Knud Aarup: Skandaler som den på Borup Skole er et præmieeksempel på depraveret ledelse

Der går en lige linje imellem den manglende opfølgning på mishandling af små elever på Borup Skole og forsvarets manglende mulighed for at skyde med kanoner på krigsskibe.

Det handler om mange års depravering af ledelse. 

En helt igennem katastrofal sag oprulles i disse dage om børn, som igennem flere år har måttet leve med mishandling med seksuel og voldspornografiske undertoner fra andre børn. Forældre er stået frem og har fortalt, at de har hørt rygter for mere end et år siden, men ikke hørt noget fra skolen.

Sagen fra Borup Skole står måske ikke alene, og derfor er det godt, at undervisningsminister Mattias Tesfaye får undersøgt omfanget af børns overgreb mod børn dybere. Men sagen har også en ledelsesmæssig vinkel, og det er den, jeg tager fat i her. 

Når man lukker øjnene for hverdagen 

Hvordan kan den lokale skoleledelse undlade at gribe ind? Hvorfor har man tilsyneladende stillet sig tilfreds med at lave underretninger, men undladt at handle som ledelse lokalt på skolen?

Jeg tror, det skyldes, at skoleledelsen gennem årene har mistet fokus på den konkrete dagligdag i klasseværelset og blandt børnene og lærerne. På den måde handler Borup-sagen om, hvordan ledelsen med årene er blevet mere og mere depraveret.

Man har været mere optaget af at sikre overholdelse af den såkaldt skærpede underretningspligt og indberette til kommunen end at handle ud fra det pædagogiske ledelsesansvar, man som skoleleder har.

Knud Aarup
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark

Det er nemlig den samme undren, man kan få, når krigsskibe igennem 15 år patruljerer rundt i de grønlandske farvande med en kanon, som man ikke kan skyde med. Er der ikke officerer, som bogstaveligt har råbt "vagt i gevær”? Er der episoder, som offentligheden ikke har hørt om endnu, hvor det næsten er gået galt? 

Og når vi ser os om, kan der findes et hav af eksempler på depraveret ledelse i stat, region og kommune: Et nyt ejendomsvurderingssystem, som trods mange milliarder kroner i udgift ikke kan det, som tidligere tiders vurderingsmænd kunne for mere end 15 år siden.

Eller sagen fra Skatteministeriet om Sanjay Shah og den uberettigede udbetaling af udbytterefusion på mere end 12 milliarder kroner. Eller fra Socialministeriet med Britta Nielsens svindel med udbetaling af støtte til sociale projekter for 117 millioner kroner. Eller opførelse af supersygehuse, hvor det regner ind. Eller udstedelse af utilstrækkelige miljøgodkendelse til Nordic Waste ved Randers.

Fælles for alle disse eksempler er, at den konkrete ledelse enten har været fraværende eller i hvert fald ikke har udøvet den faglige ledelseskompetence, som situationen kræver.

Man har ikke haft øjnene tilstrækkeligt fokuseret på den praktiske hverdag og den konkrete ledelsesmæssige faglighed, som den kræver.  
Det er derfor jeg kalder det depravering af ledelse – ikke fordi man ikke lavede fejl tidligere, men fordi ledelsen har mistet sin faglige forankring. 

For meget leden op ad 

I en kronik i Information opridser pensioneret brigadegeneral Michael H. Clemmensen, hvordan forsvaret er havnet i en situation, hvor der ikke i Danmark er en tilstrækkelig militær faglighed tilbage, så landet alene kan genoprette et funktionsdygtigt moderne forsvar.

Som en af de væsentligste årsager beskriver Clemmensen, hvordan hele ledelsessystemet i forsvaret er blevet inficeret af en civil akademisk embedsmandstænkning. Det har over tid ført til en generel militærfaglig afspecialisering og en manglende evne til ledelsesmæssigt at fastholde et udgangspunkt i en militær praksisviden.

