Kommentar af 
Carolina Magdelena Maier

Carolina M. Maier: S-ordfører moraliserer og polariserer i debat om sexarbejde

KOMMENTAR: Det er nedslående at læse om S-ordfører Camilla Fabricius' syn på sexarbejde, for det er en lang skriveøvelse i selvmodsigelse og moralske kvababbelser. En indsats på området må favne både lykkelige og ulykkelige ludere, skriver Carolina M. Maier.

Når man insisterer på, at en kvinde ikke af egen drift kan vælge at blive sexarbejder, er det udtryk for en normativ og bedrevidende holdning til andre menneskers livsvalg, skriver Carolina M. Maier.
Når man insisterer på, at en kvinde ikke af egen drift kan vælge at blive sexarbejder, er det udtryk for en normativ og bedrevidende holdning til andre menneskers livsvalg, skriver Carolina M. Maier.Foto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg tabte næsten kæben ned i morgenkaffen, da jeg en lørdag formiddag læste interviewet om regeringens holdning til sexarbejde med Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, her i Altinget.

Emnet er blevet varmt igen, efter at socialminister Astrid Krag (S) har besluttet at nedlægge den arbejdsgruppe, som tidligere socialminister Mai Mercado oprettede, og som havde til opgave at undersøge muligheden for at give sexarbejdere bedre rettigheder på arbejdsmarkedet.

Det grundlæggende argument for at nedlægge arbejdsgruppen er ifølge socialministeren, at det er forkert at betragte sexarbejde som et erhverv. Det er, mener regeringen, et socialt problem, som kvinderne skal hjælpes ud af.

Så langt, så godt. Når så regeringen skal argumentere for sin position, så går det imidlertid helt galt. Interviewet med Camilla Fabricius er en lang skriveøvelse i selvmodsigelse og moralske kvababbelser, som intet har med fornuft, perspektiv og et oprigtigt ønske om at gøre verden til et bedste sted for sexarbejderne at gøre.

Fakta
Carolina Magdalene Maier (f. 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg bliver så ked af, at debatten om sexarbejde er så polariseret, unuanceret og – undskyld mig – bornert og snerpet.

Lad mig forklare, hvorfor interviewet er så nedslående læsning:

Sandheden er jo hverken, at alle sexarbejdere gør det af fri vilje, eller at ingen gør det af fri vilje. Sandheden ligger – som altid – et sted midt imellem.

Carolina Magdalene Maier

For det første abonnerer interviewet på den tykke dobbeltmoral i, at man som regering ikke vil anerkende et erhverv, men gerne vil have erhvervets indtægter i skattebøssen. På spørgsmålet om, hvad logikken er i, at man er selvstændig erhvervsdrivende, men ingen rettigheder har, må Fabricius da også melde hus forbi. Som hun siger: "Jeg har ikke overvejet det på den måde".

Senere svarer hun Altinget i en mail, at regeringen ikke vil undtage sexarbejdere fra at betale skat, fordi at regeringen godt nok ikke anser prostitution som et almindeligt arbejde, men heller ikke et ulovligt arbejde, og derfor skal man altså betale skat.

Den går altså ikke, venner. Her må I se jer selv i øjnene og vælge. Enten så betragter I sexarbejde som et erhverv, og så giver det skattekroner, og ellers må I undvære mønterne i kassen.

For det andet bruger Camilla Fabricius et af de klassiske argumenter imod sexarbejde, som modstanderne af sexarbejde efterhånden har hevet op af tasken lidt for mange gange; nemlig at det jo ikke går at sende en arbejdsløs i jobprøvning som sexarbejder. Underforstået, altså, at det ville man blive, såfremt erhvervet blev legalt.

Det er ligefrem pinligt, at man ikke kan finde på bedre argumenter, og derfor må hive et så banalt et af slagsen frem. Lad mig blot spørge i flæng: Kommer arbejdsløse i jobprøvning som ambulanceførere? Som læger? Som stewardesser? Som talepædagoger? Nej, vel. Og jeg kunne fortsætte listen.

Pointen er naturligvis, at der er masser af erhverv i Danmark, som af forskellige årsager ikke er oplagte til jobprøvning.

