Verdens Skove: Miljøministeren må se at få styr på Naturstyrelsen

DEBAT: Vi har alvorligt brug for en miljøminister med rygrad til at gennemføre de massive ændringer i Naturstyrelsen, der skal til for at skifte fokus fra produktion og drift til en rig, vild natur, skriver biolog Stine Tuxen.

Af Stine Tuxen
Biolog, Verdens Skove

Hvor nærige kan vi være over for vore vilde medskabninger?

Det spørgsmål rejser sig uvægerligt, når Naturstyrelsen selv i og omkring vores vildeste nationalpark, Thy NP, udbyder stadepladser til 45.000.000 honningbier. Det skaffer 14.000 kroner til de slunkne kasser for naturindsats, men truer ifølge biologer samtidig selve mangfoldigheden af den natur, parken skal gavne.

Læs også: Topforskere: Her er fakta i debatten om bier

Når der sættes millioner af honningbier ud for at tømme vores unikke klitheder for nektar, presser det fødegrundlaget for et stort antal insektarter, der som voksne er kritisk afhængige af blomsternektar.

Honningbierne bliver desuden fodret, får husly og behandles for parasitter, hvilket alt sammen giver dem en konkurrencefordel.

Samtidig er der observeret smitte med sygdomme fra honningbier til vilde bier. Konsekvensen er desværre, at vores vilde bier presses ud af de områder, hvor honningbierne sættes ud.

Danmark har 287 arter af vilde bier, hvoraf 50 arter ikke er blevet set siden 1974, og 80 af de øvrige arter er truede. De vilde bier kræver altså en særlig indsats, hvis vi vil bevare mangfoldigheden i vores bestøvere. Men den indsats skal man se langt efter hos Naturstyrelsen, der end ikke i nationalparkerne vil give plads til vores vilde bier.

Sjældne arter
Samtidig fortsætter Naturstyrelsen med at fælde store løvtræer til flis, både i nationalparkerne og i de områder, der er udpeget til urørt skov. Forskernes vurdering er, at alle statens skove er i ugunstig eller ringe tilstand for biodiversiteten.

Det burde være et wakeupcall til Naturstyrelsen om, at vores skove mangler levesteder og kræver en særlig indsats. Men Naturstyrelsen fortsætter med at hælde sjældne arters levesteder ned i flismaskinen.

Nu er de i fuld gang i Søskoven, der ellers er udpeget til at blive en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Skoven er blandt andet udpeget, fordi der er modne træer, der hurtigt vil kunne udvikle de efterspurgte levesteder, men det er netop de samme træer, som Naturstyrelsen nu er ved at rømme området for. Hele naturudviklingen i skoven sættes årtier tilbage, og indtægten på flis er håndøre.

Manglende politisk vilje
Naturstyrelsen har også travlt med at dyrke landbrug i vores såkaldte beskyttede naturområder. Lige nu har de et udbud med 290 hektar Landbrugsjord i omdrift i Mols Bjerge. 290 hektar landbrug, midt i en af landets flotteste naturperler. Det kunne konverteres til natur øjeblikkeligt, hvis der var politisk vilje til det.

Danmark har tusindvis af truede arter, der netop er truede, fordi de ikke kan klare sig i agerlandet. En naturstyrelses fornemmeste opgave er at udvikle naturområder med levesteder, der kan sikre disse arters fremtid. Men ikke den danske naturstyrelse − de vil hellere dyrke landbrug, passe honningbier og flise træer, imens vores mange vilde dyr og planter forsvinder med alarmerende hastighed.

Og hvorfor? For at tjene nogle håndører.

Turisme kan betale for natur
Staten tjener 50 millioner kroner årligt på skovdriften på landsplan. Samtidig lægger internationale turister over 50 milliarder kroner i Danmark hvert år. Over halvdelen af turismen er kyst- og naturturisme. Natur tiltrækker turister!

Hvis staten udlagde deres arealer til vild og oplevelsesrig natur, skal de blot tiltrække en promille flere turister, så tjener Danmark langt mere på turisme, end de tjener på den nuværende skovdrift.

Vi har alvorligt brug for en minister med rygrad til at gennemføre de massive ændringer i Naturstyrelsen, der skal til for at skifte fokus fra produktion og drift til en rig, vild natur til glæde for de vilde arter, danskerne og turisterne.

Forrige artikel EL-ordfører om Amager Fælled: Vi betaler ikke SF’s regninger, men altid vores egne EL-ordfører om Amager Fælled: Vi betaler ikke SF’s regninger, men altid vores egne Næste artikel Skånsomt Kystfiskeri: Regeringens havstrategi giver ikke et sundere miljø Skånsomt Kystfiskeri: Regeringens havstrategi giver ikke et sundere miljø
  • Anmeld

    Troels Halken

    Vel talt

    Der er noget helt galt i NST, og der er brug for et paradigmeskifte, så der kommer andre boller på suppen. Forstkandidaterne skal ud og biologerne skal ind. Ligesom man har gjort i bla Sverige.
    Alle statens arealer skal gennemgås for naturværdi, og alle dem med naturværdi skal beholdes. Dem uden naturværdi skal sælges fra, og pengene bruges på at opkøbe naturarealer og på områder der binder naturarealerne sammen. Al produktion i NST bør ophøre, og så skal NST i stedet have et budget til udføre naturforvaltning for.
    Vi ved godt hvad der skal til, men når NST udlejer bistader i en NP for at tjene sølle 14.000 kr, så siger det alt om hvad der er galt i NST i dag. Det er en syg kultur.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, pesticider, væksthormoner, GMO og disrespekten over for folk, der interesserer sig for urørte naturområder om som har ydet en indsats for at bevare disse.