Som han skriver: ”Problemet forstærkes af, at forsvarets ledelse og udvikling siden 1990’erne i langt højere grad end tidligere domineres af civile akademiske embedsmænd, mens de officerer med høj militær rang, der fortsat indgår i den bredt civile ledelse af forsvaret, har opdyrket evnen til at optræde og argumentere som deres civile kolleger i Forsvarsministeriets øvrige styrelser”. 

Ledelsens blik er konstant rettet op ad, og der er i forsvaret over tid sket en udvanding af viden om, hvordan virkeligheden faktisk ser ud. Og er det ikke lige præcis den samme udvanding af faglig ledelse, som vi kan konstatere i sagen fra Borup Skole?

Her ser det ud til, at man har været mere optaget af at sikre overholdelse af den såkaldt skærpede underretningspligt og indberette til kommunen end at handle ud fra det pædagogiske ledelsesansvar, man som skoleleder har.

Fremmer ikke karrieren at vise problemer frem

Den lokale ledelse er blevet depraveret i den forstand, at lederen kun kan forblive som leder, hvis man sikrer sig, at relationerne op ad ikke bliver forstyrret af dagligdagens trakasserier, og man i øvrigt overholder de mange procesregler, som man er underlagt. Man forbliver ikke leder ved at tage ansvar lokalt, men ved at administrere rigtigt. 

Depraveret ledelse fører til den ene skandale efter den anden – for man ved ikke noget om virkeligheden, før det går galt.

Knud Aarup
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark

Den udvikling af ledelsestænkningen, med indtoget af moderne management-ideologi, har Dennis Nørmark en skarp og tragikomisk gennemgang af i sin bog ”Ufrihedens Pris”. Centralt i den udvikling står det at lede opad, at have kontakt til niveauerne over én selv og modsat ikke at have fokus på borgerne eller medarbejderne.

Den udvikling fremmes gennem det at gøre ledelse til en helt særlig selvstændig profession. Derved kommer der mindre fokus på, at ledere skal besidde kendskab til det faglige område, som man er leder for.

Alt dette fremmer et omsiggribende vidensstab, ikke kun blandt lederne, men også for de konkrete institutioner. 

Skoleledelsen skal hele tiden følge godt med i forvaltningens nye strategiske påhit, og det fremmer ikke karrieren at komme med problemer, som børn der misbruger børn. Det ved forvaltningen nemlig ikke noget om, og så skal den til at overveje, om man skal tørre problemet af på politikerne - enten ved at gå til borgmesteren eller til fagudvalget.

Kort sagt: Depraveret ledelse fører til den ene skandale efter den anden – for man ved ikke noget om virkeligheden, før det går galt. 

Følg mig 

Alt for meget ledelse bliver derved reduceret til management og administration, og det har de sidste 30 år ført til en vækst i antallet af DJØF’ere i den offentlige sektor, som ikke ved noget om og ikke ønsker at vide noget om den konkrete virkelighed.

Det har de sidste 30 år ført til en vækst i antallet af DJØF’ere i den offentlige sektor, som ikke ved noget om og ikke ønsker at vide noget om den konkrete virkelighed.

Knud Aarup
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark

Den starter derfor en strategiudvikling for kommunen, forvaltningen eller institutionen ”oppe i luften” eller med nogle abstrakte ”vilde problemer” opfundet af en konsulent. Hele den udvikling med et stort lag af akademikere er sket på bekostning af fagfolk, dvs. personer som gennem deres karrierer har opbygget en konkret viden om det felt, som de beskæftiger sig med. 

Hvis du har en konkret viden, hvis du henter din viden fra dagligdagen i institutioner, så ved du hvor dine medarbejdere er, så ved du hvad der konkret foregår i din institution, så kender du dine elever og deres forældre, så ved du at ledelse handler om tillid og ikke snorlige styring. Så bliver hverdagen dit målepunkt for hvordan det går og hvor der er udviklingsbehov.  
Det er nødvendigt at gøre op med den depraverede ledelse. Der er behov for at genoplive den ansvarsfulde leder i skoleverdenen, i forsvaret – ja i hele den offentlige sektor og alle dens institutioner. Kun på den måde kan vi undgå kanonbåde uden kanoner og ulykkelige sager, som den fra Borup Skole.