Dagens overblik: SF vil indføre 'reklamer ja tak'-politik

NYHEDSOVERBLIK: Man skal aktivt sige "ja tak" til at få reklamer ind ad brevsprækken, lyder et forslag fra SF. Og så vil finansminister Nicolai Wammen præsentere sin skitse til finanslov i dag. Få dit overblik her.

SF's Carl Valentin uddeler foldere med partiformand Pia Olsen Dyhr på Christianshavn Torv under valgkampen. Han vil med nyt forslag gøre det sværere for virksomheder at sende reklamer til folks brevsprækker.
SF's Carl Valentin uddeler foldere med partiformand Pia Olsen Dyhr på Christianshavn Torv under valgkampen. Han vil med nyt forslag gøre det sværere for virksomheder at sende reklamer til folks brevsprækker.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Godmorgen og velkommen til fredagens politiske nyhedsoverblik.

Igen i dag mødes partierne til finanslovsforhandlinger, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) oplyser, at han vil lægge ”den endelige skitse” til finansloven frem.

Men spørger man De Radikales Morten Østergaard, er der stadig et stykke vej endnu, hvilket han gav udtryk for ovenpå gårsdagens fem timer lange forhandlinger, der sluttede kort før midnat.

Regeringens øvrige støttepartier lader dog til at være mere optimistiske.

”Jeg deler ikke Morten Østergaards pessimisme. Der er slet ikke så langt til målet, som De Radikale giver udtryk for,” siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til TV 2 News her til morgen.

SF vil have samtykkeordning på papirreklamer
Hvis du vil have Super Brugsens ugentlige tilbud på mælk og medister ind ad brevsprækken, så skal det fremover være noget, du aktivt har sagt ja til.

Sådan lyder det i et nyt forslag fra SF's miljøordfører Carl Vallentin på Twitter i anledning af den årlige shop-amok-dag bedre kendt som Black Friday.

Forslaget kommer kort tid efter, at koncernen Coop har sendt et åbent brev til klimaminister Dan Jørgensen (S) med en opfordring til at forbyde de trykte reklamer ved lov. Så langt ønsker SF dog ikke at gå.

Og i øvrigt ... I Frankrig tager politikerne nu andre midler i brug for at komme overforbruget til livs.

Her har den tidligere miljøminister Delphine Batho fra det franske socialistparti stillet lovforslag om at forbyde Black Friday. Det skriver Daily Telegraph.

Hun og flere andre franske politikere foreslår blandt andet, at reklamer for den store shoppingdag bliver stemplet som "aggressiv kommerciel praksis", hvilket allerede er strafbart under fransk lovgivning og kan give op til ti års fængsel og en bøde på 300.000 euro.

Marcus Knuth skifter parti
En af Venstres stærkeste Støjberg-støtter, Marcus Knuth, forlader nu partiet Venstre til fordel for De Konservative.

Det oplyser han selv på Facebook her til morgen.

Han sender samtidig nogle pæne ord til formanden Jakob Elleman-Jensen, men gør det klart, at uenigheden med ham på særligt udlændingeområdet har været afgørende for hans beslutning.

"Det var Jakob Ellemann, der for syv år siden fik mig ind i politik og ind i Venstre. Jakob har været som en politisk storebror for mig, og jeg har den allerstørste respekt for Jakob som kammerat, som menneske og som leder af Venstre. Det vil jeg altid have. Men vi har også været bevidste om, at vi ikke altid har de samme holdninger – specielt ikke, når det gælder værdi- og udlændingepolitikken," skriver han blandt andet. 

Få børn benytter ghettopakkens læringstilbud
Da VLAK-regeringen sidste år gennemførte den såkaldte ghettopakke med støtte fra Socialdemokratiet og DF, forventede man, at 500 børn ville påbegynde et obligatorisk læringstilbud inden for et år.

Konsekvensen ved ikke at tilmelde sit barn det obligatoriske læringstilbud var en fjernelse af børnechecken, såfremt barnet heller ikke var skrevet op i anden daginstitution.

Men foreløbig – i lovens første fire måneder – er kun otte børn begyndt i læringstilbuddet.

Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en opgørelse fra Fagbladet Børn & Unge.

Børneordfører i SF Jacob Mark mener, at tallet bekræfter de bange anelser, han havde, dengang loven blev vedtaget.

”Man skulle have lyttet til alle de eksperter, der i sin tid sagde, at det obligatoriske læringstilbud var en dårlig idé. Ikke alene er det et ringere tilbud, børnene får sammenlignet med almindelige vuggestuer. Det har også vist sig at være et dyrt og bureaukratisk tilbud,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Der er over de næste fire år afsat 210 millioner kroner til det obligatoriske læringstilbud. Herefter har forligspartierne afsat 94 millioner kroner årligt.

Læs også

Det sker i dag

  • Klokken 8.00: Danmarks Statistik kommer med nye tal for registreret ledighed. Tallene er for oktober 2019.
  • Klokken 09.00: Den store svindelsag, hvor Britta Nielsen er tiltalt for at have stjålet 117 millioner kroner fra de offentlige kasser, fortsætter ved Københavns Byret.
  • Klokken 10.00: Folketingets Europaudvalg holder møde. På dagsordenen er et samråd med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vedrørende statsministerens udtalelse under åbningstalen i Folketinget om et nyt asylsystem.
  • Klokken 11.00: Den afgående formand for Det Europæiske Råd – populært kaldet EU-præsident – Donald Tusk holder overdragelsestale til sin efterfølger, Charles Michel. Formelt tiltræder Michel som formand 1. december.
  • Klokken 12.00: Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, holder pressemøde i Bruxelles. Det sker forud for Nato-topmødet, som finder sted 3.-4. december i London.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00