Læs også

For det tredje laver Fabricius en direkte årsagssammenhæng mellem besparelser på velfærd (lærere og pædagoger) og sexarbejde. Hun siger ligefrem, at "når man har sparet så meget i velfærdssystemet, at lærerene og pædagogerne ikke har tid til at se børnene i øjenhøjde og give dem kram, og barneplejerskerne ikke har tid til at hjælpe udsatte mødre med at forstå, hvordan børn giver udtryk for deres behov, så kan vi se det her".

Det er altså en ret vild kausal forklaring. For det, Fabricius her siger, er, at årsagerne til, at nogle kvinder ender som sexarbejdere, er, at de som børn har haft for lidt kontakt med lærere og pædagoger, og at manglen på vejledning fra "barneplejersker" (jeg tror, der menes sundhedsplejersker) har betydet, at deres mødre ikke har kunnet vurderes deres egne børns behovsudtryk.

Man kan ironisere og sige, at så bliver markedet da nok mættet om 20 års tid, når vi tager de normeringer, vi ser i institutionerne i dag, i betragtning. Men det er for alvorligt at more sig over.

Det er bare uendeligt trist, at man som politiker griber til så fuldstændig udokumenterede årsagsforklaringer, om end det ikke er overraskende, at det for en socialdemokrat er velfærdsstaten, der både skal skabe det sunde menneske og senere hjælpe det ud af de problemer, som velfærdsstaten har besluttet, at det har.

For det fjerde stigmatiserer Camilla Fabricius de kvinder, der har valgt at stå offentligt frem og fortælle, at de rent faktisk er glade for deres arbejde og bare gerne vil have nogle rettigheder. Hun siger i interviewet, at disse kvinder har som brand, at de er "lykkelige ludere", og hun fortsætter, at hun aldrig har mødt nogen, der arbejder frivilligt som sexarbejder.

Her bliver jeg simpelthen nødt til at anfægte det unuancerede syn på en verden, som er så enormt kompleks. Selvfølgelig er der sexarbejdere, der er i erhvervet frivilligt. Jeg har mødt flere af dem. Og selvfølgelig er der sexarbejdere, som er det af nød, fordi de har oparbejdet gæld eller har et misbrug, de skal finansiere. Begge former for sexarbejdere findes – og sikkert også flere.

Derfor er denne insisteren på, at det ikke er menneskeligt muligt, at en kvinde af egen drift og ønske har valgt at erhverve sig som sexarbejder, udtryk for en normativ og bedrevidende holdning til andre menneskers livsvalg.

Selvom Fabricius forsøger at pakke det ind, lykkes det ikke. Som hun siger: "Jeg synes ikke, det er min opgave at dømme. Jeg håber virkelig ikke, der er nogen af dem, jeg kender, der gør det." Den sidder vist lige der, hvor den ikke kan misforstås.

Men en sådan tilgang til andres menneskers livsvalg fra en siddende regering er bekymrende, fordi den tager patent på, hvordan vi lever et "rigtigt" liv. Det bør vi alle sammen holde os for gode til, ikke mindst politikerne.

Virkeligheden er kompleks. I den findes der både lykkelige og ulykkelige ludere. Og derfor bør en politisk indsats på området favne bredt: Den skal både give rettigheder til de kvinder, der gerne vil blive i erhvervet, og exitmuligheder til dem, der gerne vil ud.

Debatten om sexarbejde er kompleks. Og den er svær, fordi mange politikere har så stærke personlige holdninger til emnet. Men vi hjælper ingen ved at moralisere over andres livsvalg.

Sandheden er jo hverken, at alle sexarbejdere gør det af fri vilje, eller at ingen gør det af fri vilje. Sandheden ligger – som altid – et sted midt imellem. Det er både/og – ikke enten/eller.

Derfor må de politiske løsninger også favne bredt og både give arbejdsmarkedsrettigheder til de kvinder, der selvstændigt vælger at erhverve sig som sexarbejdere og exit-hjælp til dem, der er fanget i en ond spiral og gerne vil ud af branchen.

Det koster intet andet end respekt at anerkende, at nogle mennesker træffer livsvalg, man ikke selv ville have truffet.

-----

Carolina Magdalene Maier (f. 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00