Debat

WWF: Her er vores ønsker til eftersynet af Naturstyrelsen

DEBAT: Miljøministeren eftersyn af Naturstyrelsens forvaltning er tiltrængt. I WWF vil man opfordre ministeren til at få natur og biodiversitet ind på førstepladsen i styrelsen i stedet for skovdrift, skriver Thor Hjarsen. 

Ved at udlægge arealer til vild og oplevelsesrig natur, kan staten med stor sandsynlighed tjene mere på øget omsætning fra turisme end på statsskovdrift, mener Thor Hjarsen, WWF.
Ved at udlægge arealer til vild og oplevelsesrig natur, kan staten med stor sandsynlighed tjene mere på øget omsætning fra turisme end på statsskovdrift, mener Thor Hjarsen, WWF.Foto: WWF Verdensnaturfonden/Niclas Jessen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

For nyligt florerede billeder af maskinbarberingen af Gudenåens kilder på de sociale medier. Først hed det sig, at barberingen aldrig havde været bestilt, men ved nærmere eftersyn i Naturstyrelsen viste det sig, at det har foregået kontinuerligt de sidste 12 år.

Ord og handling følges ikke altid ad i Naturstyrelsen, og de seneste år har skandalerne stået i kø på styrelsens arealer. Før historien fra Gudenåen så vi blandt andet et hav af gylle spredt ud ved Natura 2000-natur og beskyttede vandløb i Teglstrup Hegn, ligesom vi har set fredede orkidéer, der blev begravet i muldjord på Vestamager.

Sagerne afslører et tydeligt behov for en ny retning og et nyt fokus i statens naturforvaltning med ambitioner og mål, der starter og slutter med Naturstyrelsen. Men det kræver politisk prioritering og mandat.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Biodiversitetskrisen
I minutterne efter miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens møde med NGO’ere og forskere sidste uge udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse om, at nu skal Naturstyrelsen til serviceeftersyn. Det lyder godt og er tiltrængt. Men som ved ethvert andet syn skal det gøres ordentligt og af de rette fagfolk. Det mangler vi endnu at høre nærmere om.  

Styrelsen er i dag en central forvalter af vores fællesejede naturarv og sidder med det direkte ansvar for fem procent af Danmarks landareal med skove, vådområder, græsland, overdrev og kær.

Naturstyrelsen skyder ansvaret for naturens tilstand på statsejede naturarealer væk fra sig selv og over på den enkelte landmand. Det er helt uhørt.  

Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

Man skulle tro, at disse arealer var dedikeret naturen og de vilde arter. Men ak nej, en stor andel af vores fællesejede naturarv bruges til at producere tømmer, flis, hvede, byg, kløver, hestebønner og kød.

Og det er til trods for, at vi står midt i en global og national biodiversitetskrise. Danmark har endda tiltrådt aftaler i den internationale Biodiversitetskonvention om at bidrage til det globale mål om, at 17 procent af landjorden naturbeskyttes inden 2020. Sammen med 195 andre lande i verden har vi også erklæret os enige i, at truede arters tilbagegang skal stoppes, samt forpligtet os til at genoprette ødelagte økosystemer.

Frem for at kaste håndklædet i ringen og til selve synet af Naturstyrelsen måske kun skifte ”en pakning og et tændrør”, vil WWF Verdensnaturfonden insistere på, at regeringen tager skruenøglen i den anden hånd og udviser politisk vilje til en ambitiøs indsats både nu og efter et valg. Det skylder vi naturen.

Drop udbuddene
I WWF Verdensnaturfonden er vi slet ikke i tvivl om, at staten må gå forrest i kampen for naturen. Der må skabes plads til den vildere natur i Danmark, især på de arealer, som vi ejer i fællesskab. Der er brug for at køre minimumsforvaltningen på skrotpladsen og i stedet slå et slag for biodiversiteten.

Det første, der kan gøres, er at gå væk fra de nuværende udbudsbetingelser for naturplejegræsning. I dag sættes mange tusinde hektar statsejet og naturbeskyttet eng, overdrev og skove i udbud til danske landmænd og andre med husdyr. De kan byde på dem i økonomisk konkurrence med hinanden, hvorefter det overlades til den enkelte forpagter at afgøre, om der skal søges EU’s grundbetaling på arealer med naturplejegræsning. Og man kan ikke fortænke forpagterne i at søge grundbetaling, da det er den højeste græsningsstøtte, man kan få fra EU. Det er dog samtidig også den mest naturskadelige.

