Redaktør om polsk valg: "For dem, der vil det europæiske samarbejde, er det her et katastrofevalg"

GENVALG: Genvalget af den polske præsident markerer en klar fortsættelse af Polens fjendtlige indstilling til EU og opgøret med retsstatslige principper, vurderer chefredaktør.

Genvalget af Andzrej Duda som præsident kan sende Polen på kollisionskurs med EU, siger chefredaktøren for polennu.dk.
Genvalget af Andzrej Duda som præsident kan sende Polen på kollisionskurs med EU, siger chefredaktøren for polennu.dk.Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
Jeppe Sahlholdt

Den polske regering kan efter søndagens præsidentvalg fortsætte sin nationalkonservative forandring af Polen. Det vurderer chefredaktør Jens Mørch fra mediet polennu.dk.

"For dem, der vil det europæiske samarbejde, er det her et katastrofevalg," siger han.

Valget sikrede Polens præsident, den socialkonservative Andrzej Duda, fem år mere i præsidentpaladset. Andrzej Duda har opbakning fra det regerende regeringsparti, Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), og hans valgsejr skal ses som en forværring af den polske retsstat og en "fortsættelse af Polens opgør med EU og vores fælles værdier," forklarer Jens Mørch.

Løbet mellem Andzrej Duda og den mere liberale Warszawa-borgmester, Rafal Trzaskowski, var tæt. Med 51,2 procent af stemmerne vandt Andrzej Duda snævert over Rafal Trzaskowski, der fik 48,8 procent af stemmerne.

"Valget er en katastrofe. Det handler om de almindelige demokratiske og europæiske værdier om retsstaten, frihed, lighed og tolerance, som den polske regering vil gøre op med. Man er ved at fjerne de uafhængige domstole, og EU peger gang på gang på, at der ingen tillid til retsvæsenet i Polen er," siger Jens Mørch.

Tilbagevenden til kommunisttiden
Ud over opgøret med de retsstatslige principper er valget en katastrofe, fordi man i Polen forsøger "at nationalisere og styre medierne, fordi man er træt af kritik".

"Det er en tilbagevenden til kommunisttiden i forhold til styreformen, hvor man appellerer til laveste fællesnævner og skaber fjendebilleder. Nu er fjendebilledet skiftet fra Moskva til Bruxelles," siger Jens Mørch.

Andrzej Duda har under valgkampen haft Telewizja Polska, som svarer til Danmarks Radio, til sin rådighed. Den statslige tv- og radiostation, der på papiret bør være neutral, har ifølge Jens Mørch holdt jævnlige møder med Andrzej Dudas kampagnestab.

Det blev tydeliggjort af, at de to kandidater ikke engang kunne blive enige om at mødes i en tv-duel, fordi Andrzej Duda kun ville stille op hos den statslige tv-station, som under valgkampen har fremstillet Rafal Trzaskowski som "en fare for polske værdier".

En større udfordring for EU end Brexit
Den nationalkonservative dominans i Polen ser med valget af Andrzej Duda ud til at være total.

Spørger man Jens Mørch, handlede valget mindre om de to kandidater, men mest af alt om, hvorvidt partiformanden for regeringspartiet PiS, Jaroslaw Kaczynski, kunne beholde regeringsmagten og fortsætte sin kamp for et "stærkt Polen" uden indblanding fra EU.

"Den her udfordring er større for EU end Brexit, som jo strengt taget bare er en handelsaftale med et par uenigheder. Polakkerne har nu sammen med Ungarn et styrket mandat til at bekæmpe de europæiske værdier indefra," siger Jens Mørch.

Polens forhold til EU er i løbet af de sidste fem år gradvist blevet mere anstrengt. Andrzej Duda har forsøgt at samle en alliance af europæiske lande som en nationalstatslig modvægt til Tyskland og Frankrig.

Samarbejdet De Tre Have blev dannet i 2015 og består i dag af 12 lande i Central- og Østeuropa, der ligger mellem havene Østersøen, Adriaterhavet og Sortehavet.

Læs også

EU-lande har lukket øjnene for stigende opdeling
Polen er i samarbejdet det største land og har dermed en naturlig lederrolle i samarbejdet – en klar modsætning til den position, som Polen har i EU i dag, fortæller Jens Mørch.

"Vi har i vores diskussion i EU glemt hele værdispørgsmålet. Imens har vi sovset rundt i Trump, Brexit og dansk baconeksport. Vi har lukket øjnene for den stigende opdeling af øst og vest," siger han.

De 27 EU-lande skal fredag og lørdag forhandle om EU-budgettet for 2021 til 2027 samt den europæiske genopretningsfond, som skal bidrage til, at de europæiske økonomier kommer ud af coronakrisen.

"Efter fem års tornerosesøvn, hvor Polen mere og mere aktivt bekæmper EU indefra, er man nødt til at handle. Enten må Polen ud af EU, eller også må EU lave sit værdigrundlag om. Det bliver et spændende EU-topmøde," siger Jens Mørch.

Flere EU-lande ønsker at kæde pengestrømmen til medlemslandene sammen med overholdelsen af aftaler samt af de demokratiske spilleregler. Lande som Polen og Ungarn kan dermed risikere økonomiske sanktioner, hvis de bryder med de retsstatslige principper.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00