Virksomhed: Dansk miljø-viden er guld værd i Kina

Af Bent Aagesen
Eksportchef i Millag

Den danske landbrugssektor er ligesom enhver anden industri stærkt interesseret i det kinesiske marked. 

Det er forståeligt nok. Med knap 1,4 milliarder indbyggere er Kina verdens mest folkerige nation, og både kvalitetsbevidsthed og købekraft stiger hos de kinesiske forbrugere.

På fødevareområdet har landet været plaget af fødevareskandaler, der har været med til at sætte fokus på produktionsmetoder, renhed og kvalitet. Det er områder, hvor den danske landbrugssektor har en meget omfattende viden. Vi ved ikke kun noget om, hvordan man effektivt producerer sikre fødevarer, men også hvordan man gør det på en måde, der tager mest muligt hensyn til miljøet.

Kineserne interesserer sig for danske løsninger
Det er klart, at der skal produceres i stor skala i en nation med mange munde at mætte. Men selv om Kinas aktuelle femårsplan, der løber frem til 2020, lægger op til fortsat effektivisering, er landet faktisk i fuld gang med at skifte fra ensidigt fokus på produktivitet til et mere helhedspræget syn på landbrugssektoren. 

Landbrugsminister Han Changfu har således ifølge det statslige nyhedsmedie China Daily sagt, at Kinas mål nu er stabil og kvalitetsbevidst produktion.

Hvis vi forener kræfterne fra landbrugets interessenter i en koordineret indsats, har vi muligheden for at konsolidere Danmarks position som en betydende videns- og udstyrsleverandør til den kinesiske landbrugssektor.

Bent Aagesen
Eksportchef i Millag

Gennem de seneste fem år har jeg rejst over det meste af Kina for at bane vej for salget af gyllelaguner efter danske principper. I den forbindelse har jeg oplevet, at de kinesiske landbrugsbedrifter – ofte meget store operationer med omfattende investeringer – interesserer sig mere og mere for blandt andet den økologiske produktion, vi ved så meget om herhjemme.

Men jeg har også oplevet, at den del af dansk erhvervsliv, der udvikler og sælger viden og produkter til landbruget, får stadig større konkurrence fra aktører i store landbrugsnationer som Canada, Frankrig og Holland.

Vi misser miljø-potentialet
På landbrugsområdet har Danmark stadig et vidensforspring, der giver os et godt eksportpotentiale. Men vi kunne udnytte det bedre. 

Det aspekt, som bliver et af de helt centrale i den kinesiske landbrugssektor i de kommende år, nemlig miljøet, udnytter vi slet ikke. 

Alle danske landbrugsseminarer i Kina handler om løsninger, der kan hjælpe farmene med at vækste og opnå en endnu mere effektiv produktion.

De miljøudfordringer, som den øgede produktion fører med sig for eksempel i form af gylle forholder den officielle danske eksportindsats over for Kina sig slet ikke til. Og det på trods af at Danmark her har den viden, der kan forvandle et problem til en værdifuld ressource i form af gødning.

Miljø og fødevaresikkerhed er nok et af de områder, hvor Danmark har mest at tilbyde den kinesiske landbrugssektor, og interessen er der hos kineserne. 

Lad os udnytte det positive udgangspunkt til gavn for os selv, for den kinesiske landbrugssektor og for miljøet.

Kræfterne skal forenes
Jeg siger ikke, at det er let. Tværtimod kræver det en stor indsats. Derfor er det også afgørende, at vi gør det sammen. 

Hvis vi forener kræfterne fra landbrugets interessenter i en koordineret indsats, har vi muligheden for at konsolidere Danmarks position som en betydende videns- og udstyrsleverandør til den kinesiske landbrugssektor.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er inviteret med som en del af delegationen, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forventes at aflægge officielt besøg i Kina i december. 

Det vil være en god anledning til at sætte arbejdet i gang.