Kommentar af 
David Trads

David Trads: Så hold dog op med al den racisme

KOMMENTAR: Det er dumt og ufølsomt at insistere på at kalde en is for eskimo. I stedet for at slå på minoriteter skal vi lytte til dem, der rammes, og udskifte dumsmarte bemærkninger med empati, skriver David Trads.

Hvis vi hver især gerne vil gøre livet bare en lille smule bedre for minoriteter, kan vi stille og roligt ændre vores ordbrug, skriver David Trads.
Hvis vi hver især gerne vil gøre livet bare en lille smule bedre for minoriteter, kan vi stille og roligt ændre vores ordbrug, skriver David Trads.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I stedet for, som dronning Margrethe så præcist sagde det i nytårstalen i 1984, altid at stå parat med "vores små dumsmarte bemærkninger", kunne vi udvise empati.

David Trads
Fakta
David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. 

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Djævelen ligger altid i detaljen, virkeligheden er konkret, og, jo, selvom navnet på en is og navnet på den flødebolle, der skal ovenpå, ikke umiddelbart er verdens største problem,  er det netop i hverdagens små valg, at vi kan ændre verden:

Hvis vi hver især – dig og mig – gerne vil gøre livet bare en lille smule bedre for minoriteter, kan vi stille og roligt ændre de ord, som vi bruger. Vi kan lade være med at insistere på at sige "eskimois" og holde op med at insistere på at få et "negerkys" ovenpå.

Vi kan gøre som Københavns Universitet, som ændrede fagbetegnelsen "Eskimologi" til "Grønlandske og Arktiske Studier". Vi kan gøre som Djurs Sommerland, der lukkede karrusellen "Hottentotten" med en karikeret sort stammekriger i midten.

Hvorfor besluttede universitetet og sommerlandet sig mon for at ændre disse navne, der havde virket så fint så længe? Det gjorde de naturligvis, fordi de opdagede, at der var for mange – især, selvsagt, grønlændere og sorte – der blev kede af at høre ordene.

Vi kan gøre som Inuit Circumpolar Conference, en ngo for oprindelige folk i Arktis, som allerede i 1980 erstattede ordet "eskimo" med "inuit". Det var et udtrykkeligt ønske fra det dengang helt nye grønlandske hjemmestyre, fordi det gamle ord er nedsættende.

Vi kunne også lytte til dem, der rammes af dét, som, du måske synes, er uskyldigt og ligegyldigt. I stedet for, som Dronning Margrethe så præcist sagde det i nytårstalen i 1984, altid at stå parat med "vores små dumsmarte bemærkninger", kunne vi udvise empati.

Vi kunne lytte til Sandy Brinck, tidligere folketingsmedlem, og Søs Marie Serup, politisk kommentator, som begge har adopteret børn, der er sorte og brune, og som for nylig i Berlingske fortalte om, hvordan racismen hele tiden plager dem.

"Det starter tidligt, helt tilbage fra børnehaven, hvor nogle børn 'ikke vil holde en brun i hånden, når de skal på tur'. Eller udsagn om, at 'brune mennesker ikke må komme hjem til mig'," fortalte Søs Marie Serup, som har en dreng på syv.

Sandy Brinck, der har to adopterede teenagepiger, understregede, at hun så ofte har oplevet, at de blev udsat for racisme, at hun mange gange har overvejet at ringe til de forældre, hvis børn kom med racistiske udtalelser:

"Hvornår skal jeg lade det fare? Der er mange, mange følelser i det, og det kan hurtigt blive meget voldsomt. Fra pædagogisk side har man slået det hen med, at 'børn jo er hårde ved hinanden'. Det er da den største ansvarsforflygtigelse, jeg kan forestille mig."

Vi kunne også lytte til Julie Berthelsen, kendt grønlandsk sanger, som i et stærkt opslag på Facebook i denne uge forklarede, at man som grønlænder hele tiden må leve med, at danskerne ønsker at diktere hendes verden:

"Det har altid været svært at være grønlænder, faktisk, over for Danmark og danskere. Det er, som om at man altid møder en mur af bedrevidende, dominerende og højerestående (og her kan I sige, hvad I vil, men det er reelt)".

Julie Berthelsen understreger, at det der med, at mange danskere insisterer på at sige "eskimois", er et eksempel på noget ufølsomt. Hun er glad for, at Hansen Is har besluttet at ændre isens navn. Det varmer om hjertet, fortæller hun.

Læs også

Det er derfor, at det deprimerer mig at se, at Frederiksberg Chokolade, en institution på Frederiksberg Allé, i en reklame insisterer på at blive ved med at sige "eskimo" om deres is og fortæller, at de vil putte et "N…kys" – åbenlyst et "negerkys" – ovenpå.

Det er så dumt, så ufølsomt og så, ja, racistisk, at man tror, at det er løgn. Endnu mere deprimerende er det imidlertid at se, hvordan mange danskere, heriblandt flere borgerlige politikere, bakker ejeren op. Stop dog jer selv. Vis hensyn til andre.

For mig er det hele i virkeligheden meget simpelt: De fleste sorte bryder sig ikke om at blive kaldt "neger" – og de fleste grønlændere bryder sig ikke om at blive kaldt "eskimo". Derfor er det mindste, som vi andre kan gøre, vel at lade være med at slå på minoriteter? Det kunne begynde så nemt – nemlig at vi hver især tænkte os om.

Lad være med at falde for den nemme fristelse: At grave nye grøfter mellem os. I stedet kunne vi beslutte os for at vælge den modige vej: At bygge broer mellem hinanden.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

0:000:00