Naturstyrelsen skyder dermed ansvaret for naturens tilstand på statsejede naturarealer væk fra sig selv og over på den enkelte landmand. Det er helt uhørt.

Naturtilstanden i statsejet natur skal selvfølgelig kun være Naturstyrelsens ansvar. Og grundbetalingen bør i fremtiden kun søges, hvis det i hvert enkelt tilfælde kan dokumenteres biologisk, at driften, der følger med, fremmer biodiversitet.

Læs også

Forskernes rådgivning
Dernæst bør Naturstyrelsen følge forskernes rådgivning i langt højere grad. I dag udbydes græsning med krav om får, selvom det er velkendt, at fårene målrettet foretrækker blomstrende urter i stedet for græsser. Resultatet er overgræssede naturarealer uden de blomster, der er insekternes fødegrundlag.

Endeligt bør statslig landbrugsdrift stoppes og de statslige marker overlades til naturen. Alene af den grund, at arterne i Danmark mangler plads, plads og atter plads. Statens arealer i Molsbjerge, Kalø Gods og øen Lindholm kunne alle være vild natur i stedet for statslandbrug.

Der er enorme naturpotentialer, men i stedet fodres eksempelvis køerne intensivt med hø, der høstes nede ad bakken omkring Kalø Gods. Igen i strid med forskerkonsensus. 

Staten har netop haft landbrugsdriften – med gyllespredning – i Kalø Vig i udbud for de næste fem år. En oplagt chance for at skabe en national naturattraktion omkring Kalø Gods er forspildt, og vi må spørge, hvordan landbrug i denne form kan være Naturstyrelsens opgave − i en nationalpark − i et Natura 2000-område?

Og så netop i det land i hele verden, der har næstmindst natur − overhovedet. I stedet kunne der omkring de smukke godsbygninger skabes den græslandsnatur, som vi så desperat mangler i Danmarks natur.

Naturstyrelsens handlinger tager afsæt i en intern landbrugspolitik, hvor man har pålagt sig selv at skabe de økonomisk mest fordelagtige vilkår. Men derved ender det i halve løsninger for naturen.

Der har ikke været hverken en offentlig eller politisk diskussion af denne landbrugspolitik. Og den er heller ikke blevet vurderet af biodiversitetsforskerne.

Naturstyrelsens virke må og skal have bedre biodiversitet både som ramme og mål. Og evidensbaserede metoder må finde anvendelse. Ellers giver det ingen mening. Og ansvaret er politikernes.

Turisme fremfor skovdrift
Man behøver ikke at gå på kompromis med økonomien. I dag har staten overskud i omegnen af 50-60 millioner kroner årligt på skovdriften på landsplan. Turister lægger over 50 milliarder kroner i Danmark hvert år, hvor mere end halvdelen er kyst- og naturturisme.

Ved at udlægge arealer til vild og oplevelsesrig natur kan staten med stor sandsynlighed tjene mere på øget omsætning fra turismen end på statsskovdrift.

Det er bare den direkte samfundsnyttige værdi. Dertil kommer andre nytteværdier af vild, statsejet natur for folket inden for sundhed, uddannelse og fritid samt for eksempel stigende ejendomsværdier omkring store vilde naturområder. De analyser mangler vi stadig at se.

WWF Verdensnaturfondens skal opfordre til, at det lovede serviceeftersyn går maskinen grundigt igennem. Måske kan vi risikere, at pladerne klippes, hvilket vi så tager med, og Naturstyrelsen 2.0 må opbygges.

Men i det mindste forventer vi, at et folketingsflertal skaber de nødvendige rammer, for at styrelsen kan blive den nationale motor, der får natur og biodiversitet ind på førstepladsen i stedet for sin egen økonomi.

Sker det, forudser vi, at Danmark alligevel kan komme lidt tættere på målstregen for både de globale og EU’s biodiversitetsmål. Også inden 2020. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thor Hjarsen

Projektleder, Hempelfonden
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1997)

0:000:00