Europæisk Ungdom: Sparebanden bør opgive kursen og lære af Tyskland

DEBAT: Danmark udviser ikke solidaritet med landene i syd. Den økonomiske krise kan kun løses gennem massive investeringer, skriver Jacob Durcan fra Europæisk Ungdom.

Af Jacob Durcan
Medlem af Europæisk Ungdoms politiske udvalg

Europa er blevet ramt af en sundhedsmæssig og økonomisk katastrofe, der kræver en tilstrækkelig politisk respons, som kan skabe en genoprettelse af de individuelle europæiske økonomier, og dermed det europæiske fællesmarked.

Den økonomiske recession, som coronaepidemien har medført, kræver en kontant indsprøjtning i udbudssiden af de europæiske økonomier, så byggestenene af EU-landenes erhvervsliv, herunder små til mellemstore virksomheder, sikres soliditet.

Derudover kræves der en stimulering af efterspørgslen af EU-medlemslandenes forbrugsmarkeder, så der på bæredygtig vis kan holdes liv i de hårdest ramte virksomheder samt Danmarks stærkt eksportdrevne økonomi.

Danmark er i en privilegeret position
EU's budgetinitiativ for 2021 til 2027, også kendt som "Next Generation EU", er en omfattende økonomisk redningspakke, som vil være i stand til at adressere alt fra arbejdsløshed forårsaget af coronaepidemien til privat erhvervsdrivende, som er på randen mod konkurs.

Danmark er i en så privilegeret position at kunne være i stand til at levere på mange af de behov, der er opstået under coronaepidemien. Det samme kan dog ikke siges om mindre ressourcestærke EU-lande og lande, som er blevet hårdt ramt af coronaepidemien, heriblandt Italien, Spanien og Grækenland.

Udover dette er for eksempelvis Italien, Spanien og Grækenland stadig ikke kommet sig efter den økonomiske recession i 2007 og eurokrisen. Dette er lande, som i forvejen er stærkt forgældede og som vil finde det svært at sikre sig midler i form af lån til at kunne levere det samme som Danmark i form af økonomisk genopretning.

Fælles fremgang afhænger af naboernes velstand
Dette betyder, at uden en omfattende europæisk økonomisk genopretningspakke vil vi som konsekvens efter coronakrisen stå tilbage med et EU mere splittet end nogensinde før og med endnu mere økonomisk ulighed mellem nord og syd samt øst og vest.

Dette vil være negativt for alle parter, da det europæiske fællesmarkeds succes bygger på en forståelse af, at handel ikke er et nulsumsspil, og at vores fælles fremgang afhænger af hinandens velstand.

Faktisk er det europæiske fællesmarked Danmarks største handelspartner, hvor handel indenfor underbygger godt en femtedel af danske arbejdspladser. Det samme gør sig mere eller mindre også gældende for Østrig, Holland og Sverige.

Det er derfor mig en gåde, hvorfor disse fire lande nu i de internationale medier er blevet døbt "sparebanden". Danmark tilhører en gruppe lande, som har erklæret, at de har til mål at forhandle et EU-budget på plads, der er markant trimmet ned sammenlignet med det budgetforslag, som EU-Kommissionen har præsenteret.

Det vil være en skam, hvis det endelige budget, som bliver vedtaget, vil komme til at mangle mange af de forslag, som er essentielle for genopretningen af det europæiske fællesmarked. Dette er alt fra initiativer, der skal skubbe gang i private investeringer til grøn og digital omstilling.

Fremme en grøn og digital omstilling
Man kan som udgangspunkt konkludere, at når man læser EU's budgetinitiativ for 2021 til 2027 igennem, har det til mål at understøtte EU-medlemslandenes økonomier i et omfang aldrig set før og i processen hjælpe med at fremme grøn og digital omstilling, så vi kan bevæge os tættere på de mål, som vi har forpligtet os til ved Paris-aftalen.

Disse investeringer vil også være med til at styrke Europas konkurrencedygtighed og være med til at mindske regional ulighed inden for EU's fælles marked. Det er alle sammen prisværdige og ambitiøse mål, der vil være med til at fremtidssikre Danmark og resten af "sparebanden".

Hvis "sparebandens" strategi om at tage europæisk solidaritet som gidsel på baggrund af et kynisk magtspil som konsekvens af indenrigspolitisk pres, vil det potentielt medføre, at Europa gentager tidligere fejltagelser, hvilke er EU's respons til eurokrisen i 2011.

Der var "sparebanden" ledet af Tyskland, hvor hårdt ramte sydeuropæiske lande var nødt til at spare sig gennem eurokrisen, hvilket medførte økonomisk stagnation og høj arbejdsløshed.

Politiske fejltagelser under eurokrisen
Det er helt korrekt at pointere, at det var en anden tid, og at disse lande havde været uansvarlige med deres penge, med kæmpe offentlige sektorer, lave skatter, uflexible arbejdsmarkeder og meget andet.

Ikke desto mindre kan man i bagklogskabens lys konkludere, at hvis EU havde belønnet nøjsom fiskal politik og fornuftige arbejdsmarkedsreformer med kontante belønninger eksempelvis i form af gældsnedsættelse, ville de sydeuropæiske økonomier nok ikke have oplevet samme økonomiske stagnering og dermed være bedre rustet til den udfordring, som de møder i dag.

Det er derfor, at vi Europæisk Ungdom i samarbejde med JEF Holland er gået sammen om en fælles udtalelse, som skal adressere denne fejltagelse. Vi vil gerne gøre det klart, at vi tilhører en generation af unge mennesker, som anser europæere i ikke lige så ressourcestærke lande for at være vores medmennesker, som fortjener en fremtid med muligheder og ikke mindst håb.

Vi anerkender, at Europa i dag står overfor en økonomisk krise, der ikke er forårsaget af noget konkret strukturelt. Den økonomiske krise i dag kan kun løses på én måde, og det er gennem massive investeringer.

Der skal lukkes penge ind de europæiske økonomier for, at vi kan stå tilbage efter denne krise sammen og stærkere. De penge, der sættes til side, vil faktisk blive distribueret meget målrettet og bakkes endda op af de ellers så sparsommelige tyskere.

Tyskland har lært af fortiden. Det samme burde Danmark.

Forrige artikel Concito: Staten må tage ansvar for CO2-neutrale brændstoffer i transporten Concito: Staten må tage ansvar for CO2-neutrale brændstoffer i transporten Næste artikel SF: Statsministeren skal bruge kræfterne på at værne om retsstaten i EU SF: Statsministeren skal bruge kræfterne på at værne om retsstaten i EU
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.