    Et samfund, der forbyder brugen af pesticider, kunstgødning og GMO til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, urørt natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Nina Launbøl Hansen · Journalist og stifter af PLAN Bi

  • Anmeld

    Kasper Malmberg · Naturpædagog

    Allan du skader din egen sag.

    Come on Allan Christensen.

    Det er ved at blive trivielt med din evindelige copy/paste-propaganda.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Kasper, det er ærgerligt om jeg skader min egen "sag".

    Ved du hvad min "sag" er?

  • Anmeld

    Lars Falk Petersen

    Biavl i Thy

    Jeg mener jeres voldsomme angreb på den mere end hundredårige lyngbiavl i Thy hviler på et løst grundlag.
    Først vil I bruge et eventuelt opverskud på jeres indsamling til at finde nogle andre biavlere at genere, så ændre I det til, at overskuddet skal bruges til en optælling af vilde bier i i naturparken uden at oplyse hvem der skal tælle bier, hvornår det skal ske og på hvilket grundlag.
    Det er en underlig bagvendt tilgang, der er ingen der kender tilstanden for de vilde bier i området, og ved først aqt tælle bier, efter bistaderne er fjernet, gør I det umuligt at se effekten af at fjerne honningbierne.'
    Mit bud er,at det kan have en negativ effekt.
    De mange tusinde bier der udgår fra et bistade i løbet af sommeren fordamper ikke bare, de bliver spist af fugle, dyr og inskter, når I fjerner deres fødegrundlag er der kun de vilde bier tilbage i spisekammeret.
    Det I gør, er et voldsomt indgreb i økosystemet hhvis konsekvenser ingen rigtigt kan gennemskue og når I først vil tælle bier efter bistaderne er fjernet vil det, for jer, meget belejligt, ikke være muligt at se konsekvenserne af jeres handlinger.
    Honningbierne har deres plads i økosystemet, og jeres ulyksaglige trang til at tvangstyre naturen i den retning I ønsker er direkte farligt for miljøet.
    Jeg syntes I skal lade bierne være i fred, de har haft millioner af år til at finde en balance, lad dem blive ved med det.

  • Anmeld

    Michael Straarup Nielsen · cand.scient i biologi, AU

    RE: Biavl i Thy

    Lars jeg er enig med dig i, at det er en ringe måde at undersøge effekten af honningbier på de vilde biers trivsel, hvis man først laver undersøgelsen efter bistaderne er taget ud. Desuden er det svært at vide hvad tålegrænsen for de vilde bier er i ift. honningbierne konkurrence. Der mangler simpelthen danske studier.

    Men vi har heller ikke noget grundlag for at sige, at honningbien i produktionsøjemed er en uundværlig fødekilde/bestøver i den danske natur. Ganske vidst er honningbien hjemmehørende, men ikke i alle danske habitater. Honningbier er naturligt tilknyttet f.eks. hulheder i gamle veterantræer og dødt ved, hvilket der ikke naturligt findes på de mest barske klitheder ved Hanstholm og i det øvrige Thy. Klithederne er i stedet hjemsted for hede-silkebi, lyng-jordbi og flere arter af humlebier. Det er derimod ikke en naturtilstand med en tæthed af 7 stader pr. km2 med honningbier der fodres udenfor trækperioden og er potentielt konkurrencestærke overfor de enlige vilde bier der er hjemmehørende i områderne.

  • Anmeld

    Michael Straarup Nielsen · cand.scient i biologi, AU

    PS

    PS: De 7 stader pr. km2 omfatter udelukkende tætheden i Hanstholm Vildtreservat. Den gennemsnitlige stadetæthed for hele Thy Nationalpark er omkring 5 stader pr. km2. Jeg valgte at præsentere tallet for Hanstholm Vildtreservat som et eksempel, hvor en enkelt sammenhængende naturtype indgår (klithede) i stedet for hele nationalparken som består af mange landskabstyper som sandsynligvis har forskellige responser på honningbier. Tallene stammer fra følgende faktaark: https://www.biavl.dk/wp-content/uploads/2017/09/Faktaark-vilde-bier-og-honningbier.pdf?fbclid=IwAR2CkJyR_jaesaNb_yFQHYLopy3aIUhHaJ1ZYvTnxog6WBCIXhTulIHEViM

  • Anmeld

    Lars Falk Petersen

    svar.

    Dit indlæg besvarer ikke spørgsmålet om hvad de mange dyr og insekter der nu lever af honningbierne så skal spise. Honningbierne har været i området i over hundrede år, og der er derfor et stort,kompliceret økosystem omkring dem, som nu skal smadres.

  • Anmeld

    Michael Straarup Nielsen · Cand.scient i biologi

    RE:

    Lars Falk Petersen, de skal da leve af de vilde bier og tonsvis af andre insekter som lever i den danske natur. De skal leve af det de spiste før man begyndte at avle bier i den danske natur. Det har de gjort i meget længere tid end de få hundrede år hvor der har været biavl i Thy. Så jeg kan ikke se hvilket argument der er tilbageværende for at honningbierne er et uundværligt aspekt i Thy Nationalpark. De er jo ikke umiddebart hjemmehørende i en naturtype som lysåben klithede.