DF erkender, at velfærd ikke var førsteprioritet i finansloven

KRITIK: Dansk Folkeparti kritiseres for ikke at have prioriteret den offentlige velfærd med aftalen om næste års finanslov. Fokus har været at sikre flere penge til den enkelte pensionist, siger DF.

Dansk Folkeparti prioriterede særligt pensionisters privatøkonomi og udlændingestramninger ved årets finanslovforhandlinger.
Dansk Folkeparti prioriterede særligt pensionisters privatøkonomi og udlændingestramninger ved årets finanslovforhandlinger.Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
Kim Rosenkilde

Forhandlingerne om næste års finanslov har ikke ført til nævneværdigt flere penge til offentlig kernevelfærd, end regeringens eget udspil lagde op til.

Faktisk lægger den endelige aftale ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op til et lidt mindre løft af det offentlige forbrug end finanslovsudspillet fra august.

I Dansk Folkeparti erkender man, at der ikke er lagt op til at løfte kernevelfærden i kommunerne og regionerne i 2019 med meget mere end de godt 750 millioner kroner, regeringen selv spillede ud med.

Det skyldes, at man med den aktuelle finanslov har valgt at prioritere den enkelte ældres økonomi fremfor den offentlige velfærd, siger partiets finansordfører René Christensen.

”Den kollektive velfærd har vi tidligere løftet med blandt andet en værdighedsmilliard. De penge er der fortsat. Nu bruger vi så 1,3 milliarder om året på, at rigtig mange pensionister vil få en bedre økonomisk levefod de kommende år,” siger René Christensen.

Ro på privatøkonomien
Den begrænsede vækst i de offentlige udgifter har fået Socialdemokratiets formand til at kritisere finanslovsaftalen for at forringe velfærden, fordi den ikke matcher en befolkningsudvikling med flere ældre og børn.

”Det er en tilståelsessag. Nu kan vi se, at finansloven endnu en gang vil betyde nedskæringer for børn og ældre,” siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

De penge, Dansk Folkeparti har afsat fået på ældreområdet, skal finansiere finanslovens initiativer til blandt andet lavere modregning for pensionister i forhold til deres ægtefælles arbejde og højere fradrag for pensionisters indtægter fra arbejde.

Hertil kommer afskaffelsen af den såkaldte satspulje, som betyder, at folkepensionen fremover vil følge den almindelige lønudvikling.

”Der skal sikre ro på, så man ikke som pensionist hele tiden behøver at sidde og vende den sidste 25-øre. Det kan jo helt konkret være med til at betyde, at man både kan komme til barnebarnets fødselsdag og også kan give den gave, man gerne vil give,” siger René Christensen.

*Rubrikken er ændret d. 13.12-2018

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00