WWF: Kameraer pa fiskefartøjer gavner fiskeriet nu og i fremtiden

DEBAT: Kamera på fiskefartøjer er både nødvendigt og gavnligt. Hvis torskebestanden i Kattegat skal forbedres og jomfruhummerfiskeriet skal opretholdes, er det ikke nok med en app, som en gruppe fiskere foreslår, skriver Henrike Semmler Le.

Af Henrike Semmler Le
Seniorrådgiver for hav og fiskeri, WWF Verdensnaturfonden

For nylig var Læsø Fiskeriforening, der er medlem af Danmarks Fiskeriforening, i foretræde hos Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg. På Folketingets hjemmeside er det muligt at læse det idéoplæg, der dannede grundlag for foreningens foretræde, hvor særligt regeringens projekt med kameramonitering er blevet diskuteret.

Vi bifalder i den grad, at Miljø- og Fødevareudvalget lytter til lokale observationer og betænkeligheder. Men vi finder det bekymrende, når fiskeriorganisationer foreslår alternativer til kameramonitering, der reelt ikke løser den opgave, som moniteringen har til formål at løse. Og vi undrer os over, at fiskeriets organisationer fortsat mener, at fiskeri med bundslæbende redskaber, herunder bundtrawl, ikke er skadeligt for torskebestanden, når både forskning og myndighedernes undersøgelser peger på det modsatte.

I det følgende vil vi derfor udfolde de problematikker, vi oplever ved fiskeriforeningens idéoplæg, så medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget sammen med resten af Folketinget får mulighed for at træffe beslutninger om fremtiden for Danmarks marine områder på et oplyst grundlag, herunder hvorfor kameramonitering giver mening.

Sunde fiskebestande er grundlaget for fremtidens fiskeri
Havnaturens tilstand i Kattegat er stærkt ugunstig, og fiskeriet spiller en rolle. Størrelsen på gydebestanden af Kattegattorsk har været historisk lav i en årrække, og fiskeriet herhjemme har fortsat store bifangster og udsmid.

Det står klart, hvis fiskernes egen registrering i deres elektroniske logbøger over bifangst sammenlignes med data fra fiskerikontrollen og observatørdata. Fiskerne registrerer 1,59 procent af undermålstorsk, altså torsk som endnu ikke kan gyde, mens myndighedernes fiskerikontrolundersøgelser i samme område med samme redskab viser 25,47 procent undermålstorsk i 2019.

Den markante forskel skaber behovet for at tage teknologier i brug, der kan reducere bifangster og udsmid, så der også er fisk at fange fremover.

Fiskeriet herhjemme er afhængigt af, at de mindre fisk kan vokse sig store og selv gyde. Det gælder også torskefiskeriet i Kattegat. Og her er kameraet en effektiv løsning, der netop kan beskytte havet, fiskebestandene og lovlydige fiskere mod overfiskeri.

App og monitering bør gå hånd i hånd
I dag er Landingsforpligtelsen det eneste værktøj, der ansporer til selektivt og ansvarligt fiskeri, men den kan ikke understøttes med en app alene, som fiskeriforeningen ellers præsenterer som en mulighed i sit idéoplæg.

Fiskeriforeningen henviser til en eksisterende app, som skotske fiskere efter sigende udvikler i tæt samarbejde med forskere fra University of Aberdeen. Men problemet er, at den skotske app er udviklet med henblik på intern kommunikation mellem fiskerne for at undgå uønskede bifangster, ikke for at sikre overblik over bifangster og udsmid.

En forsker fra Aberdeen University, som har været med til at udvikle appen, påpeger, at appen endnu ikke har vist de ønskede resultater og understreger endda, at man ikke må forveksle en Real Time Information-dataindsamling, som den app fiskeriforeningen foreslår, med elektronisk monitorering med kamera udviklet til compliance-formål.

Den skotske app er en god idé. For et værktøj, der bidrager til, at fiskerne undgår uønskede fangster, er afgjort relevant, men hvis sådan et værktøj skal afhjælpe den nuværende situation, er det helt afgørende, at det kan dokumentere, at fiskerne registrerer de reelle fangster.

Det kan appen ikke, og derfor kan den ikke dække behovet for en teknologi, der sikrer overholdelse af gældende regler, som kameraprojektet i Kattegat netop har til formål.

Tilpas hellere redskaber end Landingsforpligtelsen
Med Kattegat-torskebestandens nuværende forfatning er der ingen vej uden om kameramonitering.

