Dagens overblik: Ny aftale sikrer mere hjælp til ufrivilligt barnløse

Den japanske økonomi skrumper, mens SF vil have flere partier repræsenteret i et af Folketingets vigtigste udvalg. Torsdagens overblik er landet. 

Regeringen og Danske Regioner præsenterede torsdag morgen en ny aftale, der skal hjælpe ufrivilligt barnløse. 
Regeringen og Danske Regioner præsenterede torsdag morgen en ny aftale, der skal hjælpe ufrivilligt barnløse. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix
Søren Dahl

Godmorgen og velkommen til vinterferiens næstsidste politiske overblik.  

Torsdag morgen er der indgået en aftale mellem Danske Regioner og regeringen, der giver ufrivilligt barnløse enlige og par op til seks graviditetsforsøg med reagensglasbehandling.  

Tidligere var det kun muligt at få tre forsøg. Det skriver Ritzau ifølge Politiken

»Hvis man brændende ønsker sig et barn, er det en meget stor sorg ikke at kunne blive gravid. Vi ser desværre, at fertilitetsproblemer og nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte sygdomme i dag«, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V). 

Læs også

Pengene til de ekstra graviditetsforsøg kommer fra finansloven 2024, hvor der blev afsat 45 millioner kroner over tre år til styrket fertilitetsbehandling. 

Tyskland overhaler Japan  

Vi tager et smut over grænsen med nyheden om, at den tyske økonomi har overhalet den japanske, og dermed hopper op på podiet som verdens tredjestørste økonomi.  

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge DR.  

Ifølge nyhedsbureaet har Japan gradvist tabt konkurrence i takt med, at landets befolkning er blevet mindre. Samtidig er den japanske yen faldet i værdi.  

Tysklands bruttonationalprodukt var i 2023 4,5 billioner dollar, mens den japanske nåede 4,2 billioner dollar.  

Afgørelse kan påvirke Nye Borgerliges fremtid  

Overblikket fortsætter i Danmark, hvor DR kan fortælle, at flere juridiske eksperter nu vurderer, at eksklusionen af Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige er sket på et ugyldigt grundlag.  

Det kan ifølge DR få den konsekvens, at partiet alligevel er opstillet Europaparlamentsvalget, samt til næste Folketingsvalg.  

- Måden, det er foregået på, må indebære, at eksklusionen ikke er gyldig, konstaterer juraprofessor og ekspert i foreningsret Rasmus Kristian Feldthusen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. 

Ifølge advokat og dr.jur Erik Hørlyck er et af kravene til en gyldig eksklusion, at et medlem har handlet i strid med Nye Borgerliges vedtægter.

Men det er ifølge eksperten ikke tilfældet for Peter Seier Christensen, der har været i kræftbehandling og sygemeldt siden april 2023.  

Det har ikke været muligt for DR at få en kommentar fra Peter Seier Christensen.  

SF vil have alle partier med i spionudvalg  

Vi runder overblikket af hos SF, der fremover vil have alle partier repræsenteret i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som diskuterer fortrolige oplysninger om statens sikkerhed.

Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.  

I dag er kun de fem største partier i Folketinget repræsenteret i udvalget. 

»Jeg synes, at vi har en høj etik og moral i udvalget vedrørende efterretningstjenesterne. Det tror jeg sagtens, at andre partier også vil kunne håndtere,« siger retsordfører Karina Lorentzen fra SF til Ritzau ifølge Berlingske. 

Argumentet for ikke at give flere partier plads i udvalget har været, at risikoen for læk af fortrolige oplysninger skulle minimeres.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Peter Seier Christensen

MF (NB)
kemiingeniør, ph.d. (DTU 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024