David Trads: Alt tyder på enormt valgnederlag til Trump

KOMMENTAR: Coronavirus og demonstranter ser ud til at have sat Trump væsentligt tilbage. Tilliden til hans lederskab daler drastisk, skriver David Trads.

Lige nu går alt – alt som i alt – den forkerte vej for Donald Trump.

Hans popularitet er faldet til et selv for ham uhørt lavt niveau. Kun 40 procent bakker op op om ham.

Hans meningsmålinger er elendige, idet han er bagud med vilde otte procentpoint på national plan og, endnu værre, netop nu bagefter i alle – ja, alle – svingstaterne.

Ender valget i november, som målingerne entydigt viser i disse uger, så står præsident Trump til at få et enormt valgnederlag. En svidende lussing, som ikke bare vil koste Republikanerne magten i Det Hvide Hus, men også i Senatet.

Tallene er omvendt så stærke for Joe Biden, at han – næsten uden at føre kampagne – ser ud til at få et af de stærkeste mandater siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984.

De, der siger, at Biden ingen begejstring kan mobilisere, tager fejl. Han ender eksempelvis med at få flere stemmer ved Demokraternes primærvalg, end selv Barack Obama fik i 2008.

Men... tænker du måske... ligner det her ikke 2016, hvor Trump stærkt overrumplende og stik modsat meningsmålingernes forudsigelser endte med at besejre storfavoritten Hillary Clinton? Faktisk nej, for Hillary var ud over korte perioder aldrig så langt foran Trump.

Naturligvis er der fortsat godt 100 dage til præsidentvalget den 3. november – og, som man siger, er 100 dage faktisk en evighed i politik. Derfor kan målingerne naturligvis ændre sig.

Valgkampe er fulde af overraskelser. Begivenheder, der ændrer dynamikken.

For Trump tikker uret imidlertid: Alle og enhver kan se, at han har brug for, at stemningen hos vælgerne ændrer sig. Han skal sikre, at der er så meget kontrol over corona og så meget fremdrift i økonomien, at han kan genvinde den tillid, som han komplet har tabt i sit forsømte forår.

Lige nu er det mere end svært at se, hvordan Trump skal kunne komme ud af den knibe, som han har bragt sig selv i. Hans håndtering af coronakrisen, herunder hans rablende pressemøder i foråret – det var for eksempel her, at han foreslog sit folk at drikke klorin – har givet ham et grundstød, som simpelthen har fået hans opbakning til at kollapse.

Hans løgne og manipulationer – tilsammen over 20.000 i sin tid som præsident ifølge Washington Posts opgørelse – er efterhånden åbenlyse for alle undtagen de allermest loyale.

Kun få tror ham, når han siger, at USA's dødsrate i forhold til corona er en af klodens laveste, og at resten af verden med misundelse ser på, hvordan han håndterer virus.

Virkeligheden er nemlig ubarmhjertig: USA har en af verdens højeste dødsrater – eksempelvis fire gange så mange døde per indbygger som Danmark og Tyskland.

Endnu værre: Mens Europa ser ud til at have krisen nogenlunde under kontrol, blusser den big time op i Amerika. Det er virkelig slemt. 

Og så er det som om, at Trump i disse måneder rammer ved siden af skiven hele tiden. Den åbenlyse evne, som han udviste i 2016, til at aflæse folkestemningen i det store land, synes helt væk.

Den magi, som han fremtryllede, når han satte en dagsorden til egen fordel, er væk. Se bare på to afgørende felter: 

For det første – angrebet på videnskaben:

Trumps forsøg på at miskreditere læger og fremstille sig selv som et geni, der forstår virus bedre end for eksempel Anthony Fauci, det amerikanske svar på Søren Brostrøm, er gået helt skævt.

Målinger viser, at mens kun hver tredje har tillid til Trumps oplysninger om corona, har to ud af tre tillid til Fauci. Symbolsk var det Fauci, der i denne uge kastede den ceremonielle første bold, da baseballturneringen genstartede, mens præsidenten, som ofte får den ære, var fravalgt.

For det andet – håndteringen af racespørgsmålet:

Trumps forsøg på at stemple Black Lives Matter-demonstrationerne som "ustyrlige anarkister" i kølvandet på en hvid betjents mord på George Floyd, preller af på amerikanerne. 76 procent af alle, heraf 71 procent hvide, mener ifølge en Monmouth-måling, at racisme og diskrimination er et "stort problem".

Det er en fordobling på ti år. Symbolsk valgte alle USA's baseballhold i denne uge at knæle i sympati med sorte, da turneringen gik i gang – selvom Trump havde tordnet mod tanken.

Samlet set tyder alt altså på et enormt valgnederlag til Trump og en stor triumf for Biden.

Som Tim Malloy, der er chefanalytiker hos Quinnipiac-instituttet, en af de bedste til målinger i USA, sagde i denne uge, så er "der ingenting, ingen åbninger, ingen opmuntrende tendenser gemt et sted i målingerne" for præsidenten netop nu. Tværtimod.

Men som en af mange, der alt for længe blankt afviste, at Trump overhovedet havde en chance tilbage i 2016, er jeg naturligvis nødt til at tage det forbehold, som præsidenten selv fremhæver hele tiden:

Alle målingerne kan være fake news – og det tavse flertal kan vise sige at dukke mere talstærkt op end det højtråbende mindretal. Måske. 

----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Christian Egander Skov: Sådan taber vi den grønne dagsorden Christian Egander Skov: Sådan taber vi den grønne dagsorden Næste artikel Niels Frid-Nielsen: Socialdemokratiet svigter kulturen midt i en samfundskrise Niels Frid-Nielsen: Socialdemokratiet svigter kulturen midt i en samfundskrise
Nye målinger viser fire sider af Ellemanns udfordringer

Nye målinger viser fire sider af Ellemanns udfordringer

ÉTÅRSDAG: Flere vælgere har vendt Venstre ryggen, og vælgerne foretrækker andre statsministerkandidater. Det viser friske målinger på dagen, hvor Jakob Ellemann-Jensen kan fejre etårsjubilæum som Venstres formand. Vi har samlet fire figurer, der illustrerer udfordringerne.