Uden opsyn vil eneste løsning være et de facto forbud mod alle fangster af torsk i Kattegat. Det har det Internationale Havundersøgelsesråd ICES, der rådgiver EU-Kommissionen om de årlige fiskekvoter, allerede foreslået, men en lukning af torskefiskeriet i Kattegat vil samtidig medføre en lukning af det danske jomfruhummerfiskeri, for man kan ikke fiske jomfruhummere med trawl uden også at fange torsk. Dermed risikerer vi at lukke to ikoniske og vigtige fiskerier herhjemme, hvis kameraopsynet udskydes, og det kan ingen være tjent med.

Fremfor at gå imod kameraprojektet og forsøge at tilpasse landingsforpligtelsen, som fiskeriforeningen ønsker i sit idéoplæg, er det i stedet oplagt at se mod Sverige. Her bruger de jomfruhummerfiskere, som fisker med trawl, den såkaldte ’svenske rist’, hvor et vindue i trawlnettet er placeret halvvejs inde i nettet, så fiskene kan svømme ud af nettet igen, mens jomfruhummerne fortsætter ned i enden af nettet.

Undersøgelser viser, at der er under 1,5 procent torsk som bifangst i den svenske rist i jomfruhummerfiskeriet, så det vil i den grad være til fiskernes fordel at benytte sådanne mere selektive redskaber.

Der findes et utal af variationer af flugtvinduet i trawlnettet tilpasset efter, hvilke arter der skal fanges, og hvilke arter der skal undgås. Sammen med kameraerne vil en overgang til den svenske rist vil med al sandsynlighed give en øjeblikkelig positiv virkning, som er til glæde for både fiskerne og havnaturen.

Bundtrawl er skadeligt
For som afslutning må tiden efterhånden være inde til én gang for alle at slå fast, at fiskeri med bundslæbende redskaber såsom bundtrawl er skadeligt for havbundens økosystemer og dyreliv som torsk, jomfruhummere og mange andre af havets arter er afhængige af.

Der findes utallige studier, der dels viser, at fiskeri med bundtrawl udjævner havbunden, hvilket fører til mindre biodiversitet og færre dyr i havbundens økosystemer og dels, at der opstår gavnlige effekter, når bundtrawl ophører.

Se for eksempel DTU Aqua-rapporten ’Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri’ eller Aarhus Universitets rapport ’Effekten af bundtrawling på bundfaunasamfund i Kattegat’. Begge dokumenterer, at bundtrawl enten med det samme eller over tid forstyrrer havbunden fysisk og ommøblerer havbundens dyr og plantesamfund.

I et dansk studie fra 2018 bliver netop Kattegats bunddyr i dag sammenlignet med de bunddyrssamfund, der fandtes helt tilbage i 1880’erne. Studiet viser, at arterne i de bundtrawlede områder er erstattet af mindre, kortlivede og hårdføre arter, som er tilpasset et forstyrret miljø. Det er ligeledes påvist, at bundtrawl ikke bare mindsker antallet af arter men også antallet af dyr. Det betyder altså, at torskens føde er påvirket både på kvalitet og mængde, hvorfor torskebestanden i sidste ende er påvirket af bundtrawl, selvom fiskeriforeningen mener det modsatte i sit idéoplæg.

Desuden har en række danske og svenske forskere konkluderet i 2017, at det kan være hensigtsmæssigt at fange jomfruhummere i Kattegat med tejner fremfor bundtrawl, hvis Danmark ønsker at nå sine miljømål for havbundens tilstand (jævnfør Havstrategidirektivet) og begrænse udsmid.

De samlede konsekvenser burde ikke være en overraskelse for nogen, som i forvejen ved, at bundtrawl er et meget stort redskab, der slæbes hen over og skærer flere centimeter ned i havbunden. Der er alt for mange beviser på, at det står helt galt til, og derfor er det nødvendigt, at alle løfter deres del af ansvaret.

Vi er alle sammen interesseret i at gøre vores samspil og brug af naturens ressourcer mere bæredygtige. Det er der nemlig også fremtid i for de kommende generationer.

Kameramonitering er en løsning på vejen til en sund havnatur og et sundt fiskeri – en løsning, hvor fiskerne kan vise, at de vil være en del af løsningen, og hvor fiskerne faktisk kan spile en afgørende rolle at finde smartere måder at forvalte vores fælles hav på. Samtidig er det en mulighed for dansk fiskeri at blive toneangivende i Europa og være med til at definere, hvordan det bæredygtige fiskeri skal se ud i fremtiden.

Forrige artikel S om miljøregler: Landmænd skal behandles ens i alle kommuner S om miljøregler: Landmænd skal behandles ens i alle kommuner Næste artikel Fiskeriforening: Kameraovervågning er ikke mirakelmedicin Fiskeriforening: Kameraovervågning er ikke mirakelmedicin
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.