WWF: Kameraer pa fiskefartøjer gavner fiskeriet nu og i fremtiden

Af Henrike Semmler Le
Seniorrådgiver for hav og fiskeri, WWF Verdensnaturfonden

For nylig var Læsø Fiskeriforening, der er medlem af Danmarks Fiskeriforening, i foretræde hos Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg. På Folketingets hjemmeside er det muligt at læse det idéoplæg, der dannede grundlag for foreningens foretræde, hvor særligt regeringens projekt med kameramonitering er blevet diskuteret.

Vi bifalder i den grad, at Miljø- og Fødevareudvalget lytter til lokale observationer og betænkeligheder. Men vi finder det bekymrende, når fiskeriorganisationer foreslår alternativer til kameramonitering, der reelt ikke løser den opgave, som moniteringen har til formål at løse. Og vi undrer os over, at fiskeriets organisationer fortsat mener, at fiskeri med bundslæbende redskaber, herunder bundtrawl, ikke er skadeligt for torskebestanden, når både forskning og myndighedernes undersøgelser peger på det modsatte.

I det følgende vil vi derfor udfolde de problematikker, vi oplever ved fiskeriforeningens idéoplæg, så medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget sammen med resten af Folketinget får mulighed for at træffe beslutninger om fremtiden for Danmarks marine områder på et oplyst grundlag, herunder hvorfor kameramonitering giver mening.

Sunde fiskebestande er grundlaget for fremtidens fiskeri
Havnaturens tilstand i Kattegat er stærkt ugunstig, og fiskeriet spiller en rolle. Størrelsen på gydebestanden af Kattegattorsk har været historisk lav i en årrække, og fiskeriet herhjemme har fortsat store bifangster og udsmid.

Det står klart, hvis fiskernes egen registrering i deres elektroniske logbøger over bifangst sammenlignes med data fra fiskerikontrollen og observatørdata. Fiskerne registrerer 1,59 procent af undermålstorsk, altså torsk som endnu ikke kan gyde, mens myndighedernes fiskerikontrolundersøgelser i samme område med samme redskab viser 25,47 procent undermålstorsk i 2019.

Den markante forskel skaber behovet for at tage teknologier i brug, der kan reducere bifangster og udsmid, så der også er fisk at fange fremover.

Fiskeriet herhjemme er afhængigt af, at de mindre fisk kan vokse sig store og selv gyde. Det gælder også torskefiskeriet i Kattegat. Og her er kameraet en effektiv løsning, der netop kan beskytte havet, fiskebestandene og lovlydige fiskere mod overfiskeri.

App og monitering bør gå hånd i hånd
I dag er Landingsforpligtelsen det eneste værktøj, der ansporer til selektivt og ansvarligt fiskeri, men den kan ikke understøttes med en app alene, som fiskeriforeningen ellers præsenterer som en mulighed i sit idéoplæg.

Fiskeriforeningen henviser til en eksisterende app, som skotske fiskere efter sigende udvikler i tæt samarbejde med forskere fra University of Aberdeen. Men problemet er, at den skotske app er udviklet med henblik på intern kommunikation mellem fiskerne for at undgå uønskede bifangster, ikke for at sikre overblik over bifangster og udsmid.

En forsker fra Aberdeen University, som har været med til at udvikle appen, påpeger, at appen endnu ikke har vist de ønskede resultater og understreger endda, at man ikke må forveksle en Real Time Information-dataindsamling, som den app fiskeriforeningen foreslår, med elektronisk monitorering med kamera udviklet til compliance-formål.

Den skotske app er en god idé. For et værktøj, der bidrager til, at fiskerne undgår uønskede fangster, er afgjort relevant, men hvis sådan et værktøj skal afhjælpe den nuværende situation, er det helt afgørende, at det kan dokumentere, at fiskerne registrerer de reelle fangster.

Det kan appen ikke, og derfor kan den ikke dække behovet for en teknologi, der sikrer overholdelse af gældende regler, som kameraprojektet i Kattegat netop har til formål.

Tilpas hellere redskaber end Landingsforpligtelsen
Med Kattegat-torskebestandens nuværende forfatning er der ingen vej uden om kameramonitering.

Uden opsyn vil eneste løsning være et de facto forbud mod alle fangster af torsk i Kattegat. Det har det Internationale Havundersøgelsesråd ICES, der rådgiver EU-Kommissionen om de årlige fiskekvoter, allerede foreslået, men en lukning af torskefiskeriet i Kattegat vil samtidig medføre en lukning af det danske jomfruhummerfiskeri, for man kan ikke fiske jomfruhummere med trawl uden også at fange torsk. Dermed risikerer vi at lukke to ikoniske og vigtige fiskerier herhjemme, hvis kameraopsynet udskydes, og det kan ingen være tjent med.

Fremfor at gå imod kameraprojektet og forsøge at tilpasse landingsforpligtelsen, som fiskeriforeningen ønsker i sit idéoplæg, er det i stedet oplagt at se mod Sverige. Her bruger de jomfruhummerfiskere, som fisker med trawl, den såkaldte ’svenske rist’, hvor et vindue i trawlnettet er placeret halvvejs inde i nettet, så fiskene kan svømme ud af nettet igen, mens jomfruhummerne fortsætter ned i enden af nettet.

Undersøgelser viser, at der er under 1,5 procent torsk som bifangst i den svenske rist i jomfruhummerfiskeriet, så det vil i den grad være til fiskernes fordel at benytte sådanne mere selektive redskaber.

Der findes et utal af variationer af flugtvinduet i trawlnettet tilpasset efter, hvilke arter der skal fanges, og hvilke arter der skal undgås. Sammen med kameraerne vil en overgang til den svenske rist vil med al sandsynlighed give en øjeblikkelig positiv virkning, som er til glæde for både fiskerne og havnaturen.