Debat

Wium-Andersen: Svineavlerne sidder på flæsket i EFSA

DEBAT: Den danske lovgivning bør bygge på en neutral rådgivning fra EU’s EFSA. Men er EFSA´s rådgivning neutral? Sådan spørger biolog Søren Wium-Andersen. Nej, lyder hans eget svar.

EFSA’s uafhængighed er vigtig, men desværre ikke reel, skriver biolog Søren Wium-Andersen. 
EFSA’s uafhængighed er vigtig, men desværre ikke reel, skriver biolog Søren Wium-Andersen. Foto: Privat foto
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog og cand.scient.

Behandlingen af to fødevareskandaler, der berørte mange EU-borgere, nemlig den engelske kogalskab og dioxin-forgiftningerne i Belgien havde vist EU, at afstanden mellem producenter og de kontrollerende myndigheder var alt for ringe. 

Derfor oprettede EU i 2002 institutionen EFSA, der skal rådgive EU’s institutioner og medlemsstater. EFSA ligger i Parma i Italien. 

Desværre kneb det også for EFSA med at holde en passende afstand mellem producenter og myndigheder, da der i EFSA’s forskellige komitéer var flere repræsentanter, som var inhabile. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Derfor var EFSA udsat for kritik fra såvel EU-Parlamentet som fra den europæiske ombudsmand.

Men det kniber åbenbart fortsat med EFSA’s uafhængighed. For den danske repræsentant i dag i EFSA’s bestyrelse er Jan Mousing, der er direktør i SEGES, landbrugserhvervets lobbyorganisation, der tidligere havde navnet: Videncenter for Svineproduktion. 

Det kniber åbenbart fortsat med EFSA’s uafhængighed. For den danske repræsentant i dag i EFSA’s bestyrelse er Jan Mousing, der er direktør i SEGES.

Søren Wium-Andersen
Biolog og cand.scient.

Lobbyisterne er trængt for langt ind
5. maj 2014 udsendte EFSA en rapport, der foreslog en reduktion af forbruget af zink i dyrefoder. 

Alene i den danske svineindustri anvendes der årligt mere end 1200 tons zink. Størstedelen af zinken deponeres sammen med gyllen på markerne omkring svineindustrierne. 

Men landbrugsindustrien fulgte ikke op på EFSA’s anbefaling om at skære ned på forbruget af zink. 

Først i efteråret 2015 påbegyndte svineindustrien undersøgelser af konsekvenserne af en mulig zinkreduktion i foderet, efter at DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, har påvist, at et landbrugsareal, der er større end Fyn, har problematiske forhøjede zinkværdier. 

Derfor finder jeg, at der er gode grunde til, at EU-Kommissionen igen begynder at interessere sig for EFSA’s uafhængighed af lobbyorganisationerne. 

For selv om der er rettet op på en del af den kritik, som specielt EU-ombudsmanden rejste, så synes der fortsat at være behov for opmærksomhed om EFSA’s uafhængighed.

Landbruget skal møde nye krav
Når specielt svineindustriens zinkforbrug skal drøftes på et samrådsmøde i Folketinget 25. november, vil der være lejlighed til at få belyst ministerens indstilling til den meget forsinkede reaktion på EFSA’s anbefalinger til zinkindholdet i foderet. 

Jeg vil håbe, at diskussionerne munder ud i et helt nyt krav til landbruget, nemlig en betydelig reduktion i landbrugets anvendelse af zink og kobber, således at jordens dyrkningskvalitet ikke ofres for hurtig økonomisk vindings skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00