Om  
Karen Ellemann

Karen Ellemann skifter kreds: Erstatter tidligere DF'er

Den tidligere Venstreminister Karen Ellemann forlader Brøndbykredsen efter 12 år og bliver i stedet Gentoftes fremtidige folketingskandidat.

Sofie Hvemon

Venstres afdeling i Gentofte valgte onsdag aften Karen Ellemann som partiets kandidat til folketingsvalget. Det skriver Venstre i Gentofte i en pressemeddelelse.

Karen Ellemann har i hele sin folketingskarriere været opstillet for Brøndbykredsen, hvor hun altså har været tilknyttet siden 2007.

”Jeg er meget taknemmelig over den tillid Venstres medlemmer i Gentofte har vist mig ved at vælge mig som deres lokale folketingskandidat,” siger Karen Ellemann i pressemeddelelsen. ”Gentoftekredsen er en stærk Venstreforening med rigtig mange aktive medlemmer, og jeg ser frem til vores samarbejde.”

Karen Ellemann erstatter dermed Colette Brix, der har været Venstres folketingskandidat i Gentofte siden 2016. Til sidste folketingsvalg fik Colette Brix 160 personlige stemmer, hvilket ikke var nok til at blive valgt ind. Colette Brix har før siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Da både Gentoftekredsen og Brøndbykredsen er en del af Københavns Omegns Storkreds, kan hele storkredsen stadig stemme personligt på Karen Ellemann til næste folketingsvalg. Til sidste folketingsvalg fik hun 8.238 personlige stemmer i storkredsen.

Venstre i Gentofte ønsker Karen Ellemann stort tillykke:

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

0:000:00