selve hjælpen fra rige til fattige lande anses dog kun som en mindre del af indsatsen de kommende år. Samlet set skal alle lande og private investorer tilsammen nå op på at bruge 200 milliarder dollar på biodiversitet i 2030, lyder det i aftalen.

Læs også

Derudover sættes der mål om, at tilskud til naturskadelige aktiviteter – såsom landbrug og produktion af fossile brændsler – skal reduceres med intet mindre end 500 milliarder dollars om året i 2030

En del af diskussionen har handlet om de mennesker, der bor i og lever af nogle af de områder, som verdenssamfundet ønsker at beskytte. Og her er rettigheder for oprindelige folk skrevet ind i teksten flere steder. Det fremgår eksempelvis allerede af mål om god forvaltning af naturområder, at det skal ske i respekt for oprindelige folks rettigheder.

Og ved målet om 30 procent beskyttet natur fremgår det også, at oprindelige folks territorier kan tælles med i målet.

Plads til forbedring

De grønne organisationer ser både godt og dårligt i den nye aftale. Både WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove glæder sig over, at der nu er indgået en aftale. Og begge peger på målet om 30 procent beskyttet natur i 2030 som en central sejr.

”Vi er glade for, at der er kommet en historisk aftale om at beskytte verdens natur. Men der er plads til forbedring. Der er mere arbejde foran os, og meget kommer til at afhænge af, om den bliver implementeret godt,” siger Fenja Marie Vinther, der er frivilligkoordinator hos Verdens Skove.

I WWF International kalder generaldirektør Marco Lambertini aftalen for en ”exceptionel bedrift”, der ”en sejr for mennesker og planeten.”

Læs også

Men det er fortsat for tidligt at afblæse naturkrisen:

”Biodiversitet har aldrig været så højt på den politiske og erhvervsmæssige dagsorden, men den kan undermineres af langsom implementering og manglende mobilisering af de lovede ressourcer,” lyder det fra Marco Lambertini i en pressemedelelse.

Rettigheder til oprindelige folk

Både WWF og Verdens Skove er tilfredse med den del af aftalen, der handler om oprindelige folks rettigheder. Og det er Greenpeace også.

”Der er så meget potentiale for beskyttelse af biodiversitet, hvis oprindelige folk sættes i lederroller. Rettighedsbaseret beskyttelse er fremtiden for bevaring,” siger An Lambrechts, der er leder af Greenpeace delegation ved COP15, i en pressemeddelelse.

Men hun er hverken imponeret over naturambitionerne eller de beløb, som rige lande er gået med til at sende til fattige lande.

”Samlet set formåede COP15 ikke at levere de ambitioner, værktøjer eller finansiering, der er nødvendige for at stoppe masseudryddelsen,” lyder det fra An Lambrechts.

Læs hele aftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00